Emne

lærere

Arbejdsgivernes gode hånd

LO-siden skal spille en svag hånd godt, hvis de skal bryde arbejdsgivernes standhaftige fastholden af tre-årige overenskomster og "bunkebryllup" i forligsinstitutionen Det hævdes, at der i Danmark kommer storkonflikt på arbejdsmarkedet hvert 12...

Kulturforhandling i folkeskolen

Den nye læreruddannelse skal klæde fremtidens lærer på til fremtidens nye krav - men der er kraftig uenighed om hvordan Folkeskolen skal fortsat være folkets skole. Selvom eller rettere fordi, folket ikke længere har fælles værdier i samme omfang som for bare tyve år siden...

Så har vi balladen igen

To små overenskomster lægger niveauet for de resterende forhandlinger på det private arbejdsmarked. Samtidigt har et delforlig på det offentlige arbejdsmarked begrænset risikoen for forårsstrejker blandt lærere og sygeplejersker Det er hørt før...

Algeriets endeløse helvede

Fem års magtkamp mellem militæret og den islamiske opposition har ikke bragt en politisk løsning nærmere i Algeriet For hver gang en bilbombe sprænger uskyldige forbipasserede i luften i Algier...

Sider

Mest læste

  1. Folkeskolereformen har gode pædagogiske intentioner, men en lang række uheldige konsekvenser. Lærere falder fra, elevernes færdigheder forbedres ikke og fritidsaktiviteter lider. Problemet er ikke manglende implementering, men at reformen ikke virker, skriver folkeskolelærer Laura Møberg Kristensen i dette debatindlæg
  2. 'Vi synes, man er dansker med hud og hår, eller også er man det ikke. Den holdning bliver vi nødt til at ændre. Vi må lære at skelne mellem kulturelle og politiske identiteter,' siger Ove Korsgaard. Han står i spidsen for en ny uddannelse i citizenship ved Danmarks Pædagogiske Universitet
  3. Balletchef Peter Schaufuss tager til genmæle mod avisbeskyldninger om, at han underbetaler sine dansere og 'holder dem som slaver'. I så fald er flere hundrede tusinder danskere slaver-, mener han
  4. Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  5. I skolen blev jeg bagtalt, overfaldet og udelukket fra fællesskabet. Selv om jeg ikke længere er udsat for mobning, mærker jeg stadig konsekvenserne i kroppen. Lærerne ved for lidt om mobning – og derfor bør det være fast pensum på læreruddannelsen, skriver Albert Nyholm Porse i dette debatindlæg
  6. Der går en lige linje fra globalisering til marginalisering og ghettoisering
  7. »Det var tragedier for dem, det gik ud over. Men for de fleste var det en hverdag, man ikke bare overlevede, men levede med. Og det er vel det mest forfærdelige, at vi ikke så tingene, som de var...
  8. De er vrede og forurettede. De skyder deres skolekammerater og lærere, og de fleste af dem afslutter massakren med at rette våbnet mod sig selv. 'College killer' er et fænomen. 'Psykopater' og 'sindssyge' lyder overskrifterne. Men hvorfor vælger unge massemordere deres skoler som gerningssted? Overser vi en skolekulturel betydning?