Så længe vi ikke mellem kønnene har ligeløn for lige arbejde, kan vi ikke tale om et ligestillet samfund. Så hvorfor er det ikke lovpligtigt for store virksomheder og offentlige institutioner at offentliggøre deres kønsopdelte lønstatistikker?
Det er ærgerligt at regeringen samtidig undlader at bruge et af de redskaber, der for alvor kunne komme kvindernes lønefterslæb til livs: Øremærket barsel til mænd.
Der et intet belæg for, at kvindelige ledere præsterer dårligere end mandlige ditto, vi skaber lige så gode resultater på bundlinjen i virksomhederne. Så hvorfor denne lønforskel?
Kandidatuddannede med en professionsbachelor kæmper for at få det samme i løn som andre højtuddannede. Fagforeningerne har været for sløve, mener kandidaterne, mens fagforeningerne skyder skylden på de offentlige arbejdsgivere
Når lærere og sygeplejersker læser videre og får en akademisk grad, kan de ofte ikke få samme løn for samme arbejde som andre akademikere. Det er i modstrid med regeringens ambition om, at endnu flere skal videreuddanne sig, mener studerende og fagforeninger
Danmark er ude af trit med befolkningens ønsker. Undersøgelsen giver en klar opfordring til, at de højest lønnede går ned i løn, da danskerne finder de store lønforskelle uretfærdige
Venstres Claus Hjort Frederiksen tager fejl, når han mener, tyske og danske slagteriarbejdere har samme købekraft, mener Fødevareforbundet NNF og SF. Claus Hjort Frederiksen afviser
Det er centralt at forstå, at lønforskellen mellem kønnene ikke er noget, der kan løses med lovgivning eller lønløft til særlige områder. Til gengæld kan og skal vi handle på en række andre områder
Forbuddet mod, at dommere kan bære religiøse symboler, er et nederlag for Dansk Folkeparti og burde støttes af alle, der ønsker et civilsamfund uden religiøs indblanding
Mange tænker, at sygeplejersker går på arbejde, fordi de besidder ’et kald’ og et godt hjerte. Men sandheden er, at jobbet kræver en solid uddannelse og stadig giver en ringe løn. Derfor sagde jeg op og fik et ufaglært job. Det kunne simpelthen bedre betale sig, skriver sygeplejerske Line Nørmølle Højlund i dette debatindlæg
Ligelønskampen er – desværre – stadig relevant, her 50 år efter den første overenskomst ellers sikrede mænd og kvinder samme løn. Der er brug for indsatser på alle niveauer, fra Christiansborg til den enkelte arbejdsplads, for at lukke det kønnede løngab
Sygeplejerskernes konflikt er en god anledning til at kigge den danske model efter i sømmene, mener eksperter – for især på det offentlige område har den en række ulemper, der stiller arbejdstagerne i en udsat position. Vi ser nærmere på, hvordan modellen opstod, og om det er på tide at opdatere den
"Ingen klassekamp uden kvindekamp" lød parolen i dele af kvindebevægelsen for 30 år siden. Arbejdet med at mindske uligheden mellem sociale grupper hænger sammen med at forandre forholdene for kvinder...
Efter årtiers kamp fik Danmark i 1973 sin første overenskomst med ligeløn. Et halvt århundrede senere er ligelønsspørgsmålet stadig omdiskuteret. Tallene viser, at kvinderne fortsat halter bagefter
