Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

læger

To speciallæger konkluderer, at de i alt ti danske børn, de har haft mulighed for at undersøge i de syriske lejre, »bør evakueres, og at det bør ske sammen med deres mødre og søskende.

Regeringen går imod egne sundhedseksperter i spørgsmål om hjemtagelse af fem børn fra Syrien

Beslutningen om ikke at hente fem danske børn hjem fra Syrien med deres mødre går stik imod en ny vurdering fra speciallæger udpeget af Sundhedsstyrelsen og er ifølge styrelsen »ikke sundhedsfagligt begrundet«. Ifølge lægerne vil adskillelse påføre børnene yderligere skade
Påstanden om, at der er en sexistisk kultur opretholdt af danske fødegangslæger og jordemødre på de danske fødegange, kan de 27 fødselslæger i dette debatindlæg på ingen måde genkende.

27 danske fødegangslæger siger fra: Der er ikke en overgrebskultur på fødegangen

Alt for mange kvinder har haft traumatiske oplevelser i forbindelse med en fødsel. Dette skyldes travlhed og ressourcemangel, ikke en sexistisk kultur opretholdt af fødselslæger og jordemødre, som det for nylig blev påstået i Information, skriver 27 læger fra de danske fødegange i dette debatindlæg
Den begrænsende faktor i kampen mod corona er ikke kvadratmeter og udstyr, fortæller overlæge Gitte Kronborg fra Hvidovre Hospital. Det er hænder. Og især sygeplejersker.

Overlæge er optimistisk: Vi har stadig ikke udnyttet vores maksimale kapacitet

I løbet af vinteren er antallet af indlagte coronapatienter steget til nye højder. Men på Hvidovre Hospital er overlæge Gitte Kronborg optimistisk: »Jeg tror, vi kan fortsætte med det niveau, vi har nu, længe«
Dansk Selskab for Almen Medicin er kritisk over for regeringens forslag til en epidemilov. Det er særligt muligheden for at tvangsmedicinere, og for at sundhedsministeren egenhændigt kan erklære en alment farlig sygdom for en samfundskritisk sygdom, der møder kritik.

Lægeformand: Stryg muligheden for tvangsvaccination i ny epidemilov

Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, kritiserer Sundhedsministeriets udkast til ny epidemilov for blandt andet at åbne for tvangsvaccination. Tvang øger kun frygten i de dele af befolkningen, der er skeptiske over for vaccinationer, mener han, og derfor bør afsnittet udgå
Nyere forskning viser, at sundhedspersonalets brug af patienters sociale informationer om eksempelvis depression og alkoholmisbrug i forbindelse med kræftbehandling har stor betydning for, hvor godt patienterne klarer sig efterfølgende, skriver sundhedsforsker Annemarie Dencker i kronikken. Her er vi til en kræftbehandling på Odense Universiteteshospital.

Læger ved ofte for lidt om patienternes liv – og det kan have konsekvenser

Selv om alle patienter rammes hårdt af et kræftbehandlingsforløb, lever dårligt stillede patienter i færre år end de bedst stillede. Et opgør med uligheden kræver, at læger registrerer og handler på flere informationer om patienterne, skriver sundhedsforsker Annemarie Dencker i dette debatindlæg
Uhæmmet forebyggelse har store potentielle omkostninger for både den enkelte og samfundet. Derfor er enhver forebyggelse ikke pr. automatik godt, skriver kronikøren. På billedet ses deltagere i et træningsforløb for folk med prædiabetes.

Sundhedsvæsnet elsker datateknologi, fordi det har misforstået, hvad sundhed er

Det er sejlivede myter om sundhed og lægevidenskab, der har åbnet sluserne for en datateknologisk ’hype’ på sundhedsområdet. Men enhver lægevidenskabelig måling er politisk, og derfor skal vi have kritisk debat om, hvad vi måler, skriver læge og ph.d.-studerende Christoffer Bjerre Haase i dette debatindlæg
Ifølge overlæge Iben Sorgenfrei, får nogle kvindelige læger i dag udbetalt 80.000 til 100.000 kroner mindre i pension om året end de mandlige.

Selvfølgelig skal køn ikke afgøre, hvor meget pension lægerne får udbetalt

Kvindelige læger, der er indmeldt i Lægernes Pensionskasse før 1998, får udbetalt mindre i pension end deres mandlige kolleger, fordi de gennemsnitligt forventes at leve længere. Ordningen er endnu et bidrag til den strukturelle økonomiske ulighed, som kvinder kæmper med både under og efter deres tid på arbejdsmarkedet
’Det er ikke så overraskende, at Klorokin nåede at få en hovedrolle i kampen mod corona. Den globale sundheds- og økonomiske krise, pandemien har forårsaget, kræver drastisk handling. Her og nu. Derfor kan det være fristende at slække på de langsommelige videnskabelige principper og lade enkelte gode erfaringer trumfe tidskrævende store studier,’ skriver Louise Schou Drivsholm i denne leder.

Vi er nødt til at acceptere, at videnskab tager tid – også under coronakrisen

WHO har suspenderet alle forsøg med malariamidlet Klorokin, der nåede at blive udråbt som en mirakelkur mod corona. Det viser, hvor afgørende det er, at vi venter på videnskaben, også selv om vi står midt i en akut global krise. Nogle videnskabelige processer kan dog formentlig speedes op – så længe det ikke går ud over kvalitet og sikkerhed
Som den anden patient i verden blev 40-årige Adam Castillejo i 2016 kureret for både kræft og hiv, da han fik en knoglemarvs­transplantation. Han forstår godt, hvis folk er skeptiske over for, om der nogen sinde kommer en vaccine eller en behandling.

To mænd har givet verden nyt håb om en kur mod hiv

Det var en sensation, da det første menneske for 12 år siden blev kureret for den dødelige virus hiv. Nu er det sket for endnu en, og de kalder hinanden for brødre. Her er deres historie om kampen mod hiv, og om en række mennesker, der fik ændret deres liv af en sejlivet virus
Der er mange svære samtaler med patienter og pårørende på Hvidovre Hospital i disse dage. Dette er den sjette i en række dagbøger fra overlæge Gitte Kronborg fortalt til journalist Sebastian Abrahamsen

Overlæge skriver dagbog om coronavirus: Vi taler mere om døden, end vi plejer

Der er mange svære samtaler med patienter og pårørende på Hvidovre Hospital i disse dage. Dette er den sjette i en række dagbøger fra overlæge Gitte Kronborg fortalt til journalist Sebastian Abrahamsen

Sider

Mest læste

  1. Hun fandt Hitlers lig
    Hun fandt Hitlers forkullede lig uden for førerbunkeren, men måtte tie om det i 20 år. På Stalins ordre. Jelena Rsjevskaja var tolk for Sovjetunionens Tredje Armé, som indtog naziførerens sidste bastion for 60 år siden. Information taler med hende i et eksklusivt interview
  2. Sådan styrer månen dit liv
    Folkeovertroen havde alligevel ret. Videnskabsmænd hævder nu at kunne påvise, at menneskelig adfærd påvirkes målbart af cyklussen hos Jordens trofaste drabant
  3. Du kan selv vælge dit barns køn
    Teorierne er mange, og meget forskellige, og går lige fra den mest avancerede teknologi med at sortere de enkelte sædceller efter det køn, de bærer, til spørgsmålet om, hvorvidt indtagelsen af rødt kød giver bedre chancer for at få en dreng
  4. Ingen troede på Jannie Helle
    Jannie Helle, der i 90'erne var kendt som tv-lægen på TV 2, døde i søndags efter en lang og sej kamp med både sin sygdom og det danske sundhedssystem. De danske læger troede ikke på, at hun havde borrelia - og hun tabte kampen. Det gør de svage patienter altid i mødet med de læger, som let kan opfattes som arrogante og bedrevidende
  5. Smut ud af mit liv
    Da Rikke ville begå selvmord, tog hun en overdosis hovedpinepiller – læger og eksperter er bekymret over ny lov, som gør det lettere at få fat på disse piller
  6. Pas på dig selv, når du går til læge
    Med den nye sundhedslov skal familielægen kode og journalføre diagnoser og give regionerne adgang til journalerne. Det øger risikoen for, at fortrolige helbredsoplysninger misbruges. Diagnoserne kan aldrig slettes igen, og det er åbenlyst, at stigmatiserende diagnoser som f.eks. ’skadelig brug af alkohol’, kan komme patienten til skade
  7. 'Ingen i Danmark troede på mig'
    Sadet Daniels fik i 2006 diagnosen stress - i virkeligheden havde hun borrelia, men den danske test var negativ. I Tyskland fik hun konstateret borrelia, men selv om hun havde en positiv test i hånden, ville de danske læger ikke anerkende hendes sygdom, og hun måtte selv betale for behandlingen. I dag er hun rask
  8. Fransk alkoholfortrængning
    Franskmændene har et alkoholproblem, men i et land, hvor vanen med at indtage mere eller mindre dyre dråber bogstavelig talt kommer ind med modermælken, er det en sej kamp at komme til orde