Emne

kvindekrisecenter

Uge sex på kvindekrisecenter
12. februar 2022

På kvindekrisecenteret handler Uge Sex om at tage kontrollen tilbage over sin egen krop

I løbet af Uge Sex har beboerne og personalet afholdt workshops om kønssygdomme, diskuteret samtykke og kigget på tegninger af forskellige skeder. Det og en lyserød vibrator skal hjælpe dem med at lære sig selv at kende og vende tilbage til et godt og sundt sexliv
I løbet af Uge Sex har beboerne og personalet afholdt workshops om kønssygdomme, diskuteret samtykke og kigget på tegninger af forskellige skeder. Det og en lyserød vibrator skal hjælpe dem med at lære sig selv at kende og vende tilbage til et godt og sundt sexliv
Partnervold
7. september 2021

Kvinder kan blive indskrevet på voldskrisecentre. Mænd kan ikke

Mænd, der har været udsat for vold, har ikke samme adgang til hjælp som kvinder. I Danmark er det nemlig kun kvinder, der har ret til at blive indskrevet på voldskrisecentre, hvor de og deres børn kan modtage psykologhjælp og beskyttelse. To eksperter og et politisk flertal ønsker nu at ændre lovgivningen
Mens kvinder kan komme på krisecenter og få hjælp, hvis de har været udsat for vold, må voldsudsatte mænd søge mod herberg for hjælp.
Baggrund
7. oktober 2020

På krisecentret Danner bruger de naturen til at bearbejde vold og traumer

Følelsen af regn mod huden, havens dufte og årstidernes gang er vante samtaleemner på Danners kvindekrisecenter. Her spiller naturen en særlig rolle i behandlingen af kvinder med stress og PTSD, for forskning viser, at den har en beroligende effekt
På krisecentret Grevinde Danner bruger man naturen som en del af behandlingsarbejdet. Derfor inddrager husets pædagoger, rådgivere og psykologer den både i dagligdagens aktiviteter, som her til en træningstime, som børne- og familierådgiver Lene Frisch står i spidsen for, og i behandlingen af de voldsudsatte kvinders traumer.
Kommentar
17. september 2020

Krisecentrenes viden om vold i hjemmet bliver ikke taget alvorligt i familieretssager

Politiet skal nærmest have været til stede ved en voldsepisode på familiens adresse, før Familieretshuset vil tage erklæringer om vold alvorligt i samværssager. Det er dybt problematisk, når mange voldsofre ikke er i stand til at søge hjælp, skriver Astrid Lyng Hjuler og Anja Radeka fra Dansk Kvindesamfunds Krisecentre i dette debatindlæg
Følelsen af at være ulykkelige, vrede, følelsesmæssige op- og nedture, koncentrationsbesvær og indadvendthed er blandt børns sunde responser på en usund situation.
Kommentar
2. september 2020

Voldsramte kvinder gør altid modstand, for modstand er ikke kun at slå igen eller sige nej

Kvinder yder altid modstand over for voldelige partnere. Det er vigtigt at hjælpe voldsramte kvinder med at identificere den modstand, de har ydet – også selv om den ikke var tydelig og fysisk, men subtil og svær at få øje på, skriver direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre i dette debatindlæg
Når vi bruger ordet modstand, så identificerer vi det som alle former for respons, der er med til at beskytte kvinden eller andre (for eksempel hendes børn) eller er med til at minimere skader under overgrebet. Modstand er altså både tydelige, fysiske reaktioner for at forhindre et overgreb og mere subtile responser. Al reaktion er modstand, skriver Lisa Holmfjord, der er direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, i dagens kronik.
Feature
27. juni 2020

Centre for voldsramte kvinder forudså et stormløb under coronanedlukningen. De fik ret

Isolationen under COVID-19 har ført til en stigning i vold mod kvinder verden over. Også i Danmark, hvor der under anden nedlukning hen over vinteren nu igen er blevet oprettet akutpladser til voldsramte kvinder. Læs eller genlæs reportagen fra et hotel på en hemmelig adresse i Storkøbenhavn, hvor kvinder og børn kan søge tilflugt fra volden
Først blev hun udsat for vold af sin mor. Så af sin kæreste. Og så moren igen. Da hun med nød og næppe undgik at blive ramt af en flyvende glasvase, tog Faryal flugten.
Kronik
27. maj 2020

Kvinder slipper ikke ud af social kontrol, hvis der ikke er plads til dem på krisecentrene

Ingen kvinde, der har brudt med et liv i undertrykkelse, skal afvises ved krisecenterets dør, fordi der ikke er plads. Samtidig skal vi bekæmpe de myter om krisecentrene, der eksisterer i visse minoritetsmiljøer, så flere søger hjælp, skriver socialrådgiver Asmaa Abdol-Hamid i dette debatindlæg
Ingen kvinde, der har brudt med et liv i undertrykkelse, skal afvises ved krisecenterets dør, fordi der ikke er plads. Samtidig skal vi bekæmpe de myter om krisecentrene, der eksisterer i visse minoritetsmiljøer, så flere søger hjælp, skriver socialrådgiver Asmaa Abdol-Hamid i dette debatindlæg
Analyse
11. januar 2020

Idédebat: Selv ædle institutioner er ikke fredede for ufine aktører

Det er ubekvemt, men også vigtigt at huske, at institutioner kan misbruges. Det gælder især, når vi diskuterer, om de institutioner, der skal beskytte samfundets udsatte, fungerer optimalt
Debatten om krisecentre for udsatte kvinder peger på det ubekvemme forhold, at selv en institution som krisecentre er sårbar over for at blive udnyttet af strategiske aktører i en ufin magtkamp, skriver Philip Larsen.
Læserbrev
7. januar 2020

Det er uhyrligt at påstå, at voldsramte kvinder misbruger krisecentrene

To advokater bidrager i en kronik i Information til igen at anfægte voldsramte kvinders troværdighed ved at påstå, at de udnytter krisecentre i kampen for forældremyndighed, men det passer ganske enkelt ikke, skriver direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Lisa Holmfjord, i dette debatindlæg
Læserbrev
2. januar 2020

Vold i nære relationer

Det er et stort fremskridt, at social- og indenrigsminister Astrid Krag for nyligt kunne meddele, at der nu igen er midler til at tilbyde psykologhjælp til kvinder på krisecenter. Det er nemlig statens forpligtelse at beskytte borgerne mod vold, derfor vil jeg ønske held og lykke med indsatsen dette år, skriver Nell Rasmussen, selvstændig konsulent, cand. jur., i dette debatindlæg

Sider

  • Partnervold
    7. september 2021

    Kvinder kan blive indskrevet på voldskrisecentre. Mænd kan ikke

    Mænd, der har været udsat for vold, har ikke samme adgang til hjælp som kvinder. I Danmark er det nemlig kun kvinder, der har ret til at blive indskrevet på voldskrisecentre, hvor de og deres børn kan modtage psykologhjælp og beskyttelse. To eksperter og et politisk flertal ønsker nu at ændre lovgivningen
    Mens kvinder kan komme på krisecenter og få hjælp, hvis de har været udsat for vold, må voldsudsatte mænd søge mod herberg for hjælp.
  • Feature
    27. juni 2020

    Centre for voldsramte kvinder forudså et stormløb under coronanedlukningen. De fik ret

    Isolationen under COVID-19 har ført til en stigning i vold mod kvinder verden over. Også i Danmark, hvor der under anden nedlukning hen over vinteren nu igen er blevet oprettet akutpladser til voldsramte kvinder. Læs eller genlæs reportagen fra et hotel på en hemmelig adresse i Storkøbenhavn, hvor kvinder og børn kan søge tilflugt fra volden
    Først blev hun udsat for vold af sin mor. Så af sin kæreste. Og så moren igen. Da hun med nød og næppe undgik at blive ramt af en flyvende glasvase, tog Faryal flugten.
  • Nyhed
    28. august 2019

    Politikere ønsker fornyet fokus på kvindedrab

    Retsordførere fra DF til Enhedslisten vil sætte fornyet fokus på partnerdrab, efter at ny forskning dokumenterer, at 300 ud af 537 kvinder fra 1992-2016 blev dræbt af en partner. Alternativet har stillet spørgsmål til justitsministeren med opfordring til konkrete tiltag for at nedbringe tallet
    Ny forskning viser, at 300 kvinder mellem 1992 og 2016 blev slået ihjel af deres partner. Kirstine Josephine Wambui Mundia Mandrup Pedersens mor var en af dem.
  • Kronik
    27. maj 2020

    Kvinder slipper ikke ud af social kontrol, hvis der ikke er plads til dem på krisecentrene

    Ingen kvinde, der har brudt med et liv i undertrykkelse, skal afvises ved krisecenterets dør, fordi der ikke er plads. Samtidig skal vi bekæmpe de myter om krisecentrene, der eksisterer i visse minoritetsmiljøer, så flere søger hjælp, skriver socialrådgiver Asmaa Abdol-Hamid i dette debatindlæg
    Ingen kvinde, der har brudt med et liv i undertrykkelse, skal afvises ved krisecenterets dør, fordi der ikke er plads. Samtidig skal vi bekæmpe de myter om krisecentrene, der eksisterer i visse minoritetsmiljøer, så flere søger hjælp, skriver socialrådgiver Asmaa Abdol-Hamid i dette debatindlæg
  • Uge sex på kvindekrisecenter
    12. februar 2022

    På kvindekrisecenteret handler Uge Sex om at tage kontrollen tilbage over sin egen krop

    I løbet af Uge Sex har beboerne og personalet afholdt workshops om kønssygdomme, diskuteret samtykke og kigget på tegninger af forskellige skeder. Det og en lyserød vibrator skal hjælpe dem med at lære sig selv at kende og vende tilbage til et godt og sundt sexliv
    I løbet af Uge Sex har beboerne og personalet afholdt workshops om kønssygdomme, diskuteret samtykke og kigget på tegninger af forskellige skeder. Det og en lyserød vibrator skal hjælpe dem med at lære sig selv at kende og vende tilbage til et godt og sundt sexliv
  • Læserbrev
    2. januar 2020

    Vold i nære relationer

    Det er et stort fremskridt, at social- og indenrigsminister Astrid Krag for nyligt kunne meddele, at der nu igen er midler til at tilbyde psykologhjælp til kvinder på krisecenter. Det er nemlig statens forpligtelse at beskytte borgerne mod vold, derfor vil jeg ønske held og lykke med indsatsen dette år, skriver Nell Rasmussen, selvstændig konsulent, cand. jur., i dette debatindlæg
  • Kronik
    21. december 2019

    Familieadvokater: Jo, krisecentre bliver misbrugt i forældres kamp for at få børnene

    Direktøren for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre afviser, at nogle kommer med usande påstande om vold og tjekker ind på krisecenter for at vinde deres bopælssag. Men vi har set en lang række sager, hvor netop det er sket, skriver familieretsadvokaterne Tanja Graabæk og Nanna Bolund i dette debatindlæg.
    Et ophold på krisecenter er ikke automatisk ensbetydende med, at den pågældende borger reelt set er voldsramt
  • Kommentar
    17. september 2020

    Krisecentrenes viden om vold i hjemmet bliver ikke taget alvorligt i familieretssager

    Politiet skal nærmest have været til stede ved en voldsepisode på familiens adresse, før Familieretshuset vil tage erklæringer om vold alvorligt i samværssager. Det er dybt problematisk, når mange voldsofre ikke er i stand til at søge hjælp, skriver Astrid Lyng Hjuler og Anja Radeka fra Dansk Kvindesamfunds Krisecentre i dette debatindlæg
    Følelsen af at være ulykkelige, vrede, følelsesmæssige op- og nedture, koncentrationsbesvær og indadvendthed er blandt børns sunde responser på en usund situation.