Emne

lærere

»Det er måske lærerne denne gang, men hvem kommer de efter næste gang?«

Lærernes kamp er alle offentlige ansattes kamp. Det mener Charlotte Vinæs og Kerry Cakanovic fra Tune Skole. For dem er det konkrete indhold i lærernes arbejdstidsaftale ikke så væsentligt. De er ikke klar til at gå i konflikt for at få en kvartals- i stedet for en årsnorm. Men de vil have en rigtig overenskomst, der erstatter lovindgrebet fra 2013

Underretninger om udsatte børn er der nok af. Det er ressourcerne til at hjælpe dem, som mangler

Mine lærerkollegaer og jeg taster løs og sender den ene underretning om børn, der mistrives, efter den anden afsted til kommunen. Nogle gange kommer der ingen hjælp, og når der gør, er det ofte for sent. Derfor forstår jeg ikke regeringens snak om straf af lærere og forældre til socialt udsatte børn

Lærere om overenskomstforhandlinger: Vi orker ikke at blive ydmyget igen i en ny konflikt

På Tune Skole er lærerne stadig vrede efter lærerkonflikten i 2013. Ikke på grund af de nye arbejdstidsregler eller den efterfølgende reform. Faktisk fungerer arbejdet bedre nu end før 2013. De er vrede over måden, de blev behandlet på under konflikten

​​​​​​​Stop nu med at spille russisk roulette med vores skoler

På trods af at skoleområdet er hårdt presset, leverer skolerne og deres ansatte en rigtig god indsats hver dag. Men presses det mere, ødelægger det vores skoler.

Et portræt af en mand, der på godt og ondt har et stærkt følelsesmæssigt forhold til folkeskolen

Anders Bondo, formand for Danmarks Lærerforening i over 15 år, befinder sig midt i forhandlingerne om overenskomst 2018. De kan få vidtrækkende konsekvenser – ikke bare for lærerne, men for samtlige offentligt ansatte

Merete Riisager vil have mere faglighed, men ikke høre på fageksperter

En bred gruppe af eksperter anbefalede i sommer at styrke fagdidaktikken og tværfagligheden for at forbedre undervisningen i naturvidenskab. Men ministeren kunne ikke lide rapporten og nedsatte en ny, mindre gruppe, som konkluderede det modsatte. Forløbet har skabt frustration blandt uddannelsesforskere. Det kan undre at ministeren går op i faglighed, men ikke vil lytte til fageksperter, lyder kritikken

Et liv er forbi: Alle skal kunne blive til noget

Gerd Karlsen blev som barn sendt på børnehjem. I sit voksenliv boede hun alene og brugte sit liv på sine skoleelever og udsattes rettigheder i Farum Midtpunkt

Hvis nogen siger noget, du ikke forstår, må det jo være løgn

Vi læger får mere og mere til fælles med lærerne: Vores faglige argumenter mistænkeliggøres, tilliden til os svinder. Er vi ikke bare ude på at mele vores egen kage? Er vi ikke bare sortseere og fodslæbere? Hvad skal man med eksperter? Alle kan jo selv. En frisør kan bage konditorkager. En ejendomsspekulant kan blive præsident

Hvorfor har kommunerne så travlt med at hetze de erfarne lærere?

Kommunerne frygter, at erfarne lærere ikke udvikler deres undervisning. Derfor vil de have ekspertlærere, der underviser på et på videnskabeligt grundlag. Men opdelingen findes ikke i virkelighedens verden

Sider

Mest læste

  1. Folkeskolereformen har gode pædagogiske intentioner, men en lang række uheldige konsekvenser. Lærere falder fra, elevernes færdigheder forbedres ikke og fritidsaktiviteter lider. Problemet er ikke manglende implementering, men at reformen ikke virker, skriver folkeskolelærer Laura Møberg Kristensen i dette debatindlæg
  2. 'Vi synes, man er dansker med hud og hår, eller også er man det ikke. Den holdning bliver vi nødt til at ændre. Vi må lære at skelne mellem kulturelle og politiske identiteter,' siger Ove Korsgaard. Han står i spidsen for en ny uddannelse i citizenship ved Danmarks Pædagogiske Universitet
  3. Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  4. I skolen blev jeg bagtalt, overfaldet og udelukket fra fællesskabet. Selv om jeg ikke længere er udsat for mobning, mærker jeg stadig konsekvenserne i kroppen. Lærerne ved for lidt om mobning – og derfor bør det være fast pensum på læreruddannelsen, skriver Albert Nyholm Porse i dette debatindlæg
  5. Antallet af personer med diagnosen autistme er tredoblet de sidste tyve år, men de videnskabelige teorier om autisme har begrænsende og potentielt negative konsekvenser for mennesker med autisme, lyder kritikken i nyt speciale. Også autisterne selv diskuterer og kritiserer teorierne og kalder ikke-autisterne for de neurotypiske
  6. De er vrede og forurettede. De skyder deres skolekammerater og lærere, og de fleste af dem afslutter massakren med at rette våbnet mod sig selv. 'College killer' er et fænomen. 'Psykopater' og 'sindssyge' lyder overskrifterne. Men hvorfor vælger unge massemordere deres skoler som gerningssted? Overser vi en skolekulturel betydning?
  7. Der går en lige linje fra globalisering til marginalisering og ghettoisering
  8. »Det var tragedier for dem, det gik ud over. Men for de fleste var det en hverdag, man ikke bare overlevede, men levede med. Og det er vel det mest forfærdelige, at vi ikke så tingene, som de var...