Menu
Log ind

Emne

lærere

Alt for mange børn med behov for specialundervisning bliver ladt i stikken

Forholdene i folkeskolen er blevet så dårlige, at børn med behov for specialundervisning bliver svigtet, hvis ikke lærerne påtager sig at agere deres advokater over for systemet
OK18
Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja

Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja

Lærerne har valgt en ny vej

Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
Det er ikke kun os lærere, der har mærket konsekvensen af forandringerne på egen krop – også stigningen af stress blandt eleverne er synlig, skriver folkeskolelærer John Slot Petersen i sin kommentar.

Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence

OK18 handlede også om demokrati

På gymnasielærernes område handlede kravene for eksempel om indflydelse på planlægningen, merarbejde og jævn arbejdsbelastning
»Hvor vil det være velgørende, hvis Per B. Christensen kan være med til at lægge grunden for en overenskomst i 2021, som både lærerne og KL kan acceptere.« skriver Anton Geist. 

Hvis nogen kan forene lærerne og KL, er Per B. Christensen et godt bud

Lærerne har peget på den læreruddannede forvaltningschef Per B. Christensen som formand for ny kommission om lærernes arbejdstid, fordi de mener, han vil dem det godt. KL har accepteret ham, fordi han også har forståelse for den økonomiske side af sagen og for vigtigheden af at kunne lede lærerne effektivt. Det ligner et godt kompromis

Hvad sker der, hvis lærerne stemmer nej til overenskomstaftalen?

Det er usikkert, om lærerne vil stemme for eller imod den aftale, der fredag blev indgået mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening. Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening er selv splittet i spørgsmålet. En arbejdsmarkedsforsker vil ikke udelukke, at en eventuel konflikt vil kunne gavne lærerne
Ifølge kilder på både lønmodtager og arbejdsgiverside skulle lærernes arbejdstid være den »isolerede sidste knast«. Det er det, lærerne frygter: At stå isoleret alene tilbage – og blive hængt ud som ledelsesresistente medarbejdere, der ikke vil acceptere en skolelederenes ret til at lede og fordele arbejdet.

Er lærerne ved at tabe kampen om sympatien i OK18’s spinkrig?

Helt forventeligt er medierne blevet instrumenter i kampen om sympatien i de dramatiske overenskomstforhandlinger, og beskyldninger om læk flyver fra både lønmodtagere og arbejdsgivere. Lærerne og deres arbejdstid står på dagen, hvor forhandlinger genoptages, centralt i spinkrigen
Konflikten om lærernes arbejdstidsregler handler ikke om kvartals- eller årsnormer, men om den danske model, mener lærerne på Tune Skole.

»Det er måske lærerne denne gang, men hvem kommer de efter næste gang?«

Lærernes kamp er alle offentlige ansattes kamp. Det mener Charlotte Vinæs og Kerry Cakanovic fra Tune Skole. For dem er det konkrete indhold i lærernes arbejdstidsaftale ikke så væsentligt. De er ikke klar til at gå i konflikt for at få en kvartals- i stedet for en årsnorm. Men de vil have en rigtig overenskomst, der erstatter lovindgrebet fra 2013
Vi oplever, at vores børnesager kan skifte socialrådgiver flere gange, før der bliver handlet. Jeg har desværre også set eksempler på, at sager er forsvundet i systemet, skriver dagens kronikør, der arbejder som folkeskolelærer.

Underretninger om udsatte børn er der nok af. Det er ressourcerne til at hjælpe dem, som mangler

Mine lærerkollegaer og jeg taster løs og sender den ene underretning om børn, der mistrives, efter den anden afsted til kommunen. Nogle gange kommer der ingen hjælp, og når der gør, er det ofte for sent. Derfor forstår jeg ikke regeringens snak om straf af lærere og forældre til socialt udsatte børn

Sider

Mest læste

  1. Hvis nogen siger noget, du ikke forstår, må det jo være løgn
    Vi læger får mere og mere til fælles med lærerne: Vores faglige argumenter mistænkeliggøres, tilliden til os svinder. Er vi ikke bare ude på at mele vores egen kage? Er vi ikke bare sortseere og fodslæbere? Hvad skal man med eksperter? Alle kan jo selv. En frisør kan bage konditorkager. En ejendomsspekulant kan blive præsident
  2. Den forbudte tiltrækning
    Hvem har ikke lagt sig i selen for at skille sig ud fra massen og blive set af den charmerende lærer? Hvor går grænsen for, hvad lærere og elever må med hinanden? (2. SEKTION - Studiestart) Qlummen Hånden op: Hvem har ikke været fascineret af eller måske endda forelsket i en karismatisk lærer? Hvem har ikke lagt sig i selen for at skille sig ud fra massen og blive set af netop den charmerende lærer, som forekommer én at rumme uanede muligheder og betagende åndelige og intellektuelle indsigter? Måske er det blevet ved drømmerierne...
  3. 'I don't like Mondays'
    De er vrede og forurettede. De skyder deres skolekammerater og lærere, og de fleste af dem afslutter massakren med at rette våbnet mod sig selv. 'College killer' er et fænomen. 'Psykopater' og 'sindssyge' lyder overskrifterne. Men hvorfor vælger unge massemordere deres skoler som gerningssted? Overser vi en skolekulturel betydning?
  4. Mobning giver ar for livet
    Ondskaben var en del af den idylliske skole, der var omgivet af marker og skov. De elever, som tog føringen, havde en lang række medløbere, som ikke var onde eller aggressive når de var alene...
  5. Hvorfor valgte vi privatskolen?
    Folkeskolen er en politisk kampplads; friskolen er mere kreativ; vores barn var utilpas i en klasse med alt for mange elever og at lavt fagligt niveau. Tre forældre forklarer deres valg af privatskole
  6. Jeg siger op, før jeg er begyndt
    En lærerstuderendes bekendelser
  7. EU's håbløse kamp
    Da EU-landede underskrev Barcelonaaftalen, var det i håbet om at breme indvandringen. Men EU kan ikke betale sig ud af problemet Af de ca. 19 mio. ikke-europæere, som i dag bor i EU, er omkring halvdelen fra de sydlige Middelhavslande...
  8. Den moderne lærer er en autoritet, der ikke er autoritær
    Lige siden de forlod deres ophøjede plads bag katederet for at blive jævnbyrdige med eleverne på gulvet, har lærerne måttet kæmpe for at genfinde deres tabte autoritet. Men hvad vil det overhovedet sige at være en autoritet – og er det noget, man er eller bliver?