Menu
Log ind

Emne

læsefærdigheder

Det vil ungdomsoppositionen

Et svar til Venstre Ungdoms Karsten Lauritzen

Vi er alle tabere

Langsomt men sikkert fordeles danskernes livschancer stadig mere ulige

Den virtuelle verden

Overfloden af ny kommunikationsteknologi har ikke gjort os bedre til at tale sammen, men ensomme

LÆSERBREVE

Hvilket parti ? Jeg har desværre ikke fulgt så meget med i politik, og har brug for et godt råd m.h.t. hvilket parti, jeg bør stemme på næste gang. Jeg har det 'lille handicap', at jeg føler større glæde ved at iagttage andres ulykke end ved egen lykke...

LÆSERBREVE

Karisma eller ikke karisma Når Socialdemokratiet har det opinionsmæssigt svært for tiden, så skyldes det næppe den proklamerede politik. For de...

LÆSERBREVE

Økonomer og politik Rune Lykkeberg skriver i Informations leder (den 30. juni) om loftet over kontanthjælpen: "Undersøgelser viser, at incitament for at finde arbejde allerede findes...

Østrig fejrer Andersen

I Wien fejres den store danske digters 200-årsdag med hele tre udstillinger. Andersen er mere aktuel end nogensinde – og så er han samtidig et stykke lokalhistorie, mener østrigerne

Ligner endnu en skjult besparelse

Mesterlære Regeringen ønsker at genindføre mesterlæren, og baggrunden er, at hver tredje unge i dag dropper ud af erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelserne er blevet for teoretiske og er især et problem for bogligt svage unge og unge med indvandrerbaggrund...

LÆSERBREVE

Formand med nyt image Jeg er en af de mange ukendte folketingskandidater, som stillede op til valget. SF har virkelig gjort sig anstrengelser i forhold til markedsføring af partiet i denne valgkamp, og der har været mange strategier, men vi har først og fremmest satset på at være synlige i medierne...

Godt gået, Pia Kjærsgaard

Flot, at Dansk Folkeparti har fået overtalt regeringen til at genoprette mesterlæren. Forslaget kan blive en redning for de ca. 60 pct. blandt de tosprogede, som dropper ud af erhvervsuddannelserne

Sider

Mest læste

  1. Engang lærte araberne os at tænke
    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  2. Politikernes argument om, at ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’, bygger på en diskutabel rapport
    Politikere argumenterer ofte for, at indsatsen for at styrke børns læring i dagtilbud skal forbedres, da ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’. Argumentet blev født i en undersøgelse fra 2016, men rapportens konklusioner er diskutable, skriver forskerne Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm i dette debatindlæg
  3. Hjernen er ikke født til skolebænken
    Vi ved jack shit. Og dog. Ja, undskyld tonen. Men det er, fordi jeg kender dette her lille trick, der er baseret på overraskelse… og som har noget med hippocampus at gøre
  4. De fleste børn kan lære at læse før skolestart, hvis de voksne prioriterer det
    Forældre behøver ikke vente på, at deres børn begynder i skole, før de lærer at læse. Hvis de voksne i familie og dagtilbud sammen med børnene sætter skrift på navne, ord og tekster for fænomener, der optager børnene, kan de lære det inden 0. klasse, skriver tidligere lektor i læsning i dette debatindlæg
  5. Den kloge araber
    En arabisk forfatter, Ibn Fadlan, mødte under en rejse år 921-923 som gesandt for kalif Al-Muqtadir en flok (formentlig svenske) vikinger ved deres handelsplads ved Volgafloden i Rusland...
  6. Drenge er sprogligt bagefter fra fødslen
    Når drengene stemples som dårlige læsere i skolen, skyldes det, at de er sprogligt bagefter fra begyndelsen. Skolen tager ikke højde for de naturlige kønsforskelle, lyder anklagen fra forskere
  7. Informations layout er ikke læsevenligt
    Det irriterer mig, man ikke ser mere på læsevenlighed
  8. 'Desværre - vi er allerede oppe på 23 procent af din slags'
    Skolestart. Andelen af etniske minoritetselever i distriktsskolerne får skylden for de ressourcestærke forældres indskrivning af deres børn i privat- og friskoler. Men problemet er ikke de tosprogede, der er i skolen, men de danske børn, der ikke er der