Emne

lærere

Kommentar
29. september 2021

Firkantede regler om forbud mod skældud i skolen er udtryk for mistillid til lærerne

Hvis skoler forbyder lærerne at skælde ud, sender de et tydeligt signal om, at de ikke tror, lærerne mestrer deres opgave. Børn mistrives ikke på grund af skældud, men snarere på grund af uklare krav, skriver den konservative rådmand i Frederiksberg Kommune Nikolaj Bøgh i dette debatindlæg
Hvis læreren aldrig må hæve stemmen eller på anden vis irettesætte elever, der larmer og ødelægger undervisningen for sig selv og de andre, så bliver det med stor sandsynlighed endnu sværere at få skoledagen til at fungere, end det allerede er, skriver den konservative rådmand i Frederiksberg Kommune Nikolaj Bøgh i dette debatindlæg.
Klumme
29. september 2021

Skældud er noget skidt, og vi ved det godt

Skældud kan være lige så slemt som en lussing. Derfor er der god grund til at arbejde for mindre skældud, sådan som en skole ved Aarhus nu forsøger, skriver journalist Lise Richter i denne klumme
Herskind Skole ved Aarhus arbejder på at blive certificeret som landets første skældudfri skole.
Folkeskolen
27. september 2021

Karakterforskelle mellem drenge og piger er vokset mest blandt elever lidt under middel

Forskellen mellem drenges og pigers karakterer i 9. klasse er blevet større de seneste år. Ny analyse afkræfter myten om, at det skyldes ’stræberpiger’ og ’taberdrenge’. Karakterforskellen er nemlig især øget blandt gruppen af elever, der klarer sig lidt under middel
Forskellen mellem drenges og pigers karakterer i 9. klasse er blevet større de seneste år. Ny analyse afkræfter myten om, at det skyldes ’stræberpiger’ og ’taberdrenge’. Karakterforskellen er nemlig især øget blandt gruppen af elever, der klarer sig lidt under middel
Lønkamp
14. august 2021

Efter to måneders sygeplejerskestrejke står det klart, at arbejdsgiverne har lært af lærerkonflikten i 2013

I to måneder har sygeplejerskerne strejket. Men mere end hver tredje dansker har stadig ikke taget stilling til konflikten, der undervejs er blevet kaldt ’hemmelig’, og som får langt mindre opmærksomhed end lærernes storkonflikt i 2013. Måske fordi arbejdsgiverne har lært, at det er bedst at holde lav profil
Signe Kløve Dreyer var en af de lærere, som var i konflikt i 2013.  Hun håber, at sygeplejerskerne lykkes med at tiltrække mere opmærksomhed til deres konflikt. For det kan give øget opbakning i befolkningen – og om ikke andet en følelse af, at man har gjort, hvad man kunne.
Leder
11. august 2021

Skolereformen har fejlet fatalt, og det er på høje tid at give folkeskolen større frihed

De Radikale fortryder skolereformen og lover som flere andre partier mere frihed til folkeskolen. Og der er ingen vej udenom, for de seneste årtiers skolepolitik viser, at kontrol måske nok føles godt, men ikke har den store effekt i skolen
De Radikale fortryder folkeskolereformen og lover folkeskolen mere frihed. Arkivfoto fra Gram Skole.
Interview
17. maj 2021

Overborgmesterkandidat: Også lærere og pædagoger skal kunne bo i København

Nye almene boliger er den vigtigste måde at undgå, at København bliver en by kun for overklassen, lyder det fra Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten, Sophie Hæstorp Andersen. Hun advarer mod, at venstrefløjens modstand mod nye byggerier vil lukke byen for de unge
Den socialdemokratiske oveborgmesterkandidat, Sophie Hæstorp Andersen, er bekymret for den store koncentration af indkomstgrupper i København. Hun vil bruge almene boliger, som er redskabet til at sikre en mere blandet by.
Kommentar
11. maj 2021

Det er ikke implementeringen af folkeskolereformen, den er gal med. Det er selve reformen

Folkeskolereformen har gode pædagogiske intentioner, men en lang række uheldige konsekvenser. Lærere falder fra, elevernes færdigheder forbedres ikke og fritidsaktiviteter lider. Problemet er ikke manglende implementering, men at reformen ikke virker, skriver folkeskolelærer Laura Møberg Kristensen i dette debatindlæg
Folkeskolen har på det seneste klaret sig dårligt i nationale test og TIMSS-undersøgelsen 2019, mens elevernes kompetencer i matematik og læseevner bliver ringere.
Kommentar
20. april 2021

Dansklærer: Det er ikke rigtigt, at vi kun underviser i venstresnoede forfattere

Morten Messerschmidt aner intet om, hvad der bliver undervist i på landets gymnasier. Derfor skal han ikke beskylde gymnasielærere for ikke at kunne varetage vores fælles kulturarv eller følge de bekendtgørelser, som er lovramme for gymnasierne, skriver gymnasielærer Bjarke Fredskild Pedersen i dette debatindlæg
Hvis ikke Messerschmidt mener, at der i danske gymnasiet bliver undervist efter bekendtgørelsen, så må han komme med bevis for det eller trække sine beskyldninger tilbage, skriver gymnasielærer Bjarke Fredskild Pedersen.
Kronik
6. marts 2021

Havde mine lærere vidst mere om mobning, kunne jeg måske have undgået min psykiske lidelse

I skolen blev jeg bagtalt, overfaldet og udelukket fra fællesskabet. Selv om jeg ikke længere er udsat for mobning, mærker jeg stadig konsekvenserne i kroppen. Lærerne ved for lidt om mobning – og derfor bør det være fast pensum på læreruddannelsen, skriver Albert Nyholm Porse i dette debatindlæg
Mobning har haft store konsekvenser for mig og for mit skoleforløb og fylder stadig en hel del i mit liv, skriver Albert Nyholm Porse.
Nekrolog
20. februar 2021

Et liv er forbi: Rosa Stegeager troede på alle børnene i sin klasse

Rosa Stegeager oplevede som barn, hvordan en skolelærer havde stor betydning for hende og dedikerede sit liv til selv at gøre den samme forskel for andre
Rosa Stegeager voksede op i et fattigt kvarter i Vejle sammen med sine fire søskende. Hendes far var vognmand, mens moren var hjemmegående. Mange af børnene rendte rundt uden sko og varmt tøj om vinteren, men Rosa Stegeagers mor var en flittig husmor, der syede tøj til børnene.

Sider

  • Kronik
    10. december 2021

    Her er tre grunde til, at vi skal rydde op i vores slemt forringede folkeskole

    Kombinationen af besparelser, inklusions- og folkeskolereform har bragt folkeskolen i den sørgelige situation, den er i nu. Ministeren mener, at skolen skal have ro, men der er behov for at rydde op efter de seneste 12 år først. Og det er et politisk ansvar, skriver gymnasielærer Morten Rudfeld Henriksen i denne kronik
    Omkring 2013 havde folkeskolen aldrig tidligere havde været ramt af så mange besparelser som på det tidspunkt og var samtidig pålagt at skulle inkludere tidligere specialskolebørn med langt færre ressourcer. Derefter kom folkeskolereformen, der kun forværrede situationen, skriver gymnasielærer Morten Rudfeld Henriksen i denne kronik.
  • Kronik
    16. september 2020

    De luddovne lærere er folkeskolens største problem

    Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
    Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  • 19. november 2004

    Globalisering giver ulighed

    Der går en lige linje fra globalisering til marginalisering og ghettoisering
  • 1. september 1999

    Den forbudte tiltrækning

    Hvem har ikke lagt sig i selen for at skille sig ud fra massen og blive set af den charmerende lærer? Hvor går grænsen for, hvad lærere og elever må med hinanden? (2. SEKTION - Studiestart) Qlummen Hånden op: Hvem har ikke været fascineret af eller måske endda forelsket i en karismatisk lærer? Hvem har ikke lagt sig i selen for at skille sig ud fra massen og blive set af netop den charmerende lærer, som forekommer én at rumme uanede muligheder og betagende åndelige og intellektuelle indsigter? Måske er det blevet ved drømmerierne...
  • Folkeskolen
    27. september 2021

    Karakterforskelle mellem drenge og piger er vokset mest blandt elever lidt under middel

    Forskellen mellem drenges og pigers karakterer i 9. klasse er blevet større de seneste år. Ny analyse afkræfter myten om, at det skyldes ’stræberpiger’ og ’taberdrenge’. Karakterforskellen er nemlig især øget blandt gruppen af elever, der klarer sig lidt under middel
    Forskellen mellem drenges og pigers karakterer i 9. klasse er blevet større de seneste år. Ny analyse afkræfter myten om, at det skyldes ’stræberpiger’ og ’taberdrenge’. Karakterforskellen er nemlig især øget blandt gruppen af elever, der klarer sig lidt under middel
  • Kronik
    6. marts 2021

    Havde mine lærere vidst mere om mobning, kunne jeg måske have undgået min psykiske lidelse

    I skolen blev jeg bagtalt, overfaldet og udelukket fra fællesskabet. Selv om jeg ikke længere er udsat for mobning, mærker jeg stadig konsekvenserne i kroppen. Lærerne ved for lidt om mobning – og derfor bør det være fast pensum på læreruddannelsen, skriver Albert Nyholm Porse i dette debatindlæg
    Mobning har haft store konsekvenser for mig og for mit skoleforløb og fylder stadig en hel del i mit liv, skriver Albert Nyholm Porse.
  • 21. marts 2006

    Lærere skal tage magten tilbage

    70'er-pædagogikkens stolthed er bruddet med traditionerne. Institutionerne skulle af med de snerrende strukturer og gøres antiautoritære. Men den fungerer ikke over for nutidens unge, mener den tyske professor i pædagogik, Thomas Ziehe. Lærernes opgave er at give struktur i en strukturløs verden. De skal tage magten tilbage i klasseværelset og skolepolitikken
  • Kommentar
    30. januar 2008

    Jeg siger op, før jeg er begyndt

    En lærerstuderendes bekendelser