Emne

Kyoto-aftalen

Efter et rekordvarmt år kom klimaforskningen for alvor på dagsordenen. Det var i 1988

Varmerekorder og fakta har ikke tidligere været nok til at holde den grønne dagsorden i kog endsige oversætte den til politik og tilstrækkelige grønne løsninger. Men er der nok, der har forandret sig til, at det bliver anderledes denne gang?

Varm luft fra Rehling

Hvis det er, at man ønsker at reducere udledningen af drivhusgasser, kunne man måske finde et forbillede i de selvsamme republikanere, som Rehling elsker at hade. Siden USA sagde nej til Kyoto-aftalen, er udledningen af drivhusgasser faldet med 17 procent, hvorimod EU kun har reduceret med 10,7 procent i samme tidsperiode. Amerikanerne er tilmed sluppet langt billigere end Europa

Kyoto-aftalen smuldrer efter New Zealands udmelding

Kun EU og Australien er klar til nye klimaforpligtelser under en Kyoto 2-aftale før næste klimatopmøde i Qatar

Klimaaftalen fra Durban hænger i en tynd tråd

Mens fokus rettes mod Rio de Janeiro og det kommende FN-topmøde for bæredygtig udvikling, er klimaforhandlinger i FN ved at køre af sporet

Danmark forstyrrer grønlandske vækstdrømme

Grønland håber på vækst igennem en råstof-udvinding, der forurener. Men Danmark vil ikke give rabat på CO2-udledning. Grønland og Danmark strides nu om, hvorvidt et gammelt dokument tillader Grønland fritagelse for at forurene

'Kyoto2 lader sig ikke gøre'

Men uden for FN-sporet er et grønt paradigmeskift i gang, mener EU's klimakommissær

Tomrum i global klimapolitik uundgåeligt

Både FN's klimachef og EU erkender nu, at det er urealistisk at få en ny Kyoto-aftale med CO2-mål for i-landene på plads, før den gældende aftale udløber næste år. Et tragisk øjeblik for det internationale samfund, siger direktøren for FN's Miljøprogram

De rige landes CO2-reduktion udlignes af øget import

Siden vedtagelsen af Kyoto-protokollen er det nationale 'kulstofaftryk' blevet beregnet for de lande, der producerer varerne ikke for dem, der forbruger dem

Klima-kineserier

HVIS NOGEN SKULLE være i tvivl: Viljen til handling for at redde klodens klima er påvirket af økonomiske interesser. De virksomheder, der ser en forretningsmæssig fremtid i at blive grønne, går dén vej - virksomheder, der ser den klimavenlige økonomi som en trussel, kæmper imod...

Kina kæmper for at bevare CO2-kreditcirkus

Kina og Indien scorer nemme milliardprofitter på at hjælpe i-lande til CO2-kreditter fra tvivlsom jonglering med grimme drivhusgasser. Nu skal det være slut siger EU, USA, små ø-stater og ngo'er i kor

Sider

Mest læste

  1. Måske er vi på vej mod en verden, hvor magten flytter ud af præsidentkontorerne og ind på rådhusene
  2. Kapitalistiske virksomheder skal tjene penge, også om 20-30 år. Derfor retter en stigende del af dem opmærksomheden mod ansvaret for mere end blot indtjeningen. I starten af ugen indgik Novo Nordisk en forpligtende klimaaftale med Verdensnaturfonden...
  3. Det 20. århundrede var oliens århundrede, hvor menneskeheden oplevede vækst og velstand som aldrig før. Det 21. århundrede bliver århundredet, hvor olieproduktionen begynder at falde. Spørgsmålet er, om vi vil overleve som art?
  4. Miljøskeptikeren Bjørn Lomborg gør i sin nye bog, 'Cool It', op med opfattelsen af den globale opvarmning som planetens dødsdom. Men holder hans konklusioner, eller er Lomborg skyldig i det, han i bogen beskylder Al Gore for: at fordreje fakta? Vi har bedt en række eksperter og en enkelt miljøminister se på fem af bogens centrale påstande
  5. Miljøorganisationer slår alarm på Bali: EU's krav om grøn biodiesel forcerer rydningen af regnskov for at give plads til indonesiske palmeolieplantager. Hermed slippes et gigantisk lager af CO2 fri fra urgamle lagre i regnskovens tørvelag
  6. SANDELIG er vi omringet af vore efterlignere, som den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger sagde i det sidste tumultariske århundrede. De afkolonialiserede, de undertrykte, de fattige og de udpinte i den såkaldte tredje verden – der ikke længere er tredje, fordi den anden er gået i indre eksil – forlanger med stadig stærkere røst at blive en del af globaliseringen, få lov at handle frit og at kaste sig ud i et globalt ’flow’ som folkevandrere, når deres hjemlige kår bliver for begrænsede...
  7. GLÆDEN over vores pragtfulde blå planet med dens grønne vækst og livskraft fejres i dag af 500 millioner mennesker i 85 lande – sådan cirka. Når festen er slut vil 800 millioner gå sultne i seng...
  8. Klaus Flemløse gør i sit indlæg den 3. januar en række urimelige antagelser om IMV's holdninger og motiver i klimadebatten. Det må stå for Flemløses egen regning. Som uafhængigt institut spiller IMV med åbne kort...