Menu
Log ind

Emne

læsefærdigheder

Flugten fra gabestokken

PISA Halvdelen af de tosprogede elever i Københavns Kommune har ringe læsefærdigheder. Det er ingen trøst, at det åbenbart ikke står bedre til på landsplan, men snarere lidt værre, hvad angår 2...

Foghs fem valgløfter

På valgets første dag forventes statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) at præsentere de temaer, der skal vinde valget for Venstre. Et kig på, hvad Foghs drejebog kan indeholde

Test uden effekt

Regeringen vil gøre standardiserede test obligatorisk i folkeskolen, men den testform har ingen effekt, siger forsker

Da PISA kom til København

»Denne nuancering af den generelle PISA-panik skal imidlertid ikke skjule min store bekymring for de 24 procent af vore elever i København … der målt med PISA-alen har så ringe funktionelle læsefærdigheder, at de må få vanskeligheder med at klare en ungdomsuddannelse...

PISA-undersøgelse uden nuancer

Lærerarbejdet må ikke reduceres til en træning af eleverne til den næste test som følge af centralistisk standardisering og markedsgørelse. Det er et skræmmende perspektiv

Københavnske skoler blandt verdens dårligste

Flere skoler i København opnår dårligere resultater end Brasilien, der lå på sidstepladsen i interna-tional undersøgelse. Kommunen ønsker ikke at hænge skoler ud

Læs og forstå, Anders og Ulla

Uddannelse PISA-undersøgelsen har igen skabt panik i den danske skoledebat. De danske 15-årige læser for dårligt – og undervisningsministerens forudsigelige svar er flere tests...

Hjernen er ikke født til skolebænken

Vi ved jack shit. Og dog. Ja, undskyld tonen. Men det er, fordi jeg kender dette her lille trick, der er baseret på overraskelse… og som har noget med hippocampus at gøre

PISA får tyskerne til at tage den opdelte skole op til revision

For tre år siden fik den tyske folkeskole dumpe-karakter i OECD’s PISA-undersøgelse og led et sammenbrud i selv-forståelsen. I den nye undersøgelse er landet blevet lidt bedre skolen til eksamen

Forskere: Regeringens læseplan er overfladisk

Regeringens handleplan for læsning er utilstrækkelig. Det kræver en tidligere og bredere indsats at forbedre elevernes læsefærdigheder, mener flere forskere

Sider

Mest læste

  1. Engang lærte araberne os at tænke
    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  2. Politikernes argument om, at ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’, bygger på en diskutabel rapport
    Politikere argumenterer ofte for, at indsatsen for at styrke børns læring i dagtilbud skal forbedres, da ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’. Argumentet blev født i en undersøgelse fra 2016, men rapportens konklusioner er diskutable, skriver forskerne Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm i dette debatindlæg
  3. Hjernen er ikke født til skolebænken
    Vi ved jack shit. Og dog. Ja, undskyld tonen. Men det er, fordi jeg kender dette her lille trick, der er baseret på overraskelse… og som har noget med hippocampus at gøre
  4. Drenge er sprogligt bagefter fra fødslen
    Når drengene stemples som dårlige læsere i skolen, skyldes det, at de er sprogligt bagefter fra begyndelsen. Skolen tager ikke højde for de naturlige kønsforskelle, lyder anklagen fra forskere
  5. Informations layout er ikke læsevenligt
    Det irriterer mig, man ikke ser mere på læsevenlighed
  6. Den kloge araber
    En arabisk forfatter, Ibn Fadlan, mødte under en rejse år 921-923 som gesandt for kalif Al-Muqtadir en flok (formentlig svenske) vikinger ved deres handelsplads ved Volgafloden i Rusland...
  7. De fleste børn kan lære at læse før skolestart, hvis de voksne prioriterer det
    Forældre behøver ikke vente på, at deres børn begynder i skole, før de lærer at læse. Hvis de voksne i familie og dagtilbud sammen med børnene sætter skrift på navne, ord og tekster for fænomener, der optager børnene, kan de lære det inden 0. klasse, skriver tidligere lektor i læsning i dette debatindlæg
  8. 'Desværre - vi er allerede oppe på 23 procent af din slags'
    Skolestart. Andelen af etniske minoritetselever i distriktsskolerne får skylden for de ressourcestærke forældres indskrivning af deres børn i privat- og friskoler. Men problemet er ikke de tosprogede, der er i skolen, men de danske børn, der ikke er der