Emne

lærere

Læserbrev
21. september 2020

Udskamning af folkeskolelærere løser ingen af folkeskolens problemer

Der skal hele tiden være debat om, hvordan vi kan forbedre folkeskolen. Men det skal ikke være en overfladisk og generaliserende debat, hvor en hel faggruppe uretmæssigt udskammes, skriver formand for Århus Lærerforening, Jesper Skorstensgaard, i dette debatindlæg
Kronik
16. september 2020

De luddovne lærere er folkeskolens største problem

Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
Læserbrev
12. september 2020

Brevkassen: Skal jeg sige højt, hvad jeg mener om min søns tysklærer?

Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne. Her er en far godt knotten over, at hans søn er blevet sendt uden for døren
Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne. Her er en far godt knotten over, at hans søn er blevet sendt uden for døren
Kronik
31. august 2020

Lærere er hverken terapeuter eller dataindsamlere. Deres opgave er pædagogisk

Folkeskolen er blevet overtaget af politikere, embedsmænd og techgiganter, der har glemt, at lærerne først og fremmest udøver en pædagogisk praksis. Lærernes nye arbejdstidsaftale bør afspejle, at folkeskolen først og fremmest er en pædagogisk institution, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i dette debatindlæg
’Det moderne menneske har mulighed for at foretage selvstændige valg og må hermed også tage en egentlig samfundsopgave. Det er det, den pædagogiske praksis i folkeskolen skal understøtte. Folkeskolens opgave er alene pædagogisk, fordi folkeskolen er en dannelsesinstitution – ikke alt muligt andet,’ skriver Iben Benedikte Valentin Jensen i denne kronik.
Læserbrev
24. august 2020

Nej til ny læreraftale: Den bøjer i neon, at ledelsen træffer alle beslutningerne

Den ny lærerarbejdstidsaftale giver ingen garantier. Heller ikke for dialog og samarbejde. Netop derfor anbefaler vi lærerne, at de stemmer nej, skriver HB-medlem og VUC-sektionsformand i Uddannelsesforbundet i dette debatindlæg
Kommentar
15. august 2020

Hvis lærerne vil, kan den nye aftale blive banebrydende for at skabe en bedre folkeskole

Meget af det, som gør forskellen mellem et godt arbejdsliv og det modsatte, handler ikke om løn, tid og ferie og reguleres derfor ikke normalt i overenskomsten. Men med den nye aftale får lærere og ledelse pligt til at samarbejde om alt det vigtige, skriver direktør i DeltagerDanmark Bjørn Hansen i dette debatindlæg
'Aftalen skaber en pligt til samarbejde, som andre faggrupper vil kunne misunde. Blandt andet skal hver kommune hvert år fremlægge sine målsætninger for folkeskolen og beskrive, hvad de indebærer for organiseringen af arbejdet og arbejdstiden. Og lærerne har retten til at blive hørt,' skriver direktør i DeltagerDanmark Bjørn Hansen i dette debatindlæg.
Analyse
13. august 2020

Der er ikke mange faste rammer i lærernes arbejdstidsaftale. Men den kan alligevel føre til bedre arbejdsvilkår

Der sættes ikke faste rammer for undervisnings- og forberedelsestid i lærernes ny arbejdstidsaftale, men den rummer forbedringer i form af mere bløde krav om forudsigelighed, rimelighed og samarbejde. Spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt for lærerne
Den ny arbejdstidsaftale vil formentlig kunne føre til bedre vilkår for de mest pressede lærere i kommuner uden lokalaftaler.
Interview
12. august 2020

Ny aftale om lærernes arbejdstid: Forberedelse skal ikke længere blive spist af småopgaver

Efter syv lange år ser det ud til, at lærerne igen får en aftale om deres arbejdstid. Aftalen lægger op til at skærme forberedelsestiden bedre, og at lærerne skal have mere medbestemmelse. Men i sidste ende er det stadig ledelsen, der bestemmer
Gordon Ørskov Madsen og Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening og Michael Ziegler og Jacob Bundsgaard fra Kommunernes Landsforening præsenterer en ny arbejdstidsaftale for lærerne på en pressekonference i DGI-byen i København tirsdag.
Nyhed
11. august 2020

Støttepartier om skæv lærerfordeling: Sæt målrettet ind på skoler med mange udsatte

Flere penge og mere faglig frihed til at håndtere udfordringerne på skoler med mange socialt udsatte elever er en af vejene til at sikre, at de fagligt stærkeste lærere søger hen på de skoler, lyder det fra regeringens støttepartier
Skal de udsatte skoler formå at tiltrække de bedst kvalificerede lærere, skal de have flere ressourcer, mener Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten.
Læserbrev
3. august 2020

Som børnenes statsminister bør Mette Frederiksen gøre lærerjobbet attraktivt igen

Hvis vi ikke skal mangle lærere, må Mette Frederiksen og regeringen tage politisk ansvar og give lærerne bedre arbejdsvilkår. For når færre unge vælger læreruddannelsen, er det, fordi politikere i flere årtier har forringet lærergerningen, skriver lektor Michael Pedersen i dette debatindlæg
Politikerne undrer sig over, at der i disse år er færre unge studenter, der ønsker at uddanne sig til lærer, end der er brug for. Og det er egentlig ufatteligt. Hvis de tænkte tilbage, ville de kunne finde en god del af svaret hos Bjarne Corydon og den berygtede folkeskolereform og i OK13, skriver lektor Michael Pedersen.

Sider

  • Kronik
    10. december 2021

    Her er tre grunde til, at vi skal rydde op i vores slemt forringede folkeskole

    Kombinationen af besparelser, inklusions- og folkeskolereform har bragt folkeskolen i den sørgelige situation, den er i nu. Ministeren mener, at skolen skal have ro, men der er behov for at rydde op efter de seneste 12 år først. Og det er et politisk ansvar, skriver gymnasielærer Morten Rudfeld Henriksen i denne kronik
    Omkring 2013 havde folkeskolen aldrig tidligere havde været ramt af så mange besparelser som på det tidspunkt og var samtidig pålagt at skulle inkludere tidligere specialskolebørn med langt færre ressourcer. Derefter kom folkeskolereformen, der kun forværrede situationen, skriver gymnasielærer Morten Rudfeld Henriksen i denne kronik.
  • Kronik
    16. september 2020

    De luddovne lærere er folkeskolens største problem

    Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
    Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  • 19. november 2004

    Globalisering giver ulighed

    Der går en lige linje fra globalisering til marginalisering og ghettoisering
  • 1. september 1999

    Den forbudte tiltrækning

    Hvem har ikke lagt sig i selen for at skille sig ud fra massen og blive set af den charmerende lærer? Hvor går grænsen for, hvad lærere og elever må med hinanden? (2. SEKTION - Studiestart) Qlummen Hånden op: Hvem har ikke været fascineret af eller måske endda forelsket i en karismatisk lærer? Hvem har ikke lagt sig i selen for at skille sig ud fra massen og blive set af netop den charmerende lærer, som forekommer én at rumme uanede muligheder og betagende åndelige og intellektuelle indsigter? Måske er det blevet ved drømmerierne...
  • Folkeskolen
    27. september 2021

    Karakterforskelle mellem drenge og piger er vokset mest blandt elever lidt under middel

    Forskellen mellem drenges og pigers karakterer i 9. klasse er blevet større de seneste år. Ny analyse afkræfter myten om, at det skyldes ’stræberpiger’ og ’taberdrenge’. Karakterforskellen er nemlig især øget blandt gruppen af elever, der klarer sig lidt under middel
    Forskellen mellem drenges og pigers karakterer i 9. klasse er blevet større de seneste år. Ny analyse afkræfter myten om, at det skyldes ’stræberpiger’ og ’taberdrenge’. Karakterforskellen er nemlig især øget blandt gruppen af elever, der klarer sig lidt under middel
  • Kronik
    6. marts 2021

    Havde mine lærere vidst mere om mobning, kunne jeg måske have undgået min psykiske lidelse

    I skolen blev jeg bagtalt, overfaldet og udelukket fra fællesskabet. Selv om jeg ikke længere er udsat for mobning, mærker jeg stadig konsekvenserne i kroppen. Lærerne ved for lidt om mobning – og derfor bør det være fast pensum på læreruddannelsen, skriver Albert Nyholm Porse i dette debatindlæg
    Mobning har haft store konsekvenser for mig og for mit skoleforløb og fylder stadig en hel del i mit liv, skriver Albert Nyholm Porse.
  • 21. marts 2006

    Lærere skal tage magten tilbage

    70'er-pædagogikkens stolthed er bruddet med traditionerne. Institutionerne skulle af med de snerrende strukturer og gøres antiautoritære. Men den fungerer ikke over for nutidens unge, mener den tyske professor i pædagogik, Thomas Ziehe. Lærernes opgave er at give struktur i en strukturløs verden. De skal tage magten tilbage i klasseværelset og skolepolitikken
  • Kommentar
    30. januar 2008

    Jeg siger op, før jeg er begyndt

    En lærerstuderendes bekendelser