Emne

lærere

Baggrund
6. august 2014

’Nu skal De ikke lave pjat, hr. Mortensen!’

I begyndelsen ville man slet ikke se forældrene på skolen – i dag hedder det en skolefamilie. Forældrene skal engagere sig mere og mere, men en sideeffekt er, at lærerne bruger en stor del af deres arbejdsliv på at informere kritiske forældre. Eleverne, som vi gerne så udvikle sig til selvstændige individer, får til gengæld ikke så meget at vide
I begyndelsen ville man slet ikke se forældrene på skolen – i dag hedder det en skolefamilie. Forældrene skal engagere sig mere og mere, men en sideeffekt er, at lærerne bruger en stor del af deres arbejdsliv på at informere kritiske forældre. Eleverne, som vi gerne så udvikle sig til selvstændige individer, får til gengæld ikke så meget at vide
Baggrund
2. august 2014

Man sagde ikke ’du’ til hr. og fru Christensen

For Thorkild og Ann-Lis Christensen var lærergerningen ikke et lønarbejde, men et livsprojekt – og skolen var deres hjem. Sådan er det ikke for deres datter. På bare en generation har livet som lærer ændret grundlæggende karakter
Minder. Thorkild og Ann-Lis i baghaven på Vindinge Skole, hvor de boede i en tjenestebolig, der nu fungerer som SFO. Det fældede træ var dengang et populært klatretræ.
Baggrund
29. juli 2014

Den moderne lærer er en autoritet, der ikke er autoritær

Lige siden de forlod deres ophøjede plads bag katederet for at blive jævnbyrdige med eleverne på gulvet, har lærerne måttet kæmpe for at genfinde deres tabte autoritet. Men hvad vil det overhovedet sige at være en autoritet – og er det noget, man er eller bliver?
’De unge lærere, der kommer ud fra seminarierne i de her år, er blevet meget mere bevidste om, at de også skal ud og være autoritetspersoner,’ siger skolehistoriker Keld Grinder-Hansen.
Kronik
16. juni 2014

Den dygtige lærer ved langtfra altid, hvad han gør

Den nye folkeskolelovs krav om skriftlige, individuelle læringsmål er udtryk for en dybt fantasiløs undervurdering af lærerens opgave. Ofte er det svært at undgå en fornemmelse af, at nogle af de, der kloger sig på lærernes arbejde, tilhører den type af voksne, der ikke selv gider børnene for alvor
Målsætninger i undervisningen er en god ting – men med måde, skriver dagens kronikør og pointerer, at det for eksempel ikke vil give megen mening at aftvinge læreren en formel, kontrollerbar målsætning med en oplæsning af et H.C. Andersen eventyr. Måske ligger eventyret sig blot i barnets sind.
Læserbrev
16. juni 2014

Alle lærere skal efteruddannes

De snævre budgetrammer, som regeringen netop har lagt for kommunerne, er en forhindring for at skabe forbedringer.
Baggrund
14. april 2014

Inklusion gør både lærere og elever til tabere i folkeskolen

Ny forskning undersøger for første gang både de udbrændte lærere og dem, der efter gængs opfattelse forpester deres arbejdsliv: de adfærdsvanskelige inklusionsbørn. Vi skal bort fra fejlfinding hos elever og lærere, hvis inklusionen skal lykkes, siger ph.d. Karen-Lis Kristensen
Ny forskning undersøger for første gang både de udbrændte lærere og dem, der efter gængs opfattelse forpester deres arbejdsliv: de adfærdsvanskelige inklusionsbørn. Vi skal bort fra fejlfinding hos elever og lærere, hvis inklusionen skal lykkes, siger ph.d. Karen-Lis Kristensen
Nyhed
23. december 2013

Undervisere og studerende slår tilbage i kvalitetsdebatten

I dag afleverer et alternativt kvalitetsudvalg af undervisere og studerende deres anbefalinger til uddannelsesministeren. De advarer om, at nye politiske tiltag risikerer at blokere for kvaliteten i stedet for at løfte den, hvis ikke tiltagene har rod i virkeligheden på uddannelserne
I dag afleverer et alternativt kvalitetsudvalg af undervisere og studerende deres anbefalinger til uddannelsesministeren. De advarer om, at nye politiske tiltag risikerer at blokere for kvaliteten i stedet for at løfte den, hvis ikke tiltagene har rod i virkeligheden på uddannelserne
Nyhed
16. december 2013

Eksperter sår tvivl om opsigtsvækkende lærerundersøgelse

Det er tvivlsomt, om nyuddannede lærere virkelig er bedre end erfarne lærere til at lære elever at læse, mener eksperter. Det var ellers konklusionen på en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, som for nylig fik megen opmærksomhed
En undersøgelse viste i oktober, at elever fra 4. til 6. klasse rykkede sig mest med nye lærere. Men det passer ikke, lyder kritikken nu.
Nyhed
14. november 2013

Partier vil ikke lempe krav om linjefagsuddannede lærere

Kritikken af at elever kommer til at få et væld af lærere i fremtidens folkeskole får ikke partierne bag folkeskolereformen til at ryste på hånden. Det er afgørende at løfte kompetenceniveauet, mener partierne
Kravet  om at alle elever i 2020 skal have undervisning af linjefagsuddannede lærere kan medføre, at eleverne fremover får så mange forskellige lærere, at det går ud over kontakten mellem lærer og elev, mener kritikere.
Leder
26. september 2013

Et skoleeksempel

Er det ikke for nemt, at en manuskriptforfatter kan sidde dér med benene oppe for licenspengene og forestille sig en hamrende sjov, men dog myndig autoritær lederfigur for de danske folkeskolebørn?

Sider

  • Omsorgskrise
    26. september 2022

    Også de øvrige nordiske lande er ramt af mangel på velfærdsansatte

    Velfærden mangler sygeplejersker, sosu’er, pædagoger og lærere, men det er langtfra et dansk problem. Også vores nordiske naboer kæmper med mangel på velfærdsansatte. Omsorgskrisen bliver det kaldt, men der er fundet løsninger både i Finland og måske også herhjemme
    Lærerstrejkerne i Norge er et blandt flere vidnesbyrd om, at omsorgskrisen ikke er et isoleret dansk fænomen.
  • Læserbrev
    6. september 2022

    Den inkluderende folkeskole fik mig til at sige op: Jeg er lærer, ikke specialpædagog

    Inklusionsloven har fejlet. Den skaber mistrivsel hos eleverne og får lærerne til at sige op, dermed svigter folkeskolen sit formål om at sikre dannelse og uddannelse.
    Alle taber på, at elever med særlige behov eller andre udfordringer mistrives i en sådan grad, at de bliver udadreagerende og tyranniserer undervisningen, fordi de ikke kan være i en almindelig klasse, skriver Dorthe Schmittroth Madsen.
  • 1. september 1999

    Den forbudte tiltrækning

    Hvem har ikke lagt sig i selen for at skille sig ud fra massen og blive set af den charmerende lærer? Hvor går grænsen for, hvad lærere og elever må med hinanden? (2. SEKTION - Studiestart) Qlummen Hånden op: Hvem har ikke været fascineret af eller måske endda forelsket i en karismatisk lærer? Hvem har ikke lagt sig i selen for at skille sig ud fra massen og blive set af netop den charmerende lærer, som forekommer én at rumme uanede muligheder og betagende åndelige og intellektuelle indsigter? Måske er det blevet ved drømmerierne...
  • Folkeskolen
    30. august 2022

    Ny analyse: Næsten hver anden nyuddannet lærer vælger folkeskolen fra

    Kun 55 procent af de nyuddannede lærere fra årgang 2020 blev ansat i offentlige skoler det år, viser ny analyse. Det er en foruroligende udvikling, som skal ændres, siger lærerforeningen og skoleeksperter
    »Der er noget galt med overgangen fra læreruddannelsen, for det er jo et kæmpe problem, at så mange læreruddannede søger væk fra folkeskolen, når der mangler uddannede lærere,« siger docent på Københavns Professionshøjskole Pia Rose Böwadt.
  • Kronik
    16. september 2020

    De luddovne lærere er folkeskolens største problem

    Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
    Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  • Folkeskolen
    27. september 2021

    Karakterforskelle mellem drenge og piger er vokset mest blandt elever lidt under middel

    Forskellen mellem drenges og pigers karakterer i 9. klasse er blevet større de seneste år. Ny analyse afkræfter myten om, at det skyldes ’stræberpiger’ og ’taberdrenge’. Karakterforskellen er nemlig især øget blandt gruppen af elever, der klarer sig lidt under middel
    Forskellen mellem drenges og pigers karakterer i 9. klasse er blevet større de seneste år. Ny analyse afkræfter myten om, at det skyldes ’stræberpiger’ og ’taberdrenge’. Karakterforskellen er nemlig især øget blandt gruppen af elever, der klarer sig lidt under middel
  • Kronik
    7. september 2022

    Læring skal igen være folkeskolens kerneopgave. Opdragelsen må forældrene stå for

    Individualistisk børneopdragelse og det forfejlede inklusionsprojekt betyder, at vi som lærere dårligt har tid til undervisning. Vi må tilbage til en holdbar opgavefordeling: Folkeskolen står for læring og dannelse. Opdragelsen ligger hos forældrene
    Der foregår i dag et sammenstød mellem moderne, individualistisk børneopdragelse og en forventning om, at skolen skal være institution for kollektiv opdragelse og læring, skriver Claus Lynggaard Blond.
  • Kommentar
    29. september 2021

    Firkantede regler om forbud mod skældud i skolen er udtryk for mistillid til lærerne

    Hvis skoler forbyder lærerne at skælde ud, sender de et tydeligt signal om, at de ikke tror, lærerne mestrer deres opgave. Børn mistrives ikke på grund af skældud, men snarere på grund af uklare krav, skriver den konservative rådmand i Frederiksberg Kommune Nikolaj Bøgh i dette debatindlæg
    Hvis læreren aldrig må hæve stemmen eller på anden vis irettesætte elever, der larmer og ødelægger undervisningen for sig selv og de andre, så bliver det med stor sandsynlighed endnu sværere at få skoledagen til at fungere, end det allerede er, skriver den konservative rådmand i Frederiksberg Kommune Nikolaj Bøgh i dette debatindlæg.