Emne

lærere

Lærer: Det kræver mindst otte ekstra arme og otte ekstra ører at være i mit fag

Som folkeskolelærer forventes det af mig, at jeg underviser, vejleder og opdrager mine elever. Det kræver mindst otte ekstra arme og ører, hvis jeg samtidig skal forholde mig til elevernes konflikter, madpakker og forældre. Vi lærere er ikke luddovne, skriver Mia Lodberg Nielsen i dette debatindlæg

Lærernes nye formand skal skabe fred, så udviklingen af den gode skole igen kommer i fokus

Lærernes nye formand Gordon Ørskov Madsen må skabe fred internt blandt lærerne, mens politikerne må give folkeskolen nogle friheder, så der igen kan blive tid til at fokusere på det vigtigste: Elevernes læring og trivsel i skolen fremfor

Lærer: Håndsprit er vores eneste værn mod overfyldte gange og klasselokaler

Vi lærere tager imod børn, der ikke forstår at holde afstand, vi går på elevfyldte gange og underviser i trange lokaler. Vi har brug for beskyttelsesudstyr, undervisning i mindre hold og bedre rengøring på skolerne, skriver lærer i dette debatindlæg

Udskamning af folkeskolelærere løser ingen af folkeskolens problemer

Der skal hele tiden være debat om, hvordan vi kan forbedre folkeskolen. Men det skal ikke være en overfladisk og generaliserende debat, hvor en hel faggruppe uretmæssigt udskammes, skriver formand for Århus Lærerforening, Jesper Skorstensgaard, i dette debatindlæg

De luddovne lærere er folkeskolens største problem

Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg

Brevkassen: Skal jeg sige højt, hvad jeg mener om min søns tysklærer?

Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne. Her er en far godt knotten over, at hans søn er blevet sendt uden for døren

Lærere er hverken terapeuter eller dataindsamlere. Deres opgave er pædagogisk

Folkeskolen er blevet overtaget af politikere, embedsmænd og techgiganter, der har glemt, at lærerne først og fremmest udøver en pædagogisk praksis. Lærernes nye arbejdstidsaftale bør afspejle, at folkeskolen først og fremmest er en pædagogisk institution, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i dette debatindlæg

Nej til ny læreraftale: Den bøjer i neon, at ledelsen træffer alle beslutningerne

Den ny lærerarbejdstidsaftale giver ingen garantier. Heller ikke for dialog og samarbejde. Netop derfor anbefaler vi lærerne, at de stemmer nej, skriver HB-medlem og VUC-sektionsformand i Uddannelsesforbundet i dette debatindlæg

Hvis lærerne vil, kan den nye aftale blive banebrydende for at skabe en bedre folkeskole

Meget af det, som gør forskellen mellem et godt arbejdsliv og det modsatte, handler ikke om løn, tid og ferie og reguleres derfor ikke normalt i overenskomsten. Men med den nye aftale får lærere og ledelse pligt til at samarbejde om alt det vigtige, skriver direktør i DeltagerDanmark Bjørn Hansen i dette debatindlæg

Der er ikke mange faste rammer i lærernes arbejdstidsaftale. Men den kan alligevel føre til bedre arbejdsvilkår

Der sættes ikke faste rammer for undervisnings- og forberedelsestid i lærernes ny arbejdstidsaftale, men den rummer forbedringer i form af mere bløde krav om forudsigelighed, rimelighed og samarbejde. Spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt for lærerne

Sider

Mest læste

  1. 'Vi synes, man er dansker med hud og hår, eller også er man det ikke. Den holdning bliver vi nødt til at ændre. Vi må lære at skelne mellem kulturelle og politiske identiteter,' siger Ove Korsgaard. Han står i spidsen for en ny uddannelse i citizenship ved Danmarks Pædagogiske Universitet
  2. Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  3. Morten Messerschmidt aner intet om, hvad der bliver undervist i på landets gymnasier. Derfor skal han ikke beskylde gymnasielærere for ikke at kunne varetage vores fælles kulturarv eller følge de bekendtgørelser, som er lovramme for gymnasierne, skriver gymnasielærer Bjarke Fredskild Pedersen i dette debatindlæg
  4. Balletchef Peter Schaufuss tager til genmæle mod avisbeskyldninger om, at han underbetaler sine dansere og 'holder dem som slaver'. I så fald er flere hundrede tusinder danskere slaver-, mener han
  5. Hvem har ikke lagt sig i selen for at skille sig ud fra massen og blive set af den charmerende lærer? Hvor går grænsen for, hvad lærere og elever må med hinanden? (2. SEKTION - Studiestart) Qlummen Hånden op: Hvem har ikke været fascineret af eller måske endda forelsket i en karismatisk lærer? Hvem har ikke lagt sig i selen for at skille sig ud fra massen og blive set af netop den charmerende lærer, som forekommer én at rumme uanede muligheder og betagende åndelige og intellektuelle indsigter? Måske er det blevet ved drømmerierne...
  6. »Det var tragedier for dem, det gik ud over. Men for de fleste var det en hverdag, man ikke bare overlevede, men levede med. Og det er vel det mest forfærdelige, at vi ikke så tingene, som de var...
  7. Syv maddebattører, kogekoner og madkendere giver deres bud på en kanon for det danske køkken
  8. I skolen blev jeg bagtalt, overfaldet og udelukket fra fællesskabet. Selv om jeg ikke længere er udsat for mobning, mærker jeg stadig konsekvenserne i kroppen. Lærerne ved for lidt om mobning – og derfor bør det være fast pensum på læreruddannelsen, skriver Albert Nyholm Porse i dette debatindlæg