Menu
Log ind

Emne

ligestilling

De mægtige i mange magtrelationer skal se sig over skulderen fra nu af. Sådan kan det føles efter et år med offentliggørelser af krænkelser under #MeToo. Men magten kæmper tilbage, og der er stadig brug for nye og åbne samtaler og opgør med magt og privilegier

Tak for skubbet, #MeToo. Men fremtiden kræver nye strategier

De mægtige i mange magtrelationer skal se sig over skulderen fra nu af. Sådan kan det føles efter et år med offentliggørelser af krænkelser under #MeToo. Men magten kæmper tilbage, og der er stadig brug for nye og åbne samtaler og opgør med magt og privilegier
Tyskland har stort set ikke oplevet konkrete sexismeanklager blandt kendte mediefolk, kunstnere eller politikere. Det er formentlig årsagen til, at #MeToo er blevet til en ligestillingsdebat frem for en massebevægelse

Ich auch? I Tyskland handler #MeToo mere om ligestilling end om sexisme

Tyskland har stort set ikke oplevet konkrete sexismeanklager blandt kendte mediefolk, kunstnere eller politikere. Det er formentlig årsagen til, at #MeToo er blevet til en ligestillingsdebat frem for en massebevægelse
Arbejdsliv efter #MeToo
»Jeg tror ikke, at #MeToo har betydet så voldsomt meget for mig. Jeg har altid været god til at sætte grænser i mit liv. Så det er ikke rigtig noget, jeg oplever i mit arbejde som lærer. Men det er fint, at der er opmærksomhed omring det, for der helt sikkert nogen, der har haft problemer af den slags,« siger Mette Molde, 45 år, der er tale- og læsepædagog.

»Man skal også have lov til at lave lidt fis med hinanden«

#MeToo har det seneste år skubbet til magtbalancen mellem kønnene og sat seksuelle krænkelser og og grænseoverskridelser højt på den globale dagsorden. Men for de danskere, som Information mødte på deres arbejde, har bevægelsen ikke betydet det store – for på arbejdet skal man arbejde. Selv om der også skal være plads til en joke

Det hedder sexisme, og det gennemsyrer vores samfund

Intet ændrer sig, hvis vi fratager endnu en generation af kvinder retten til et ord for den uretfærdighed, de oplever
Både DR3-serien 'Ku' godt, må godt' og Christian Tafdrups biografsucces 'Den frygtelige kvinde' har vakt en debat om »den frygtelige kvinde« til livs. Men hver gang er den hurtigt blevet kvalt af det røde ligestillingskort. Det rejser spørgsmålet: Hvornår skal vi egentlig tage debatten om de frygtelige kvinder?

Kuede mænd bliver glemt

Både DR3-serien 'Ku' godt, må godt' og Christian Tafdrups biografsucces 'Den frygtelige kvinde' har vakt en debat om »den frygtelige kvinde« til livs. Men hver gang er den hurtigt blevet kvalt af det røde ligestillingskort. Det rejser spørgsmålet: Hvornår skal vi egentlig tage debatten om de frygtelige kvinder?
Når mændene kommer på banen, betyder det, at de udligner den såkaldte ’karrierestraf’, der pålægges kvinder, allerede før de er kommet i gang: Staffen for, at de forventes at blive mødre. Der er med rette blevet fokuseret meget på ligestilling på barselsområdet for at nedsætte den karrierestraf. Men der er noget, der tyder på, at børns sygedage også har en betydelig indflydelse på strafudmålingen.

Lad far blive hjemme, når børnene er syge

For tredje år i træk er arbejdermænd oftere hjemme hos deres syge børn, end deres kvindelige kolleger er. Det er en lille sejr, ikke bare for familierne, men også i kampen mod glasloftet
Jeg er ikke imod, at kvinder kommer ind i nye brancher. Jeg er ikke imod, at kvinder klarer sig godt. Det er altid en god ting. Men systemet er samlet set et voldeligt system, siger Tithi Bhattacharya.

Feminismens heltinder er de transseksuelle og muslimerne – ikke Hillary Clinton

Hvis alle kvinder skal have rettigheder, bliver vi nødt til at gøre op med det kapitalistiske system og de rige, hvide ansigter, som de seneste år har domineret feminismen. Tithi Bhattacharya er kvinden bag Women’s Strike i USA. En dag, hvor kvinder afstår fra at lave mad, gå på arbejde og have sex. I stedet iklæder de sig rødt og går på gaden

Lad os få kvindekvoter på mindst 40 procent i toppolitik

Der skal være ligestilling i topembedsstanden, hvor kun tre ud af 19 departementschefer er kvinder. Det skaber ubalance, det er umoderne og ikke i overensstemmelse med den danske opfattelse af ligestilling mellem kønnene
Mit håb er at gøre mænd så trætte af gummi, at de til sidst får presset markedet til at udgive mandlige p-piller og vasagel (præventionsgelé til mænd, red.), som industrien påstår at teste, uden at der sker noget overhovedet, skriver Louise Merian.

Jeg gider ikke længere finde mig i, at kvinden skal bære hele præventionsbyrden

Man skulle tro, at mænd har lige så stor interesse i at have kontrol over deres reproduktion som kvinder. Kønnene må dele ansvaret og sammen kæmpe for at få bedre alternativer på markedet

Kvindelig chef: Lige barsel er et populistisk forslag, der intet løser

Jeg efterlyser en mere nuanceret tilgang til ligestillingsproblematikken. En tilgang, der også inkluderer arbejdsmarkedets parter og familierne og en hel del normkritisk kiggen indad. Så slipper vi for dumsmarte strukturændringer, der ikke løser den grundlæggende problematik

Sider

Mest læste

  1. Kuede mænd bliver glemt
    Både DR3-serien 'Ku' godt, må godt' og Christian Tafdrups biografsucces 'Den frygtelige kvinde' har vakt en debat om »den frygtelige kvinde« til livs. Men hver gang er den hurtigt blevet kvalt af det røde ligestillingskort. Det rejser spørgsmålet: Hvornår skal vi egentlig tage debatten om de frygtelige kvinder?
  2. Jeg gider ikke længere finde mig i, at kvinden skal bære hele præventionsbyrden
    Man skulle tro, at mænd har lige så stor interesse i at have kontrol over deres reproduktion som kvinder. Kønnene må dele ansvaret og sammen kæmpe for at få bedre alternativer på markedet
  3. Da en fremmed mand piftede efter 22-årige Marie på gaden, sagde hun ’hold kæft’. Så slog han hende i hovedet
    Da en ung kvinde sagde fra over for sexchikane på gaden i Paris, fik hun et slag i hovedet. Nu er videoen af overfaldet gået viralt. Samtidig har Macrons ligestillingsminister fået en lov igennem parlamentet, der gør det ulovligt at fløjte efter kvinder på gaderne. Det skal stoppe den udbredte sexchikane i de franske byen. Men virker det?
  4. 24 timer med en feministisk aktivistgruppe: »Det er jo enormt synd, at der ikke lige er en, der har taget en for holdet og gået i seng med den her psykopat«
    Politisk korrekte, sure og skingrende vanvittige. På Amager arbejder en gruppe kvinder for en markant feministisk samfundsændring og imod »voldtægtskultur«. De er vant til at blive kritiseret. »Men man har ikke tid til at forholde sig til vrede beskeder på Facebook, når man har gang i en feministisk revolution,« som en af dem siger. Information har fulgt dem i 24 timer
  5. Burkaforbuddet sætter os feminister i et svært dilemma
    Det er svært at afgøre, om forbuddet mod niqab og burka er et fremskridt eller et tilbageskridt for kvinders rettigheder. Der er vægtige argumenter på begge sider
  6. 68’er til ungdommen: Ligestilling er ikke nok, I skal kæmpe for frigørelse
    50 år efter ungdomsoprøret og rødstrømpebevægelsen, der fulgte efter, er kampen for kvinders frigørelse ikke blevet mindre aktuel. Det mener 68’eren og forhenværende rødstrømpe Signe Arnfred. 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til hende for at spørge, hvad den unge generation kan lære af 68-generationen om kvindekamp
  7. Feminismens heltinder er de transseksuelle og muslimerne – ikke Hillary Clinton
    Hvis alle kvinder skal have rettigheder, bliver vi nødt til at gøre op med det kapitalistiske system og de rige, hvide ansigter, som de seneste år har domineret feminismen. Tithi Bhattacharya er kvinden bag Women’s Strike i USA. En dag, hvor kvinder afstår fra at lave mad, gå på arbejde og have sex. I stedet iklæder de sig rødt og går på gaden
  8. Lad os få kvindekvoter på mindst 40 procent i toppolitik
    Der skal være ligestilling i topembedsstanden, hvor kun tre ud af 19 departementschefer er kvinder. Det skaber ubalance, det er umoderne og ikke i overensstemmelse med den danske opfattelse af ligestilling mellem kønnene