Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

landbrugspolitik

80 procent af støtten til landbrug i EU går til blot 20 procent af landbrugene – typisk store landbrugsvirksomheder. Her er det en tysk landmand, der netop har sendt sine køer på græs.

EU’s bitre kamp om maden i din mund: Europas landbrug ser stadig mere sort end grønt ud

Europas landbrug er under enormt pres fra klimamål, international konkurrence og skyhøje jordpriser. Netop nu er EU i slutfasen af forhandlinger om en grøn omlægning af landbrugsstøtten, men vi kan med beklagelse meddele: Den nødvendige grønne revolution kommer ikke til at ske
Danskerne spiser i dag kun cirka 15 procent af de fødevarer, der produceres i Danmark, resten eksporteres til udlandet.

Ideen om, at regulering af landbruget bare flytter klimaproblemerne til udlandet, holder ikke

Det lyder ofte, at strammere grønne krav til landbruget bare vil skabe ’lækage’ af udledningerne til udlandet. Men regnestykket holder ikke, hvis man medregner foder til og transport af danskproduceret kød, og miljøeffekterne rammer lokalt i Danmark uanset hvad, skriver professor i havøkologi og biogeokemi ved Aarhus Universitet Stiig Markager i denne kronik
»Theresa Scavenius (på fotoet) efterspørger blandt andet mere bæredygtige teknologier i landbruget. Her mener jeg, at det er logik for burhøns at starte en dialog med de mennesker, som har fingrene i jorden – bogstavelig talt,« skriver Sia Bergmann.

Theresa Scavenius tager fejl – vi bør ikke holde landbruget uden for debatten om klimaet

Jeg er helt uenig i Theresa Scavenius’ hårde retorik mod landbruget. Ja, omstillingen af landbruget skal spille en hovedrolle i håndteringen af klimakrisen, men det kommer ikke til at lykkes, hvis det bliver holdt ude af samtalen, skriver kommunikationskonsulent hos AgriKom Sia Bergmann i dette debatindlæg
Hvis vi ikke igen laver regler om, hvor meget jord, der må ejes – og af hvem – så er sandsynligheden for, at kapitalfonde opkøber hele Vendsyssel eller Fyn og omdanner det til en stor majsmark, ikke længere blot en teoretisk risiko, men et realistisk skrækscenarie.

Der er brug for en ny landbrugsreform, der demokratiserer adgangen til jord i Danmark

Mange landbrug står til at skifte ejer de næste ti år, og udenlandske kapitalfonde står på spring. Der er brug for en omfattende landbrugsreform, som både kan sikre bæredygtigt landbrug, demokratisk kontrol over jorden og fornyet liv til landområderne, skriver landmand og miljøordfører for Enhedslisten Rasmus Vestergaard Madsen

Man kan ikke bare fyre 15.000 mennesker i landbruget. Det er mennesker med drømme for fremtiden

Politikerne bør i forhandlingerne om landbrugets CO2-reduktioner huske de tusindvis af dygtige landmænd og medarbejdere, der drømmer om en fremtid på de danske bedrifter. For en klimaafgift vil koste en fjerdedel af alle job i landbruget, skriver Nicolaj Christoffersen fra Danske Svineslagterier i dette debatindlæg
På tværs af samfundslag, kaste og køn er en protestbevægelse vokset frem, der i sit udgangspunkt er rettet mod reformer af det indiske landbrug, men som under overfladen stikker langt dybere. Her forsøger indisk politi at tilbageholde en protestleder i New Delhi.

Indiens Modi har omfavnet frie markedskræfter og indskrænket frihedsrettigheder med succes. Indtil for 100 dage siden

Indiens premierminister, Narendra Modi, er udfordret som sjældent før. På tværs af kaste og køn er indere gået på gaden i en af de største massebevægelser i landets nyere historie – og protesterne handler om meget mere end upopulære landbrugsreformer
Landbruget står for op imod en tredjedel af Danmarks udledning af klimagasser, og en yderligere forhaling af aftaler om reduktioner vil kun gøre det endnu sværere at nå målet om en 70 procents CO2-reduktion.

Landbruget skal optage og ikke udlede drivhusgasser

Landbruget kritiseres ofte for at udgøre et stort problem for klimaet. Men med de rette løsninger kan landbruget komme til at udgøre en af de vigtigste løsninger på klimakrisen med sit enorme potentiale for at suge CO2 ud af atmosfæren og lagre den, skriver sociolog Pil Christensen i denne klumme
Der er ikke meget plads til vild natur, skov, insekter og fugleliv i Danmark, og vores vandmiljø rammes af ødelæggende iltsvind som følge af massiv udledning af kvælstof, hvoraf 60-70 procent stammer fra landbruget.

Her er tre grunde til, at regeringens grønne landbrugspolitik er sort snak

Gang på gang sælger regeringen sin landbrugspolitik som grøn, men i virkeligheden fører regeringens kurs til højere klimabelastning og mere forurening, særligt på grund af regeringens støtte til kød- og mejeriproduktionen, skriver landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace Danmark, Kristian Sloth i denne kronik
På grund af kornmangel ophævede EU i 2007 den såkaldte braklægningsordning, og på kort tid pløjede danske landmænd over 100.000 hektar braklagt jord op på ny. Det kan man godt ærgre sig over i dag.

Nu er det landbrugets tur til at levere for klimaet: Udtagning af lavbundsjorde skal op i fart

Landbrugets udledninger af drivhusgasser er ikke faldet siden 2005, og med utilstrækkelige CO2-reduktioner i andre sektorer peger pilen nu på bønderne: De kulstofrige lavbundsjorder skal hurtigst muligt ud af drift
'Det er da fuldstændig rigtigt, at de helt store reduktionstal er svære at forestille sig, at vi kan nå på 10 år,' siger Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, som derfor heller ikke vil sætte procenter på, hvilket niveau et bindende reduktionsmål bør ligge på.

Landbruget står over for svær opgave med at indfri ny regerings klimaambitioner

Den nye socialdemokratiske regering vil pålægge landbruget et bindende mål for, hvor meget de skal reducere klimabelastningen. Men hvis ikke man er villig til at mindske landbrugsproduktionen, bliver det svært at nå markante reduktioner, vurderer eksperter

Sider

Mest læste

  1. Ideen om, at regulering af landbruget bare flytter klimaproblemerne til udlandet, holder ikke
    Det lyder ofte, at strammere grønne krav til landbruget bare vil skabe ’lækage’ af udledningerne til udlandet. Men regnestykket holder ikke, hvis man medregner foder til og transport af danskproduceret kød, og miljøeffekterne rammer lokalt i Danmark uanset hvad, skriver professor i havøkologi og biogeokemi ved Aarhus Universitet Stiig Markager i denne kronik
  2. EU’s bitre kamp om maden i din mund: Europas landbrug ser stadig mere sort end grønt ud
    Europas landbrug er under enormt pres fra klimamål, international konkurrence og skyhøje jordpriser. Netop nu er EU i slutfasen af forhandlinger om en grøn omlægning af landbrugsstøtten, men vi kan med beklagelse meddele: Den nødvendige grønne revolution kommer ikke til at ske
  3. Der er brug for en ny landbrugsreform, der demokratiserer adgangen til jord i Danmark
    Mange landbrug står til at skifte ejer de næste ti år, og udenlandske kapitalfonde står på spring. Der er brug for en omfattende landbrugsreform, som både kan sikre bæredygtigt landbrug, demokratisk kontrol over jorden og fornyet liv til landområderne, skriver landmand og miljøordfører for Enhedslisten Rasmus Vestergaard Madsen
  4. 25 år efter Mao
    Lige lidt til alle – eller en ulige fordeling af mere? Det blev de to linier i Kinas politik gennem halvtreds år – Mao Zedongs og Deng Xiaopings
  5. ’Lula-succes med Nul sult-program’
    Nul Sult-programmet i Brasilien skal brødføde 51 millioner borgere, og er Lula-regeringens flagskib. Passificerende, lyder kritikken. Allerede en halv succes, siger tilhængerne
  6. Nyt klima - nyt landbrug
    Klodens klima forskyder sig til noget nyt og anderledes. Ikke mindst landbruget og dermed livsgrundlaget - i højeste grad i de varmeste udviklingslande - er under forandring. Men der er nu næppe tale om ret meget, der vil være helt nyt, globalt set. Den enkelte lokalitet vil snarere skifte klima til noget, der allerede er kendt fra andre egne af kloden. Og det er et stort held for landbruget, for dermed er man på knapt så usikker grund, når man nødvendigvis skal stille om
  7. Cra-cra
    Allerulideligst blandt de mange klicheer, der martrer vor tids journalistik, er begrebet "den gode historie". Fakta, baggrund, indsigt, analyse, altsammen interesserer det lidet, hvis ikke journalisten kan finde "den gode historie" frem og "formidle" den, så læseren, lytteren eller tv-seeren på én gang føler sig oplyst og underholdt...
  8. Theresa Scavenius tager fejl – vi bør ikke holde landbruget uden for debatten om klimaet
    Jeg er helt uenig i Theresa Scavenius’ hårde retorik mod landbruget. Ja, omstillingen af landbruget skal spille en hovedrolle i håndteringen af klimakrisen, men det kommer ikke til at lykkes, hvis det bliver holdt ude af samtalen, skriver kommunikationskonsulent hos AgriKom Sia Bergmann i dette debatindlæg