Emne

lærere

Artikler
Leder
25. september 2020

Lærernes nye formand skal skabe fred, så udviklingen af den gode skole igen kommer i fokus

Lærernes nye formand Gordon Ørskov Madsen må skabe fred internt blandt lærerne, mens politikerne må give folkeskolen nogle friheder, så der igen kan blive tid til at fokusere på det vigtigste: Elevernes læring og trivsel i skolen fremfor
Den 54-årige Gordon Ørskov Madsen overtager posten som formand for Danmarks Lærerforening, efter at  Anders Bondo Christensen er gået af.
Læserbrev
25. september 2020

Lærer: Håndsprit er vores eneste værn mod overfyldte gange og klasselokaler

Vi lærere tager imod børn, der ikke forstår at holde afstand, vi går på elevfyldte gange og underviser i trange lokaler. Vi har brug for beskyttelsesudstyr, undervisning i mindre hold og bedre rengøring på skolerne, skriver lærer i dette debatindlæg
Læserbrev
21. september 2020

Udskamning af folkeskolelærere løser ingen af folkeskolens problemer

Der skal hele tiden være debat om, hvordan vi kan forbedre folkeskolen. Men det skal ikke være en overfladisk og generaliserende debat, hvor en hel faggruppe uretmæssigt udskammes, skriver formand for Århus Lærerforening, Jesper Skorstensgaard, i dette debatindlæg
Kronik
16. september 2020

De luddovne lærere er folkeskolens største problem

Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
Læserbrev
12. september 2020

Brevkassen: Skal jeg sige højt, hvad jeg mener om min søns tysklærer?

Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne. Her er en far godt knotten over, at hans søn er blevet sendt uden for døren
Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne. Her er en far godt knotten over, at hans søn er blevet sendt uden for døren
Kronik
31. august 2020

Lærere er hverken terapeuter eller dataindsamlere. Deres opgave er pædagogisk

Folkeskolen er blevet overtaget af politikere, embedsmænd og techgiganter, der har glemt, at lærerne først og fremmest udøver en pædagogisk praksis. Lærernes nye arbejdstidsaftale bør afspejle, at folkeskolen først og fremmest er en pædagogisk institution, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i dette debatindlæg
’Det moderne menneske har mulighed for at foretage selvstændige valg og må hermed også tage en egentlig samfundsopgave. Det er det, den pædagogiske praksis i folkeskolen skal understøtte. Folkeskolens opgave er alene pædagogisk, fordi folkeskolen er en dannelsesinstitution – ikke alt muligt andet,’ skriver Iben Benedikte Valentin Jensen i denne kronik.
Læserbrev
24. august 2020

Nej til ny læreraftale: Den bøjer i neon, at ledelsen træffer alle beslutningerne

Den ny lærerarbejdstidsaftale giver ingen garantier. Heller ikke for dialog og samarbejde. Netop derfor anbefaler vi lærerne, at de stemmer nej, skriver HB-medlem og VUC-sektionsformand i Uddannelsesforbundet i dette debatindlæg
Kommentar
15. august 2020

Hvis lærerne vil, kan den nye aftale blive banebrydende for at skabe en bedre folkeskole

Meget af det, som gør forskellen mellem et godt arbejdsliv og det modsatte, handler ikke om løn, tid og ferie og reguleres derfor ikke normalt i overenskomsten. Men med den nye aftale får lærere og ledelse pligt til at samarbejde om alt det vigtige, skriver direktør i DeltagerDanmark Bjørn Hansen i dette debatindlæg
'Aftalen skaber en pligt til samarbejde, som andre faggrupper vil kunne misunde. Blandt andet skal hver kommune hvert år fremlægge sine målsætninger for folkeskolen og beskrive, hvad de indebærer for organiseringen af arbejdet og arbejdstiden. Og lærerne har retten til at blive hørt,' skriver direktør i DeltagerDanmark Bjørn Hansen i dette debatindlæg.
Analyse
13. august 2020

Der er ikke mange faste rammer i lærernes arbejdstidsaftale. Men den kan alligevel føre til bedre arbejdsvilkår

Der sættes ikke faste rammer for undervisnings- og forberedelsestid i lærernes ny arbejdstidsaftale, men den rummer forbedringer i form af mere bløde krav om forudsigelighed, rimelighed og samarbejde. Spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt for lærerne
Den ny arbejdstidsaftale vil formentlig kunne føre til bedre vilkår for de mest pressede lærere i kommuner uden lokalaftaler.
Interview
12. august 2020

Ny aftale om lærernes arbejdstid: Forberedelse skal ikke længere blive spist af småopgaver

Efter syv lange år ser det ud til, at lærerne igen får en aftale om deres arbejdstid. Aftalen lægger op til at skærme forberedelsestiden bedre, og at lærerne skal have mere medbestemmelse. Men i sidste ende er det stadig ledelsen, der bestemmer
Gordon Ørskov Madsen og Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening og Michael Ziegler og Jacob Bundsgaard fra Kommunernes Landsforening præsenterer en ny arbejdstidsaftale for lærerne på en pressekonference i DGI-byen i København tirsdag.

Sider

  • Kommentar
    3. november 2014

    Så hold dog kæft, kære lærer

    Jeg er med på, at I ikke har skrevet under på den her reform. I protesterede og blev lockoutet, og der skete absolut ikke en skid. Men nu er den her, reformen. Og indtil politikerne kommer på andre tanker, tager I jeres kolleger i hånden, tager jahatten på, og stopper jeres negativitet, bagtaleri og bugtaleri
  • Kronik
    16. september 2020

    De luddovne lærere er folkeskolens største problem

    Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
    Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  • Kronik
    4. april 2003

    Hr. Torbens datter – og so fucking what?

    Hvorfor skal en 17-årig vide, at der var slægtsfejder i oldtiden? Gider nogen læse ’Jeppe på Bjerget’, bare for at konkludere, at Holberg er tilhænger af oplysningstiden? – Om gymnasiets ’perioder’
  • Folkeskolen
    27. september 2021

    Karakterforskelle mellem drenge og piger er vokset mest blandt elever lidt under middel

    Forskellen mellem drenges og pigers karakterer i 9. klasse er blevet større de seneste år. Ny analyse afkræfter myten om, at det skyldes ’stræberpiger’ og ’taberdrenge’. Karakterforskellen er nemlig især øget blandt gruppen af elever, der klarer sig lidt under middel
    Forskellen mellem drenges og pigers karakterer i 9. klasse er blevet større de seneste år. Ny analyse afkræfter myten om, at det skyldes ’stræberpiger’ og ’taberdrenge’. Karakterforskellen er nemlig især øget blandt gruppen af elever, der klarer sig lidt under middel
  • 1. september 1999

    Den forbudte tiltrækning

    Hvem har ikke lagt sig i selen for at skille sig ud fra massen og blive set af den charmerende lærer? Hvor går grænsen for, hvad lærere og elever må med hinanden? (2. SEKTION - Studiestart) Qlummen Hånden op: Hvem har ikke været fascineret af eller måske endda forelsket i en karismatisk lærer? Hvem har ikke lagt sig i selen for at skille sig ud fra massen og blive set af netop den charmerende lærer, som forekommer én at rumme uanede muligheder og betagende åndelige og intellektuelle indsigter? Måske er det blevet ved drømmerierne...
  • Kronik
    6. marts 2021

    Havde mine lærere vidst mere om mobning, kunne jeg måske have undgået min psykiske lidelse

    I skolen blev jeg bagtalt, overfaldet og udelukket fra fællesskabet. Selv om jeg ikke længere er udsat for mobning, mærker jeg stadig konsekvenserne i kroppen. Lærerne ved for lidt om mobning – og derfor bør det være fast pensum på læreruddannelsen, skriver Albert Nyholm Porse i dette debatindlæg
    Mobning har haft store konsekvenser for mig og for mit skoleforløb og fylder stadig en hel del i mit liv, skriver Albert Nyholm Porse.
  • Kronik
    20. juni 2000

    Afskaf dr. phil.-graden

    En doktordisputats er omgærdet af megen mystik - som et livsværk, der har været undervejs i årtier... Finere, ja, men er den også bedre end en ph.d.-afhandling, der afsluttes på tre år? Retfærd & Velfærd For nogle år siden indførte de danske universiteter ph...
  • Kommentar
    29. september 2021

    Firkantede regler om forbud mod skældud i skolen er udtryk for mistillid til lærerne

    Hvis skoler forbyder lærerne at skælde ud, sender de et tydeligt signal om, at de ikke tror, lærerne mestrer deres opgave. Børn mistrives ikke på grund af skældud, men snarere på grund af uklare krav, skriver den konservative rådmand i Frederiksberg Kommune Nikolaj Bøgh i dette debatindlæg
    Hvis læreren aldrig må hæve stemmen eller på anden vis irettesætte elever, der larmer og ødelægger undervisningen for sig selv og de andre, så bliver det med stor sandsynlighed endnu sværere at få skoledagen til at fungere, end det allerede er, skriver den konservative rådmand i Frederiksberg Kommune Nikolaj Bøgh i dette debatindlæg.