landsforræderi

Når en undrende omverden betragter det lille selvfede land hvor alt preller af undtagen det selvfede

Der er kaldt til samling i nationen, indtil Muhammed-krisen er faldet til ro. Eksperterne taler om en kortvarig patriotisk opblomstring, men advarer mod, at den bliver rugekasse for nationalistiske strømninger

Danskerne er rykket tættere sammen. Denne avis kunne i går fortælle, at patriotismen blomstrer. Patriotisme kan for nogle give forestillinger om selvtilbedende flagsvingeri og forstadier til etnisk egomani. Men nej, der er en forskel. Det røber sproget ved forskellen på ordene »fædrelandskærlighed« og »fremmedhad«. Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen fortjener ikke, at andre afstår dannebrog til dem. Flaget er også et banner for frisind, frigørelse, folkestyre, åbenhed og tålsomhed. Dansk demokrati er groet ved indbyrdes hensyn. Betegnelser som »stejl, stridbar, hånlig, nedladende« dækker ikke dansk patriotisme. Derimod er det ord, man let kan forbinde med landets nuværende statsminister. Og det fortjener virkelig at beklages.

Balancegangen må bestå i, at vi på den ene side håner vore mørkhudede indbyggere, mens vi på den anden side konstant mistænker dem for at ville os noget ondt. At Irak er ved at bryde sammen på randen af en borgerkrig er vel egentlig også ganske ok, skriver skuespilleren Henrik Jandorf i denne tvetydige hyldest til 'Folkets Parti'