Menu
Log ind

Emne

læsefærdigheder

Bogdebat: Fanger ordet?

Læserbrev fra dagens bogdebat

Fejlfinding

»Vi har en kultur, der siger, at hvis nogen er dårlige til noget, så skal vi tage dem ud af undervisningen og træne dem i det. Vi skal i stedet vende det om og spørge, hvad de er gode til og træne dem i det,« sagde formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, til Informationi går...

Eksperter roser Københavns tiltag for 'svage' drenge

Drengene i folkeskolen sakker langt bagud i forhold til pigerne, og det vil Københavns Kommune nu gøre noget ved. I går fremlagde et særligt fagudvalg en lang række tiltag, der skal forbedre de københavnske folkeskoler, og eksperter roser forslagene

Læseforskere: Mellemtrinnet er problemet

Københavnske børn læser dårligere end for tre år siden, viser en ny undersøgelse blandt 9. klasses elever. Især drengene bliver tabt i 4.-6. klasse, påpeger eksperter, der mener, at mellemtrinnet i skolen har været et overset problem
Der er alt for mange drenge, der er skoletr©°tte, hvilket forment°©lig h©°nger sammen med, at de opfatter skolen som sv©°r og dem selv som d?rlige elever.

Drenge er sprogligt bagefter fra fødslen

Når drengene stemples som dårlige læsere i skolen, skyldes det, at de er sprogligt bagefter fra begyndelsen. Skolen tager ikke højde for de naturlige kønsforskelle, lyder anklagen fra forskere
Hvis drengene skal blive bedre til at læse, skal man tænke i nye baner, mener forskere. Blandt andet vil det være en god ide at benytte alternative indlæringsmetoder, som i højere grad henvender sig til drengenes temperament, påpeger forskere.

Drengene er de dårligste læsere

Over 20 procent af drengene i folkeskolen er uden funktionelle læsefærdigheder. Pigerne klarer sig markant bedre end drengene på flere områder. Eksperter peger på, at skolesystemet er tilpasset piger
Nobelprisvinder Esther Duflo
Gratis læsehjælp eller mikrokredit til verdens fattige? En stribe etablerede sandheder i udviklingspolitikken får en tur i maskinen af den franske forskerstjerne Esther Duflo og hendes eksperimentelle forskningsmetoder. Ikke mindst mikrokreditterne får et svirp af pisken. Denne artikel fra arkivet giver en introduktion til nobelprisvinder Esther Duflos arbejde

Esther Duflo rejser selv ud og undersøger, om udviklingsprojekter rent faktisk virker

Gratis læsehjælp eller mikrokredit til verdens fattige? En stribe etablerede sandheder i udviklingspolitikken får en tur i maskinen af den franske forskerstjerne Esther Duflo og hendes eksperimentelle forskningsmetoder. Ikke mindst mikrokreditterne får et svirp af pisken. Denne artikel fra arkivet giver en introduktion til nobelprisvinder Esther Duflos arbejde
Kedsomheden melder sig hurtigt, hvis eleverne ikke kan være med til at styre læreprocessen. For tiden er tendensen i skolen dog, at krav og test skaber for mange kloner med for dårlige kompetencer.

Fokus på faglighed bremser læring i folkeskolen

Traditionel undervisning i hyperbler og engelsk grammatik skaber passive elever og skader indlæringen, siger forskere på baggrund af stort projekt. 'Vrøvl,' siger undervisningsministeren, 'jeg slækker ikke på de faglige krav'
Selv om læsevanskeligheder er et udbredt problem blandt voksne, er emnet stadig tabubelagt og omgærdet af stor blufærdighed. Kronikken opregner en række af de faktorer, der udgør en barriere for at få gjort noget ved vanskelighederne

Læsevanskeligheder er et tabu blandt voksne

Selv om læsevanskeligheder er et udbredt problem blandt voksne, er emnet stadig tabubelagt og omgærdet af stor blufærdighed. Kronikken opregner en række af de faktorer, der udgør en barriere for at få gjort noget ved vanskelighederne
Fravær. Problemet er ikke de tosprogede børn, der er i skolen; men derimod de danske børn, som ikke er der.

'Desværre - vi er allerede oppe på 23 procent af din slags'

Skolestart. Andelen af etniske minoritetselever i distriktsskolerne får skylden for de ressourcestærke forældres indskrivning af deres børn i privat- og friskoler. Men problemet er ikke de tosprogede, der er i skolen, men de danske børn, der ikke er der

Sider

Mest læste

  1. Engang lærte araberne os at tænke
    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  2. Politikernes argument om, at ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’, bygger på en diskutabel rapport
    Politikere argumenterer ofte for, at indsatsen for at styrke børns læring i dagtilbud skal forbedres, da ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’. Argumentet blev født i en undersøgelse fra 2016, men rapportens konklusioner er diskutable, skriver forskerne Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm i dette debatindlæg
  3. Hjernen er ikke født til skolebænken
    Vi ved jack shit. Og dog. Ja, undskyld tonen. Men det er, fordi jeg kender dette her lille trick, der er baseret på overraskelse… og som har noget med hippocampus at gøre
  4. Drenge er sprogligt bagefter fra fødslen
    Når drengene stemples som dårlige læsere i skolen, skyldes det, at de er sprogligt bagefter fra begyndelsen. Skolen tager ikke højde for de naturlige kønsforskelle, lyder anklagen fra forskere
  5. Informations layout er ikke læsevenligt
    Det irriterer mig, man ikke ser mere på læsevenlighed
  6. Den kloge araber
    En arabisk forfatter, Ibn Fadlan, mødte under en rejse år 921-923 som gesandt for kalif Al-Muqtadir en flok (formentlig svenske) vikinger ved deres handelsplads ved Volgafloden i Rusland...
  7. De fleste børn kan lære at læse før skolestart, hvis de voksne prioriterer det
    Forældre behøver ikke vente på, at deres børn begynder i skole, før de lærer at læse. Hvis de voksne i familie og dagtilbud sammen med børnene sætter skrift på navne, ord og tekster for fænomener, der optager børnene, kan de lære det inden 0. klasse, skriver tidligere lektor i læsning i dette debatindlæg
  8. 'Desværre - vi er allerede oppe på 23 procent af din slags'
    Skolestart. Andelen af etniske minoritetselever i distriktsskolerne får skylden for de ressourcestærke forældres indskrivning af deres børn i privat- og friskoler. Men problemet er ikke de tosprogede, der er i skolen, men de danske børn, der ikke er der