Emne

lærere

Baggrund
30. december 2021

Høje smittetal og en snarlig skoleåbning bekymrer lærere – men myndighederne holder fast

Den 5. januar begynder landets elever igen i skole, men lærere er bekymrede over at skulle åbne skolerne på grund af høje smittetal og lav vaccinetilslutning blandt børnene. Myndighederne holder fast i skoleåbning i næste uge
Regler og tiltag for at bremse smitten er langt fra nyt for skolebørnene. Da de mindste klassetrin vendte tilbage til klasseværelserne i februar 2021 efter endnu en nedlukning, skulle de blandt andet sidde med en armslængde til de andre børn.
Kommentar
15. december 2021

Godt humør smitter. Derfor skal vi forældre overdynge lærerne med kærlighed

Når de andre til forældremødet siger noget negativt om læreren, så stop det. Tal i stedet om, at vi skal bakke op om personalet. For når forældre beslutter sig for at være positive, så bliver lærere fulde af selvtillid og dygtige, og det kommer børnene til gode, skriver lektor i pædagogik Jesper Koerstz Jensen dette debatindlæg
Kronik
14. december 2021

Vi skal stole på sygeplejersker og læreres evner og faglighed, hvis vi vil beholde dem

Omsorgsmedarbejdere ved, at den faglige praksisoverlevering er nødvendig for arbejdspladsen. Men det giver ledere uden praksiserfaring ikke længere plads til. De bekymrer sig alene om direktiver og statistikker, der skal overholdes, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i denne kronik
Flere og flere ansatte er ufaglærte klikarbejdere med digitale manualer, hvor der aldrig er plads til den konkrete virkelighed, fordi ledelseslaget alene forstår den som forstyrrelser og fejl, skriver Iben Benedikte Valentin Jensen i denne kronik.
Kronik
10. december 2021

Her er tre grunde til, at vi skal rydde op i vores slemt forringede folkeskole

Kombinationen af besparelser, inklusions- og folkeskolereform har bragt folkeskolen i den sørgelige situation, den er i nu. Ministeren mener, at skolen skal have ro, men der er behov for at rydde op efter de seneste 12 år først. Og det er et politisk ansvar, skriver gymnasielærer Morten Rudfeld Henriksen i denne kronik
Omkring 2013 havde folkeskolen aldrig tidligere havde været ramt af så mange besparelser som på det tidspunkt og var samtidig pålagt at skulle inkludere tidligere specialskolebørn med langt færre ressourcer. Derefter kom folkeskolereformen, der kun forværrede situationen, skriver gymnasielærer Morten Rudfeld Henriksen i denne kronik.
Nekrolog
4. december 2021

Et liv er forbi: Marie Thøger tabte sit hjerte til Indien og Ghandis tanker om ikkevold

Det oplagte havde været, hvis Marie Thøger var blevet landmandskone i Himmerland. I stedet var hun en mønsterbryder, der rejste til Indien og blev eventyrer, forfatter og humanist
Marie Thøger blev 98 år, og sidste gang, hun rejste ud i verden, var som 96-årig, hvor turen gik til Slovakiet.
Klumme
30. november 2021

Folkeskolen har brug for et forældreoprør, hvis alle børn skal lykkes

I 1950’erne var lærerens opgave at forsøge at lære alle børn at læse og skrive, og dem, der ikke lærte det, var for dumme. I dag er ambitionen, at alle børn skal lykkes. Alligevel tror vi, at vi kan lave skole på stort set samme måde. Der er brug for en forældrebevægelse, skriver pædagog Mette Skovhus Larsen i dette debatindlæg
I 1950’erne var lærerens opgave at forsøge at lære alle børn at læse og skrive, og dem, der ikke lærte det, var for dumme. I dag er ambitionen, at alle børn skal lykkes. Alligevel tror vi, at vi kan lave skole på stort set samme måde. Der er brug for en forældrebevægelse, skriver pædagog Mette Skovhus Larsen i dette debatindlæg
Læserbrev
18. november 2021

Smertensbørn viser en underfinansieret folkeskole, der skriger efter tolærerordninger

Med dokumentaren Smertensbørn sættes to streger under de forfærdelige konsekvenser af en underfinansieret folkeskole. Det er på tide at tale seriøst om tolærerordninger, hvis vi skal have håb om at gøre noget ved flugten fra folkets skole, skriver lærer Mia Lodberg Nielsen i dette debatindlæg
Nekrolog
23. oktober 2021

Et liv er forbi: Eric, født Erik, var en boheme, og det var ikke altid nemt i provinsbyen Hovedgaard

Eric Møller Justesen lignede en franskmand, sagde de i Frankrig, mens han derhjemme fik at vide, at han lignede Michael Bundesen fra Shu-bi-dua. Det passede ham ikke altid at bo i provinsen
Eric Møller Justesen blev født i 1942. Han voksede op sammen med sine forældre og to søskende i Hadsund, hvor han senere fandt sammen med manufakturhandlerens datter.
Karakterer
18. oktober 2021

Eksperter: Det er for let at bestå og få topkarakter i matematik i skolen

Danske skoleelever kæmper med matematikken, og afgangsprøven i matematik får kritik af eksperter for at være for nem at bestå og få topkarakter i. Ny ekspertgruppe skal undersøge problemet og komme med løsninger
»Når karaktererne ved afgangsprøverne afviger så meget fra elevernes reelle forståelse af matematik, så mister prøverne deres værdi. Sammen med andre forhold indikerer det et bagvedliggende og mere fundamentalt problem, som handler om, at eleverne gennem deres skolegang ikke får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen i skolen,« mener ph.d. i matematikdidaktik Jacob Bahn.
Kommentar
30. september 2021

Vi mangler et mere præcist sprog for, hvornår en irettesættelse er skældud

Det er klart, at ingen voksen nogensinde skal tømme sin mentale skraldespand ud over et barn. Men må man råbe ad et barn, der er ved at stikke sin sidekammerat med en saks? Hvis svaret er ja, har vi også accepteret, at skældud virker, skriver lærer Pia Henriksen i dette debatindlæg
Når vi går ind i debatten om skældud i skolen, skal vi huske, at langt de fleste lærere dagligt navigerer tålmodigt på et stressniveau, der dybest set ikke er forsvarligt, når man har ansvaret for børn, skriver lærer Pia Henriksen i dette debatindlæg. Billedet er fra arkiv.

Sider

  • 18. maj 2004

    Undskyld, Kasper

    Af Klaus Eusebius Jakobsen rektor siden 1993 på Herlufsholm Skole Det gør mig ondt, at læse Kasper Fogh Hansens feature i Information den 14.maj 2004 om den tilværelse som han har oplevet og gennemlevet i perioden 1989-1992...
  • Kronik
    6. marts 2021

    Havde mine lærere vidst mere om mobning, kunne jeg måske have undgået min psykiske lidelse

    I skolen blev jeg bagtalt, overfaldet og udelukket fra fællesskabet. Selv om jeg ikke længere er udsat for mobning, mærker jeg stadig konsekvenserne i kroppen. Lærerne ved for lidt om mobning – og derfor bør det være fast pensum på læreruddannelsen, skriver Albert Nyholm Porse i dette debatindlæg
    Mobning har haft store konsekvenser for mig og for mit skoleforløb og fylder stadig en hel del i mit liv, skriver Albert Nyholm Porse.
  • 27. november 2006

    Social arv - den næsten ideelle fjende

    Myten om social arv er farlig, fordi forældrene gøres til syndebukke, selv om årsagerne til børn og unges problemer er komplekse og i hovedsagen skyldes strukturelle forhold som fattigdom samt børnenes og skole- og uddannelsesforhold
  • Kommentar
    24. maj 2004

    Der er skeletter i skabet på Herlufsholm

    »Det var tragedier for dem, det gik ud over. Men for de fleste var det en hverdag, man ikke bare overlevede, men levede med. Og det er vel det mest forfærdelige, at vi ikke så tingene, som de var...
  • Kronik
    16. september 2020

    De luddovne lærere er folkeskolens største problem

    Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
    Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  • 1. september 1999

    Den forbudte tiltrækning

    Hvem har ikke lagt sig i selen for at skille sig ud fra massen og blive set af den charmerende lærer? Hvor går grænsen for, hvad lærere og elever må med hinanden? (2. SEKTION - Studiestart) Qlummen Hånden op: Hvem har ikke været fascineret af eller måske endda forelsket i en karismatisk lærer? Hvem har ikke lagt sig i selen for at skille sig ud fra massen og blive set af netop den charmerende lærer, som forekommer én at rumme uanede muligheder og betagende åndelige og intellektuelle indsigter? Måske er det blevet ved drømmerierne...
  • 3. september 2001

    Ikke-kristne helligdage er et minefelt i skolen

    Københavnske lærere vil gerne vide mere om ikke-kristne helligdage for at undgå konflikter med elever og forældre. Men at fejre de ikke-kristne helligdage er en helt anden sag
  • Baggrund
    21. august 2009

    Skolen skaber selv sine utilpassede elever

    Lærere fokuserer på at give eleverne selvværd og lære dem at styre sig selv. Men hvad med de elever, der savner autoritet og ikke passer ind i rollen som 'den gode elev'?
    Lærerrolle. Den moderne folkeskolelærer er antiautoritær og fokuserer i høj grad på elevernes følelser for at styre dem i en retning, der fremstår som værende i elevens egen interesse. Idealet er, at eleverne ikke bare gør, hvad der bliver sagt, men at de selv har lyst til at gøre det. Det er en form for psykologisk magtudøvelse, lyder det fra kritikere, 
 der opfordrer lærerene til at stå ved den magt, de har.