Emne

kvinders rettigheder

Baggrund
5. juni 2015

Kvindelige kunstneres kamp for synlighed

Med grundloven i 1915 fik kvinderne måske ikke total lighed, men øjeblikke af frihed. Kvinderådets festskrift i anledning af 100-året for kvindernes stemmeret undersøger deres indtog på mændenes domæner. Herunder kunsten. Professor i kunsthistorie Else Marie Bukdahl har bedt en række kvindelige danske kunstnere reflektere over kønnet i kunstverdenen. Information bringer her et uddrag
Med grundloven i 1915 fik kvinderne måske ikke total lighed, men øjeblikke af frihed. Kvinderådets festskrift i anledning af 100-året for kvindernes stemmeret undersøger deres indtog på mændenes domæner. Herunder kunsten. Professor i kunsthistorie Else Marie Bukdahl har bedt en række kvindelige danske kunstnere reflektere over kønnet i kunstverdenen. Information bringer her et uddrag
Baggrund
5. juni 2015

Skal vi omfavne kønsforskellene?

I begyndelsen af 1900-tallet mente man, at kvinder var for irrationelle og følsomme til politik – det var kun for fornuftige mænd. 100 års kvindekamp har søgt at nedbryde ideen om, at kønnene er forskellige, men vi bør i højere grad se i øjenene, at mænd og kvinder har forskellige styrker, mener professor
Baggrund
5. juni 2015

Fremtidens politik tilhører kvinderne – og den ser rød ud

Kvindernes valgdeltagelse er vokset støt de seneste 100 år, så der i dag er flere kvindelige end mandlige vælgere. Og mens mænd og kvinder på en række områder er blevet stadig mere lige, er forskellen mellem deres politiske holdninger blevet øget
Kvindernes grundlovsoptog løb med overskrifterne i 1915, hvor mange tusinde danske kvinder klædt i hvidt gik med faner og røde skærf mod Amalienborg i andledning af valgretten. 100 år senere står kvindetoget stadig som symbol på indførelsen af moderne demokrati i Danmark.
Leder
5. juni 2015

Alt er muligt

Kvinders ret til at deltage i politik var ikke blot en milepæl blandt mange i kvindehistorien: Den var en radikal omformning af vores samfund
Baggrund
5. juni 2015

100 års kvindestemmer – men hvad vil vi med fejringen?

100-året for kvinders valgret bliver markeret med en række udstillinger og initiativer, som alle har vanskeligt ved at præcisere, både hvad der bliver fejret, og hvordan en videre kamp for ligestilling skal finde sted
Ursula Reuter Christiansens værk ’Kvinder Frem!’ (1971) er med i det digitale tidsskrift ’LIGE’, der er idérigt, men også diffust. 
 Maleri: Fra bogen
Nyhed
1. juni 2015

’I kan gøre meget mere for os’

Borgerkrigen rammer Syriens kvinder hårdere, end de fleste ved. De er ofre for Assads tøndebomber, dør i hjemmefødsler og står ofte alene med ansvaret for familiens overlevelse. Den syriske jurist Laila Alodaat mener, Danmark kan gøre meget mere for at hjælpe
’En anden dag forsvandt min onkel i et af Assads mange fængsler, hvor han blev så slemt torteret, at han døde – blot et år efter sin løsladelse,’ siger Laila Alodaat.
Baggrund
30. maj 2015

En lukket demokratifest

Det er ikke så længe siden, at Helle Thorning-Schmidt ikke havde været inviteret til den fejring af demokratiet, alle vi herboende danske statsborgere over 18 år kan se frem til den 18. juni. Men den 5. juni 1915 fik kvinder og tyende lov til at stemme, hvis de altså var over 25 år og ikke modtog fattighjælp. Siden da har der været noget stille fra en politisk fløj, som ellers havde meget af taletiden dengang, nemlig modstanderne af den almindelige valgret. Moderne Tiders graverredaktion leverer her et udpluk af nej-sigernes indlæg i den årtier lange debat frem til grundlovsændringen i 1915. Det skal stå politikere, der ønsker at bevare nutidens au pair-ordning i sin nuværende form, frit for at lade sig inspirere
Det er ikke så længe siden, at Helle Thorning-Schmidt ikke havde været inviteret til den fejring af demokratiet, alle vi herboende danske statsborgere over 18 år kan se frem til den 18. juni. Men den 5. juni 1915 fik kvinder og tyende lov til at stemme, hvis de altså var over 25 år og ikke modtog fattighjælp. Siden da har der været noget stille fra en politisk fløj, som ellers havde meget af taletiden dengang, nemlig modstanderne af den almindelige valgret. Moderne Tiders graverredaktion leverer her et udpluk af nej-sigernes indlæg i den årtier lange debat frem til grundlovsændringen i 1915. Det skal stå politikere, der ønsker at bevare nutidens au pair-ordning i sin nuværende form, frit for at lade sig inspirere
Baggrund
18. april 2015

Kidnapning, voldtægt og æresdrab

De kvindelige journalister ved Khabar Lahariya, Indiens første feministavis, er blevet talerør for kvinder i landets mest patriarkalske provinser – på feltarbejde med en kvindelig reporter i Indiens landdistrikter
Shraddha Bhaskar har sig selv, sin blok og en cykel som vigtigste arbejdsredskaber, når hun skal rundt i landsbyerne for at skildre, hvad der foregår.
Baggrund
30. marts 2015

’Vi kræver retfærdighed for Farkhunda’

Drabet på en 27-årig afghansk kvinde i Kabul har fået mænd og kvinder verden over til at reagere. I går deltog et par hundrede fremmødte i en mindehøjtidelighed i København. Men drabet kan udløse mere end protester – ifølge en ekspert er et kvindeoprør på vej i Afghanistan
Rådhuspladsen dannede i går rammen om en mindehøjtidelighed for den 27-årige Farkhunda – en afghansk kvinde, der på brutal vis blev slået ihjel i Kabul tidligere på måneden.
Leder
30. marts 2015

Kabuls kvinder

Man skal ikke glemme, at 14 års international bistand har givet millioner af afghanske kvinder en uddannelse og ikke mindst tændt håbet om en bedre fremtid

Sider

  • Feature
    6. september 2021

    Konservative religiøse grupper med store pengekasser sætter abortrettigheder under pres i Europa

    Religiøse grupper, russiske oligarker og amerikanske milliardærer er med til at sætte abortrettighederne under pres i flere europæiske lande, viser rapport. Med enorme summer i ryggen udfører de lobbyarbejde og fører sager ved domstolene
    Religiøse grupper, russiske oligarker og amerikanske milliardærer er med til at sætte abortrettighederne under pres i flere europæiske lande, viser rapport. Med enorme summer i ryggen udfører de lobbyarbejde og fører sager ved domstolene
  • 8. marts 2006

    Ligestilling i islams navn

    Mændenes monopol på tolkningen af Koranen har været med til at holde kvinder i den muslimske verden nede. Alligevel er det i muslimernes hellige bog, at muslimske kvinder skal hente argumentation for deres krav om ligeberettigelse, mener et stigende antal kvinder
  • Kronik
    5. februar 2000

    Mellem to kulturelle verdener

    Indvandrerpiger der indgår et arrangeret ægteskab befinder sig i et dilemma mellem deres familietradition og det samfund, de er vokset op i. De skal finde deres egen måde at være danske på, og det skal vi hjælpe dem med, skriver antropolog, som har interviewet en række muslimske piger om deres forhold til kærlighed og ægteskab Lørdagskronikken Danmark er en 'jeg-kultur'...
  • Kronik
    25. juni 2015

    Da jeg blev gift, blev min identitet væk på et splitsekund

    Nu har vi i årevis hørt danske politikere tale om kvindeundertrykkelse, vold og social kontrol. Men debatten om muslimske kvinders ret til skilsmisse er alligevel gået i glemmebogen. Hvem går forrest i kampen for disse kvinders retmæssige plads i samfundet og deres frihed?
    ‘Men jeg trodsede mine drømme, og jeg giftede mig uden at have hjertet med,‘ siger Silvana Mouazan. Privatfoto af Silvana Mouazan da hun endnu var ugift.
  • 14. oktober 2004

    529.000 kvinder dør i barselssengen hvert år

    Men de vestlige lande har endnu ikke betalt halvdelen af de penge, de for 10 år siden lovede at bruge på at forbedre kvinders forhold
  • Kronik
    12. april 2021

    Kvinders rettigheder i Tyrkiet er under pres. Der er brug for international solidaritet

    Kvinders rettigheder er under hårdt pres i Tyrkiet, hvor et hav af foranstaltninger legitimerer og beskytter mænds vold mod kvinder. Der er brug for international solidaritet, om det er kvindevold i Tyrkiet, abort i Polen eller #TextMeWhenYouGetHome i England, skriver forfatterne Duygu Cakir og Nilgün Erdem i denne kronik
    Demonstranter på gaden i Istanbul den 21. Marts 2021, efter at præsident Erdogan havde trukket Tyrkiet ud af Istanbulkonventionen, som havde til formål at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder i og uden for hjemmet.
  • Feature
    8. marts 2017

    Her er otte bud på de vigtigste feministiske kampe - vælg din

    Feminismen, vi taler om den i bestemt form ental. Men giver det overhovedet længere mening?
    Feminismen, vi taler om den i bestemt form ental. Men giver det overhovedet længere mening?
  • Kommentar
    5. maj 2009

    Hvem vil være kvinde under islamisk lov?

    Så gik endnu en måned med nye rædselshistorier om overgreb mod kvinder begået i islams navn