Emne

kvindekrisecenter

Naturterapi

På krisecentret Danner bruger de naturen til at bearbejde vold og traumer

Følelsen af regn mod huden, havens dufte og årstidernes gang er vante samtaleemner på Danners kvindekrisecenter. Her spiller naturen en særlig rolle i behandlingen af kvinder med stress og PTSD, for forskning viser, at den har en beroligende effekt

Krisecentrenes viden om vold i hjemmet bliver ikke taget alvorligt i familieretssager

Politiet skal nærmest have været til stede ved en voldsepisode på familiens adresse, før Familieretshuset vil tage erklæringer om vold alvorligt i samværssager. Det er dybt problematisk, når mange voldsofre ikke er i stand til at søge hjælp, skriver Astrid Lyng Hjuler og Anja Radeka fra Dansk Kvindesamfunds Krisecentre i dette debatindlæg

Voldsramte kvinder gør altid modstand, for modstand er ikke kun at slå igen eller sige nej

Kvinder yder altid modstand over for voldelige partnere. Det er vigtigt at hjælpe voldsramte kvinder med at identificere den modstand, de har ydet – også selv om den ikke var tydelig og fysisk, men subtil og svær at få øje på, skriver direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre i dette debatindlæg

Krisecentrene forudså et stormløb under coronanedlukningen. De fik ret

Isolationen under COVID-19 har ført til en stigning i vold mod kvinder verden over. Også i Danmark, hvor der i foråret i hast blev oprettet ekstra nødkrisecentre. Information har besøgt et hotel på en hemmelig adresse i Storkøbenhavn, som siden april har taget imod kvinder og børn, flygtet fra vold

Kvinder slipper ikke ud af social kontrol, hvis der ikke er plads til dem på krisecentrene

Ingen kvinde, der har brudt med et liv i undertrykkelse, skal afvises ved krisecenterets dør, fordi der ikke er plads. Samtidig skal vi bekæmpe de myter om krisecentrene, der eksisterer i visse minoritetsmiljøer, så flere søger hjælp, skriver socialrådgiver Asmaa Abdol-Hamid i dette debatindlæg

Idédebat: Selv ædle institutioner er ikke fredede for ufine aktører

Det er ubekvemt, men også vigtigt at huske, at institutioner kan misbruges. Det gælder især, når vi diskuterer, om de institutioner, der skal beskytte samfundets udsatte, fungerer optimalt

Det er uhyrligt at påstå, at voldsramte kvinder misbruger krisecentrene

To advokater bidrager i en kronik i Information til igen at anfægte voldsramte kvinders troværdighed ved at påstå, at de udnytter krisecentre i kampen for forældremyndighed, men det passer ganske enkelt ikke, skriver direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Lisa Holmfjord, i dette debatindlæg

Vold i nære relationer

Det er et stort fremskridt, at social- og indenrigsminister Astrid Krag for nyligt kunne meddele, at der nu igen er midler til at tilbyde psykologhjælp til kvinder på krisecenter. Det er nemlig statens forpligtelse at beskytte borgerne mod vold, derfor vil jeg ønske held og lykke med indsatsen dette år, skriver Nell Rasmussen, selvstændig konsulent, cand. jur., i dette debatindlæg

Familieadvokater: Jo, krisecentre bliver misbrugt i forældres kamp for at få børnene

Direktøren for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre afviser, at nogle kommer med usande påstande om vold og tjekker ind på krisecenter for at vinde deres bopælssag. Men vi har set en lang række sager, hvor netop det er sket, skriver familieretsadvokaterne Tanja Graabæk og Nanna Bolund i dette debatindlæg.

Et krisecenter er ikke et hotel, du bare kan tjekke ind på forud for en bopælssag

Den anonyme far, der beklager sig over kun at have ret til meget lidt samvær med sine børn, er helt galt på den i sin fremstilling af ophold på krisecentre. Der får man kun plads, hvis man af fagpersonale vurderes at have været udsat for vold, skriver CEO for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Lisa Holmfjord, i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Følelsen af regn mod huden, havens dufte og årstidernes gang er vante samtaleemner på Danners kvindekrisecenter. Her spiller naturen en særlig rolle i behandlingen af kvinder med stress og PTSD, for forskning viser, at den har en beroligende effekt
  2. Direktøren for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre afviser, at nogle kommer med usande påstande om vold og tjekker ind på krisecenter for at vinde deres bopælssag. Men vi har set en lang række sager, hvor netop det er sket, skriver familieretsadvokaterne Tanja Graabæk og Nanna Bolund i dette debatindlæg.
  3. Den anonyme far, der beklager sig over kun at have ret til meget lidt samvær med sine børn, er helt galt på den i sin fremstilling af ophold på krisecentre. Der får man kun plads, hvis man af fagpersonale vurderes at have været udsat for vold, skriver CEO for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Lisa Holmfjord, i dette debatindlæg
  4. Isolationen under COVID-19 har ført til en stigning i vold mod kvinder verden over. Også i Danmark, hvor der i foråret i hast blev oprettet ekstra nødkrisecentre. Information har besøgt et hotel på en hemmelig adresse i Storkøbenhavn, som siden april har taget imod kvinder og børn, flygtet fra vold
  5. To advokater bidrager i en kronik i Information til igen at anfægte voldsramte kvinders troværdighed ved at påstå, at de udnytter krisecentre i kampen for forældremyndighed, men det passer ganske enkelt ikke, skriver direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Lisa Holmfjord, i dette debatindlæg
  6. Politiet skal nærmest have været til stede ved en voldsepisode på familiens adresse, før Familieretshuset vil tage erklæringer om vold alvorligt i samværssager. Det er dybt problematisk, når mange voldsofre ikke er i stand til at søge hjælp, skriver Astrid Lyng Hjuler og Anja Radeka fra Dansk Kvindesamfunds Krisecentre i dette debatindlæg
  7. Kvinder yder altid modstand over for voldelige partnere. Det er vigtigt at hjælpe voldsramte kvinder med at identificere den modstand, de har ydet – også selv om den ikke var tydelig og fysisk, men subtil og svær at få øje på, skriver direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre i dette debatindlæg
  8. Ingen kvinde, der har brudt med et liv i undertrykkelse, skal afvises ved krisecenterets dør, fordi der ikke er plads. Samtidig skal vi bekæmpe de myter om krisecentrene, der eksisterer i visse minoritetsmiljøer, så flere søger hjælp, skriver socialrådgiver Asmaa Abdol-Hamid i dette debatindlæg