Menu
Log ind

Emne

læsefærdigheder

Det skal være sjovere at gå i Københavns skoler

København bør ikke deponere folkeskolen hos regeringens pædagogiske mørkemænd

Nyt udvalg mangler viden om tosprogede elever

Bertel Haarders nye udvalg skal finde løsninger på danske børns læsevanskeligheder. Men flere eksperter undrer sig over udvalgets manglende viden om undervisning af tosprogede elever

Kvoter og laden-stå-til

"Konsekvenserne af at undlade kvoteordninger ses med al ønskelig tydelighed i Københavns Kommune, hvor skoleborgmester Per Bregengaards laden-stå-til politik har kostet mange tosprogede skolebørn så dyrt, at man med rette kan tale om en tabt generation...

Lærerne skal være bedre til at undervise svære børn

De lærerstuderende skal have specialpædagogik på skoleskemaet for at gøre op med den store udskillelse af elever fra de normale klasser, mener regeringen

Ambitionen er at tale op til vælgerne

Socialdemokraternes formand ser frem mod 'reformåret' og fastslår, at ligheden i samfundet er et pejlemærke for partiet. Problemet er ikke, at nogle bliver rigere; men derimod, at nogle bliver frataget muligheder i tilværelsen, siger Helle Thorning-Schmidt Statsministeren har lige afsluttet sin åbningstale og skudt den nye samling i gang, da Information møder Helle Thorning-Schmidt på formandskontoret...

Skoler bruger ikke viden om læsning

Skoler og kommuner bruger ikke den tilgængelige viden om, hvordan børn lærer at læse, viser ny undersøgelse. Under-visningsministeriet svigter, lyder kritikken

Læsetest fører ikke til bedre undervisning

Testresultater omsættes ikke til brugbar viden, viser ny undersøgelse. Lærerne er ikke klædt på til jobbet, mener formand for evalueringsgruppe

500.000 har udsigt til kvalifikationsløft

Regeringen vil give en halv milion mennesker bedre muligheder for at øge deres læse-færdigheder. Betalingen for indsatsen skal regeringen, LO og DA nu forhandle om

Lad os ikke blive mislykkede forsøgsdyr

Som en del af første årgang under den nye gymnasium reform, har jeg netop overstået et af de nye tiltag: Det halve års grundforløb. Grundforløbet er ifølge min opfattelse ment som et klargørings forløb, der skal klæde os ordentligt på til de næste to et halvt år i gymnasiet...

Test nationen

Lærerne på Matthæusgade Skole skal til at lægge næste års undervisningsplaner. Men da folkeskolereformens lovændringer endnu ikke er på plads, ved de ikke, hvad de skal forholde sig til...

Sider

Mest læste

  1. Engang lærte araberne os at tænke
    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  2. Politikernes argument om, at ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’, bygger på en diskutabel rapport
    Politikere argumenterer ofte for, at indsatsen for at styrke børns læring i dagtilbud skal forbedres, da ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’. Argumentet blev født i en undersøgelse fra 2016, men rapportens konklusioner er diskutable, skriver forskerne Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm i dette debatindlæg
  3. Hjernen er ikke født til skolebænken
    Vi ved jack shit. Og dog. Ja, undskyld tonen. Men det er, fordi jeg kender dette her lille trick, der er baseret på overraskelse… og som har noget med hippocampus at gøre
  4. De fleste børn kan lære at læse før skolestart, hvis de voksne prioriterer det
    Forældre behøver ikke vente på, at deres børn begynder i skole, før de lærer at læse. Hvis de voksne i familie og dagtilbud sammen med børnene sætter skrift på navne, ord og tekster for fænomener, der optager børnene, kan de lære det inden 0. klasse, skriver tidligere lektor i læsning i dette debatindlæg
  5. Den kloge araber
    En arabisk forfatter, Ibn Fadlan, mødte under en rejse år 921-923 som gesandt for kalif Al-Muqtadir en flok (formentlig svenske) vikinger ved deres handelsplads ved Volgafloden i Rusland...
  6. Drenge er sprogligt bagefter fra fødslen
    Når drengene stemples som dårlige læsere i skolen, skyldes det, at de er sprogligt bagefter fra begyndelsen. Skolen tager ikke højde for de naturlige kønsforskelle, lyder anklagen fra forskere
  7. Informations layout er ikke læsevenligt
    Det irriterer mig, man ikke ser mere på læsevenlighed
  8. 'Desværre - vi er allerede oppe på 23 procent af din slags'
    Skolestart. Andelen af etniske minoritetselever i distriktsskolerne får skylden for de ressourcestærke forældres indskrivning af deres børn i privat- og friskoler. Men problemet er ikke de tosprogede, der er i skolen, men de danske børn, der ikke er der