Emne

ligeløn

Artikler
Læserbrev
20. juli 2021

Cepos: sygeplejerskers lønstruktur bør belønne produktivitet – ikke anciennitet

Kære Jesper Jespersen, som økonom har jeg ingen holdning til, hvad sygeplejerskers samlede lønniveau bør være, men jeg mener, lønstrukturen bør belønne produktivitet, og at regionerne og KL’s monopol som arbejdsgivere og Dansk Sygeplejeråd som arbejdstagere bør ændres, skriver direktør i Cepos Martin Ågerup i dette debatindlæg
Kære Jesper Jespersen, som økonom har jeg ingen holdning til, hvad sygeplejerskers samlede lønniveau bør være, men jeg mener, lønstrukturen bør belønne produktivitet, og at regionerne og KL’s monopol som arbejdsgivere og Dansk Sygeplejeråd som arbejdstagere bør ændres, skriver direktør i Cepos Martin Ågerup i dette debatindlæg
Kronik
14. juli 2021

Med sygeplejerskestrejken ser vi igen kavalkaden af dårlige argumenter for uligeløn

I diskussionen om sygeplejerskernes løn hører vi år efter år de samme fortærskede argumenter, som skal legitimere manglende ligeløn mellem kønnene. Argumenternes funktion er blandt andet at fralægge magthavernes ansvar for problemet, skriver tidligere næstformand i Dansk Sygeplejeråd Dorte Steenberg i denne kronik
Et fordrejende argument fremføres også af arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, der til Politiken siger, at sygeplejersker ikke kan siges at være deciderede lavtlønnede i forhold til andre offentligt ansatte med lignende uddannelseslængde. For sygeplejerskernes sammenligning er til mandligt dominerede fagområder med samme uddannelseslængde, skriver Dorte Steenberg i denne kronik.
Læserbrev
1. juli 2021

Jeg strejker ikke, fordi jeg har lyst. Jeg strejker for den ældre dames skyld

Sygeplejerskestrejken er en lønkamp. Men den er også en fortsættelse af den kønskamp, som begyndte for mange år siden, og derfor er det vigtigt at vi står fast. Ingen børn skal vokse op i at samfund, hvor juraen ikke afspejler lighed mellem kønnene, skriver hjemmesygeplejerske Karina Naldal Weile
Sygeplejerskestrejken er en lønkamp. Men den er også en fortsættelse af den kønskamp, som begyndte for mange år siden, og derfor er det vigtigt at vi står fast. Ingen børn skal vokse op i at samfund, hvor juraen ikke afspejler lighed mellem kønnene, skriver hjemmesygeplejerske Karina Naldal Weile
Interview
19. juni 2021

»Mit indtryk er, at befolkningen har sympati med sygeplejerskernes kamp«

For Vibeke Frost var det en idealistisk beslutning at blive sygeplejerske, selv om hun var blevet advaret om dårlige løn- og arbejdsvilkår. I dag kæmper hun for et højere lønniveau i Foreningen af Danske Sygeplejersker, der udsprang af en protestgruppe på Facebook
Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen ankommer til Forligsinstitutionen i København, efter sygeplejerskerne stemte med et snævert nej til et overenskomstforlig. Siden er faggruppen gået i regulær strejke.
Kommentar
31. maj 2021

Det manglende opgør med tjenestemandsreformen står i vejen for regeringens egne reformer

Bedre normeringer i daginstitutionerne, flere jordemødre på fødegangene og nok SOSU’er på plejehjemmene. Mange af regeringens velfærdsreformer kan ikke lade sig gøre uden at gøre op med lønhierarkiet fra 1969, da disse faggrupper flygter fra den uretfærdige løn, skriver Pernille Skipper og Anna Berg fra Enhedslisten i dette debatindlæg
Flere end tusinde jordemødre har underskrevet erklæringen ’Jordemødre for ligeløn’, hvor de blandt andet bebuder, at de ikke vil tage arbejde på de offentlige fødegange, før der er gjort op med det diskriminerende lønhierarki, der blev indført med tjenestemandsreformen i 1969, skriver Pernille Skipper og Anna Berg i dette debatindlæg.
Leder
20. maj 2021

Sygeplejerskernes mæglingsforslag kan på sigt løse problemet med ulige løn til kvindefag

Hvis medlemmerne stemmer ja til tirsdagens mæglingsforslag mellem sygeplejerskerne og arbejdsgiverne, bliver det op til regeringen at nedsætte en komité, der skal undersøge de ulige lønforhold til kvindefag i det offentlige. Det kan være vejen til en løsning på det ligelønsproblem, som i årtier har skæmmet det offentlige område
En sygeplejerskekonflikt under den største sundhedskrise i nyere tid er afværget, hvis mæglingsforslaget mellem sygeplejerskerne og arbejdsgiverne går igennem ved urafstemning.
Leder
1. maj 2021

Sygeplejerskernes kamp for ligeløn kan blive dyr. Men det er en vigtig kamp

Det er for dyrt at gøre op med den historiske lønskævhed i mande- og kvindefag, lyder et argument imod sygeplejerskernes krav om ligeløn. Men hvis vores velfærdssamfund fremover skal kunne rekruttere nok dygtige medarbejdere, er der behov for at se på, hvordan kønsskævheden kan udlignes over tid
Lige nu betaler de ansatte, der har stået i frontlinjen under coronakrisen og passet de syge, de gamle og børnene, for, at vi som samfund ikke værdisætter deres arbejde på lige fod med mandsdominerede erhverv.
OK21
23. april 2021

Sygeplejerskerne varsler strejke midt i en sundhedskrise. Tvivlsomt, om det vil føre til lønstigning

Sygeplejerskerne ønsker et opgør med ’et historisk lønefterslæb’ og truer nu med konflikt. Det kan dog blive svært at få forhandlet markant mere i løn på nuværende tidspunkt, vurderer arbejdsmarkedsforsker. Et løfte om trepartsforhandlinger eller lønkommission kan blive en vej ud
Sygeplejerskerne har længe været placeret i bunden af det offentlige lønhierarki. Tjenestemandsreformen fra 1969 placerede forskellige faggrupper i den offentlige sektor på 40 forskellige løntrin, og her ligger de traditionelt mandedominerede fag langt højere end pædagoger og sygeplejersker.
Leder
27. marts 2021

Sygeplejerskernes nej løser ikke problemet med ulige løn i kvindefag. Det bør politikerne løse

Sygeplejerskernes nej til OK21 handler også om, at de som et historisk kvindefag får lavere løn. Det er tvivlsomt, om arbejdsmarkedets parter kan løse den ulighed. Det bør være en politisk opgave for S-regeringen og støttepartierne at få gjort op med, at omsorgs- og kvindefag historisk set halter bagud på lønnen
Sygeplejerskernes nej til OK21 skyldes ikke kun et simpelt regnestykke om, at det voldsomme arbejdspres under pandemien skal kunne aflæses på lønkontoen. Det handler også om årtiers ulige lønforhold i forhold til lignende fag som lærere og politibetjente.
Kronik
8. marts 2021

Politikerne skabte den manglende ligeløn for 50 år siden. Nu må de rette op på det

Kvindefagenes lønefterslæb er resultatet af en politisk beslutning for 50 år siden. Den lovpriste danske model har ikke formået at udligne den uligeløn, og der er brug for politisk handling for at rette op på en lønulighed, der kun er blevet større siden, skriver direktør i Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, og forsker Astrid Elkjær Sørensen
Kvindefagenes lønefterslæb er resultatet af en politisk beslutning for 50 år siden. Den lovpriste danske model har ikke formået at udligne  den uligeløn, og der er brug for politisk handling for at rette op på en lønulighed, der kun er blevet større siden, skriver direktør i Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, og forsker Astrid Elkjær Sørensen

Sider

  • Kronik
    16. december 2022

    Ja, kvinder tjener mindre end mænd – men det skyldes ikke diskrimination på arbejdsmarkedet

    Det er centralt at forstå, at lønforskellen mellem kønnene ikke er noget, der kan løses med lovgivning eller lønløft til særlige områder. Til gengæld kan og skal vi handle på en række andre områder
    I DI har man nedsat Byggeriets Kvinderåd i et forsøg på at få flere kvinder til at vælge bygge- og anlægsbranchen. Derudover har man lignende tiltag i andre sektorer.
  • Kommentar
    24. juli 2021

    Jeg sagde op som sygeplejerske og fik et ufaglært job. Det kunne bedre betale sig

    Mange tænker, at sygeplejersker går på arbejde, fordi de besidder ’et kald’ og et godt hjerte. Men sandheden er, at jobbet kræver en solid uddannelse og stadig giver en ringe løn. Derfor sagde jeg op og fik et ufaglært job. Det kunne simpelthen bedre betale sig, skriver sygeplejerske Line Nørmølle Højlund i dette debatindlæg
    Lønnen er en af grundene til, at Line Nørmølle Højlund har valgt at tage et andet job, hvilket hun har besluttet, mens konflikten har stået på. På billedet demonstrerer sygeplejersker på Rådhuspladsen i København.
  • 31. maj 2008

    Et første lille skridt mod et farvel til den religiøse stat

    Forbuddet mod, at dommere kan bære religiøse symboler, er et nederlag for Dansk Folkeparti og burde støttes af alle, der ønsker et civilsamfund uden religiøs indblanding
    Forbuddet mod, at dommere kan bære religiøse symboler, er et nederlag for Dansk Folkeparti og burde støttes af alle, der ønsker et civilsamfund uden religiøs indblanding
  • 14. marts 2008

    Drengehjerner og skoleliv

    En rigtig dreng. Kan vi ikke lige så godt indrette skolerne på, at de to køns hjerner beviseligt er forskellige?
    Udvikling. Man må se på de individuelle forskelle i drenge- og pigegruppen og huske at bruge sin viden om de generelle forskelle til at give både piger og drenge muligheder for at udvikle flere sider af sig selv, frem for at putte drenge og piger i de kendte kønsbokse.
  • Leder
    9. marts 2023

    Der er stadig brug for at kæmpe for ligeløn i Danmark

    Ligelønskampen er – desværre – stadig relevant, her 50 år efter den første overenskomst ellers sikrede mænd og kvinder samme løn. Der er brug for indsatser på alle niveauer, fra Christiansborg til den enkelte arbejdsplads, for at lukke det kønnede løngab
    Ligelønskampen er – desværre – stadig relevant, her 50 år efter den første overenskomst ellers sikrede mænd og kvinder samme løn. Der er brug for indsatser på alle niveauer, fra Christiansborg til den enkelte arbejdsplads, for at lukke det kønnede løngab
  • Feature
    31. juli 2021

    Den danske model er en teenager, der stadig ikke er færdigudviklet

    Sygeplejerskernes konflikt er en god anledning til at kigge den danske model efter i sømmene, mener eksperter – for især på det offentlige område har den en række ulemper, der stiller arbejdstagerne i en udsat position. Vi ser nærmere på, hvordan modellen opstod, og om det er på tide at opdatere den
    I 1979 demonstrerede sygeplejersker og andre offentlige faggrupper for højere løn og imod de politiske indgreb i overenskomstforhandlingerne, der blev foretaget i perioden. På det offentlige område har politikerne reelt en dobbeltrolle, da de både har en anpart i forhandlingerne og magten til at gribe ind, hvis forhandlingerne mislykkes.
  • 9. maj 2008

    'Som bevægelse er kibbutzen et forladt kapitel'

    I 50'erne og 60'erne var der på den danske venstrefløj stor fascinationen af den 'socialistiske' jødiske stat, Israel og kibbutz-bevægelsen. Senere meldte skammen sig over, at man havde overset et fordrevent palæstinensisk folk
    Med hakke, skovl - og skyder. Accepten af Israels ret til at forsvare sig var vidtgående blandt venstreorienterede unge langt op i 1970-erne. For Morten Thing byggede den på troen på at Palæstina havde været et land uden folk, inden jøderne kom til. Først senere gik det op for ham, at der havde været en palæstinensisk befolkning, som var blevet fordrevet.
  • 10. november 2006

    'Ingen klassekamp uden kvindekamp' - uden mandekamp

    "Ingen klassekamp uden kvindekamp" lød parolen i dele af kvindebevægelsen for 30 år siden. Arbejdet med at mindske uligheden mellem sociale grupper hænger sammen med at forandre forholdene for kvinder...