Emne

lærere

Alt for mange børn med behov for specialundervisning bliver ladt i stikken

Forholdene i folkeskolen er blevet så dårlige, at børn med behov for specialundervisning bliver svigtet, hvis ikke lærerne påtager sig at agere deres advokater over for systemet
OK18

Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja

Lærerne har valgt en ny vej

Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene

Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence

OK18 handlede også om demokrati

På gymnasielærernes område handlede kravene for eksempel om indflydelse på planlægningen, merarbejde og jævn arbejdsbelastning

Hvis nogen kan forene lærerne og KL, er Per B. Christensen et godt bud

Lærerne har peget på den læreruddannede forvaltningschef Per B. Christensen som formand for ny kommission om lærernes arbejdstid, fordi de mener, han vil dem det godt. KL har accepteret ham, fordi han også har forståelse for den økonomiske side af sagen og for vigtigheden af at kunne lede lærerne effektivt. Det ligner et godt kompromis

Hvad sker der, hvis lærerne stemmer nej til overenskomstaftalen?

Det er usikkert, om lærerne vil stemme for eller imod den aftale, der fredag blev indgået mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening. Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening er selv splittet i spørgsmålet. En arbejdsmarkedsforsker vil ikke udelukke, at en eventuel konflikt vil kunne gavne lærerne

Er lærerne ved at tabe kampen om sympatien i OK18’s spinkrig?

Helt forventeligt er medierne blevet instrumenter i kampen om sympatien i de dramatiske overenskomstforhandlinger, og beskyldninger om læk flyver fra både lønmodtagere og arbejdsgivere. Lærerne og deres arbejdstid står på dagen, hvor forhandlinger genoptages, centralt i spinkrigen

»Det er måske lærerne denne gang, men hvem kommer de efter næste gang?«

Lærernes kamp er alle offentlige ansattes kamp. Det mener Charlotte Vinæs og Kerry Cakanovic fra Tune Skole. For dem er det konkrete indhold i lærernes arbejdstidsaftale ikke så væsentligt. De er ikke klar til at gå i konflikt for at få en kvartals- i stedet for en årsnorm. Men de vil have en rigtig overenskomst, der erstatter lovindgrebet fra 2013

Underretninger om udsatte børn er der nok af. Det er ressourcerne til at hjælpe dem, som mangler

Mine lærerkollegaer og jeg taster løs og sender den ene underretning om børn, der mistrives, efter den anden afsted til kommunen. Nogle gange kommer der ingen hjælp, og når der gør, er det ofte for sent. Derfor forstår jeg ikke regeringens snak om straf af lærere og forældre til socialt udsatte børn

Sider

Mest læste

  1. Vi læger får mere og mere til fælles med lærerne: Vores faglige argumenter mistænkeliggøres, tilliden til os svinder. Er vi ikke bare ude på at mele vores egen kage? Er vi ikke bare sortseere og fodslæbere? Hvad skal man med eksperter? Alle kan jo selv. En frisør kan bage konditorkager. En ejendomsspekulant kan blive præsident
  2. Hvem har ikke lagt sig i selen for at skille sig ud fra massen og blive set af den charmerende lærer? Hvor går grænsen for, hvad lærere og elever må med hinanden? (2. SEKTION - Studiestart) Qlummen Hånden op: Hvem har ikke været fascineret af eller måske endda forelsket i en karismatisk lærer? Hvem har ikke lagt sig i selen for at skille sig ud fra massen og blive set af netop den charmerende lærer, som forekommer én at rumme uanede muligheder og betagende åndelige og intellektuelle indsigter? Måske er det blevet ved drømmerierne...
  3. De er vrede og forurettede. De skyder deres skolekammerater og lærere, og de fleste af dem afslutter massakren med at rette våbnet mod sig selv. 'College killer' er et fænomen. 'Psykopater' og 'sindssyge' lyder overskrifterne. Men hvorfor vælger unge massemordere deres skoler som gerningssted? Overser vi en skolekulturel betydning?
  4. Ondskaben var en del af den idylliske skole, der var omgivet af marker og skov. De elever, som tog føringen, havde en lang række medløbere, som ikke var onde eller aggressive når de var alene...
  5. Folkeskolen er en politisk kampplads; friskolen er mere kreativ; vores barn var utilpas i en klasse med alt for mange elever og at lavt fagligt niveau. Tre forældre forklarer deres valg af privatskole
  6. En lærerstuderendes bekendelser
  7. Da EU-landede underskrev Barcelonaaftalen, var det i håbet om at breme indvandringen. Men EU kan ikke betale sig ud af problemet Af de ca. 19 mio. ikke-europæere, som i dag bor i EU, er omkring halvdelen fra de sydlige Middelhavslande...
  8. Lige siden de forlod deres ophøjede plads bag katederet for at blive jævnbyrdige med eleverne på gulvet, har lærerne måttet kæmpe for at genfinde deres tabte autoritet. Men hvad vil det overhovedet sige at være en autoritet – og er det noget, man er eller bliver?