Emne

læsevaner

Læseklub

»Jeg har et forfængeligt håb om, at vi kan blive trygge, fordi vi er mænd«

I læseklubben på Åby Bibliotek viser det sig, at et arbejdsliv i en døgnkiosk i Tokyo har mange ligheder med at køre bus i Aarhus og være ganske tilfreds med det. For det er rart, når ting fungerer

I læseklub: »Malte har ét mål med denne her ferie, og det er at destruere sin far«

I en læseklub på Ærø er man optaget af hovedpersonen Malte i Kamilla Hega Holsts roman ’Rud’. Han leger en farlig leg i et ingenmandsland mellem barn og voksen. Klubben bruger deres erfaringer fra deres virkelige arbejde som socialrådgivere og sygeplejersker for at forstå fiktionen

På Østerbro læser psykisk sårbare unge den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie

I Læseforeningens empowermentgruppe i København mødes unge med psykisk sårbarhed for at få det bedre af at læse sammen og for at få aktiveret nogle af de ressourcer, som alle går rundt med. I modsætning til traditionelle læseklubber møder gruppen uforberedt op til den metode, der hedder ’guidet fælleslæsning’

Pianist og DR-vært: »Jeg er rørt over at være vokset op i en tradition, hvor vi synger vores digtere«

’Højskolesangbogen’ har fulgt Mathias Hammer fra hans barndom. Og Stefan Zweigs forgangne Europa giver ham gåsehud

Nazila Kivi: Jeg har en hang til litterær promiskuitet

Kritiker, oversætter og ekstern lektor i kønsstudier Nazila Kivi læser for tiden om monstre og det monstrøse. Dostojevskij læste hun som alt for lille

Le Gammeltoft: Bøger skal man ikke kunne lægge fra sig

Le Gammeltoft, stifter af Heartbeats.dk, er aldrig nået til vejs ende i Franz Kafkas Slottet’. Hun kalder sig selv en alt eller intet-læser. Og springer gerne natur- og landskabsbeskrivelserne over

»Jeg har en kone, der snakker rigtig meget, så lydbøger er mit frirum«

Hvordan kan man blive overvældet af verdens skønhed midt i vasketøjet? Fire dedikerede lydbogslyttere fortæller om deres mest opslugte lydbogsoplevelser, om deres yndlingsindlæsere, og hvorfor de hellere hører lydbøger frem for at læse selv

Forfatter: Måske gør lydbøger os bedre til at lytte til hinanden, naturen, stilheden

Vi vil gerne litteraturen, men har ikke fundet tid eller gidet eller orket eller kunnet, eller hvad ved jeg. Men når den kan lyttes, er det anderledes. Nogen kan tænke, at det er dovent, og at noget går tabt, når man ikke selv afkoder teksten som tekst. Men der er noget vundet ved, at mennesker, der ellers har opgivet litteraturen, har fundet en vej ind. Og der er også noget vundet for os, der skriver

Jacob Bundsgaard: Som boglæser er jeg måske en smule nørdet og erhvervsskadet

For borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard giver Franz Kafkas ’Processen’ anledning til refleksioner over livet som lokalpolitiker

Morten Sodemann: God litteratur er som god musik – den gør hjernen afhængig

Morten Sodemann, klinisk professor i infektionsmedicin, læser om morgenen, i toget og på ferie. Litteraturen skærper hans forståelse for patienterne og deres sproglige finesser

Sider

Mest læste

  1. Børn og unge læser mindre og mindre i deres fritid. Vi voksne må sætte et eksempel og vise, at det er besværet værd, for igennem litteraturen kan vi alle blive bedre til at forstå os selv og hinanden, skriver Pernille Fjalland i dette debatindlæg
  2. Selv om forskning peger på, at man lærer mest af at læse på papir, fortsætter politikerne med at digitalisere folkeskolen. Opnår børnene ikke tilstrækkelige læsefærdigheder, går det ud over deres evne til at deltage i demokratiet, skriver lektor Claus Bangsholm i dette debatindlæg
  3. Vi er langt fra første generation i historien, der føler dårlig samvittighed over vores useriøse læsevaner. Allerede i det 18. århundrede – længe før smartphones og sociale medier fik skyld for at ødelægge vores koncentrationsevne – syntes folk, at de læste for lidt og for overfladisk. En ny doktordisputats kortlægger vores komplicerede forhold til bøgerne
  4. Hver uge spørger vi en kulturperson ud om læsevaner. Forfatter Gry Stokkendahl Dalgas læser for at være mindre alene i sig selv
  5. I Læseforeningens empowermentgruppe i København mødes unge med psykisk sårbarhed for at få det bedre af at læse sammen og for at få aktiveret nogle af de ressourcer, som alle går rundt med. I modsætning til traditionelle læseklubber møder gruppen uforberedt op til den metode, der hedder ’guidet fælleslæsning’
  6. I en læseklub på Ærø er man optaget af hovedpersonen Malte i Kamilla Hega Holsts roman ’Rud’. Han leger en farlig leg i et ingenmandsland mellem barn og voksen. Klubben bruger deres erfaringer fra deres virkelige arbejde som socialrådgivere og sygeplejersker for at forstå fiktionen
  7. I læseklubben på Åby Bibliotek viser det sig, at et arbejdsliv i en døgnkiosk i Tokyo har mange ligheder med at køre bus i Aarhus og være ganske tilfreds med det. For det er rart, når ting fungerer
  8. Op i røven med målgrupper