Menu
PRØV AVISEN
Log ind

Emne

landbrugspolitik

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Baggrund
18. marts 2021

Indiens Modi har omfavnet frie markedskræfter og indskrænket frihedsrettigheder med succes. Indtil for 100 dage siden

Indiens premierminister, Narendra Modi, er udfordret som sjældent før. På tværs af kaste og køn er indere gået på gaden i en af de største massebevægelser i landets nyere historie – og protesterne handler om meget mere end upopulære landbrugsreformer
På tværs af samfundslag, kaste og køn er en protestbevægelse vokset frem, der i sit udgangspunkt er rettet mod reformer af det indiske landbrug, men som under overfladen stikker langt dybere. Her forsøger indisk politi at tilbageholde en protestleder i New Delhi.
Klumme
19. februar 2021

Landbruget skal optage og ikke udlede drivhusgasser

Landbruget kritiseres ofte for at udgøre et stort problem for klimaet. Men med de rette løsninger kan landbruget komme til at udgøre en af de vigtigste løsninger på klimakrisen med sit enorme potentiale for at suge CO2 ud af atmosfæren og lagre den, skriver sociolog Pil Christensen i denne klumme
Landbruget står for op imod en tredjedel af Danmarks udledning af klimagasser, og en yderligere forhaling af aftaler om reduktioner vil kun gøre det endnu sværere at nå målet om en 70 procents CO2-reduktion.
Kronik
9. februar 2021

Her er tre grunde til, at regeringens grønne landbrugspolitik er sort snak

Gang på gang sælger regeringen sin landbrugspolitik som grøn, men i virkeligheden fører regeringens kurs til højere klimabelastning og mere forurening, særligt på grund af regeringens støtte til kød- og mejeriproduktionen, skriver landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace Danmark, Kristian Sloth i denne kronik
Der er ikke meget plads til vild natur, skov, insekter og fugleliv i Danmark, og vores vandmiljø rammes af ødelæggende iltsvind som følge af massiv udledning af kvælstof, hvoraf 60-70 procent stammer fra landbruget.
Baggrund
29. september 2020

Nu er det landbrugets tur til at levere for klimaet: Udtagning af lavbundsjorde skal op i fart

Landbrugets udledninger af drivhusgasser er ikke faldet siden 2005, og med utilstrækkelige CO2-reduktioner i andre sektorer peger pilen nu på bønderne: De kulstofrige lavbundsjorder skal hurtigst muligt ud af drift
På grund af kornmangel ophævede EU i 2007 den såkaldte braklægningsordning, og på kort tid pløjede danske landmænd over 100.000 hektar braklagt jord op på ny. Det kan man godt ærgre sig over i dag.
Baggrund
27. juni 2019

Landbruget står over for svær opgave med at indfri ny regerings klimaambitioner

Den nye socialdemokratiske regering vil pålægge landbruget et bindende mål for, hvor meget de skal reducere klimabelastningen. Men hvis ikke man er villig til at mindske landbrugsproduktionen, bliver det svært at nå markante reduktioner, vurderer eksperter
'Det er da fuldstændig rigtigt, at de helt store reduktionstal er svære at forestille sig, at vi kan nå på 10 år,' siger Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, som derfor heller ikke vil sætte procenter på, hvilket niveau et bindende reduktionsmål bør ligge på.
Interview
25. august 2018

»De bedste 20 procent af danske landmænd kan producere alle de fødevarer, vi gør i dag«

I denne uge foreslog Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen en jordreform for landbruget som en del af regeringens kommende klimaplan. Eftersom dansk landbrug befinder sig i en økonomisk krise forstærket af sommerens tørke, har vi spurgt to eksperter ind til, hvordan man kan reformere dansk landbrug
I denne uge foreslog Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen en jordreform for landbruget som en del af regeringens kommende klimaplan. Eftersom dansk landbrug befinder sig i en økonomisk krise forstærket af sommerens tørke, har vi spurgt to eksperter ind til, hvordan man kan reformere dansk landbrug
Kommentar
22. september 2017

Troværdighedens knofedt

Den umulige kunsts uopnåelighed
Læserbrev
20. september 2017

S bør støtte R’s landbrugspolitik

Læserbrev
Baggrund
14. september 2017

De Radikale: Husmandsbruget er fremtiden

’Småt er godt’ er titlen på De Radikales landbrugsudspil, der vil forny fødevareproduktionen med bl.a. en national jordfond, en grøn innovationsfond, ændret hektarstøtte og mindre bureaukrati for landmændene
De Radikales landbrugspakke lægger også op til en ændring af landbrugsstøtten. Den gældende hektarstøtte skal justeres, så der gives øget støtte til de første hektarer. ’Det er et forslag efter fransk forbillede, som vil gøre det mere attraktivt at drive små landbrug,’ siger partiets landbrugsordfører, Andreas Steenberg.
Læserbrev
4. september 2017

Landdistrikterne bliver overset i Finansloven

Læserbrev

Sider

  • Kronik
    28. april 2021

    Ideen om, at regulering af landbruget bare flytter klimaproblemerne til udlandet, holder ikke

    Det lyder ofte, at strammere grønne krav til landbruget bare vil skabe ’lækage’ af udledningerne til udlandet. Men regnestykket holder ikke, hvis man medregner foder til og transport af danskproduceret kød, og miljøeffekterne rammer lokalt i Danmark uanset hvad, skriver professor i havøkologi og biogeokemi ved Aarhus Universitet Stiig Markager i denne kronik
    Danskerne spiser i dag kun cirka 15 procent af de fødevarer, der produceres i Danmark, resten eksporteres til udlandet.
  • 6. juni 2001

    Fiktive køer i EU-landskabet

    EU fylder danske stalde op med fiktive køer som følge af ‘millimeterretfærdig landbrugspolitik’. Kritikere kalder EU’s landbrugsreformer for lappeløsninger
  • Klumme
    14. oktober 2022

    Storbypartiet Enhedslisten er det eneste parti med en reel redningsplan for landbruget

    Håbet om et ordentligt liv med økologisk og økonomisk bæredygtighed kan blive virkelighed i landdistrikterne. Bare ikke hvis Støjberg kommer til. Enhedslisten er det parti, der reelt vil vende udviklingen i landbruget og lokalsamfundene
    De eneste, der har noget, der ligner en redningsplan for landbruget, er paradoksalt nok det parti, der får færrest stemmer netop på landet – nemlig Enhedslisten, skriver forfatter og radiovært Eskil Halberg i denne kommentar.
  • Explainer
    30. juni 2021

    EU’s ny landbrugsaftale – greenwashing eller nyt pres på bønderne? Vi giver et overblik

    Efter tre års tovtrækkeri har EU-landene, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen landet en foreløbig aftale om EU's landbrugsstøtte frem til 2027. Meget er ikke på plads eller endnu ikke aftalt. Men Information giver et overblik over det, der foreløbig er kendt om den nye aftale, der er blevet bredt kritiseret for ikke at indeholde den nødvendige omstilling af landbruget
    Der er stadig en masse løse ender i EU's nye landbrugsaftale. Information forsøger at give et overblik over, hvad aftalen betyder for klimaet og bønderne i Europa.
  • Kronik
    24. november 2001

    Verdens vigtigste fredsorganisation

    Verdenshandels-organisationen WTO er den bedste garant for fred og stabilitet. Frihandel alene gør det ikke – men det går ikke uden
  • Analyse
    31. december 2007

    EU står over for fire store udfordringer

    Irsk folkeafstemning om Lissabon-traktaten, Kosovos selvstændighed, en reform af EU's fælles budget og en besværlig klimadiskussion bliver fire af de største udfordringer for den europæiske union i det kommende år. Dertil kommer besværlige relationer mellem de tre største medlemslande
  • Klumme
    19. februar 2021

    Landbruget skal optage og ikke udlede drivhusgasser

    Landbruget kritiseres ofte for at udgøre et stort problem for klimaet. Men med de rette løsninger kan landbruget komme til at udgøre en af de vigtigste løsninger på klimakrisen med sit enorme potentiale for at suge CO2 ud af atmosfæren og lagre den, skriver sociolog Pil Christensen i denne klumme
    Landbruget står for op imod en tredjedel af Danmarks udledning af klimagasser, og en yderligere forhaling af aftaler om reduktioner vil kun gøre det endnu sværere at nå målet om en 70 procents CO2-reduktion.
  • Kronik
    24. marts 2021

    Der er brug for en ny landbrugsreform, der demokratiserer adgangen til jord i Danmark

    Mange landbrug står til at skifte ejer de næste ti år, og udenlandske kapitalfonde står på spring. Der er brug for en omfattende landbrugsreform, som både kan sikre bæredygtigt landbrug, demokratisk kontrol over jorden og fornyet liv til landområderne, skriver landmand og miljøordfører for Enhedslisten Rasmus Vestergaard Madsen
    Hvis vi ikke igen laver regler om, hvor meget jord, der må ejes – og af hvem – så er sandsynligheden for, at kapitalfonde opkøber hele Vendsyssel eller Fyn og omdanner det til en stor majsmark, ikke længere blot en teoretisk risiko, men et realistisk skrækscenarie.