Emne

litteratur

50 rupier her og der i et liv uden håb

Miljø og kvinder lider i Anita Desais sørgmuntre roman fra 1977 ’Det brænder på bjerget’ om en gnaven, ældre dame, hvis oldebarn flytter ind i det hus på bjerget, hvor hun lever som eneboer. Romanen løfter sig til en indsigtsfuld samtidsskildring fra 1970’ernes Indien

Islandsk litteratur gør os blå og hvide og røde af misundelse

På Information, hvor vi siden slutningen af december 2018 har fejret 100-året for forbundsloven og dermed Islands suverænitet, er vi ikke i tvivl om, at Island stadig er noget særligt

’Det bliver ikke væk’ er Jørgen Leths digtsamling om at være gammel og miste balancen

Det er ikke bare Jørgen Leths krop, der svigter, det er også, i enkelte tilfælde sproget i hans nye digtsamling. Men for det meste er ’Det bliver ikke væk’ en stærk forlængelse af Leths forfatterskab

Løb på stedet

Signe Maxens anden bog skærer så meget ind til benet, at den dræber sig selv

’Bestiarium’ er en svimlende og lidt for hittepåsom håndbog

Bevidsthedsudvidende og forceret opslagsværk

Forstå Indien igennem den bengalske sjæl

Med en læresætning fra Mao om at leve ’De andres liv’ skriver Neel Mukherjee sig ind i Calcutta og i hjertet af det vestbengalske landbrugsland

Af fiktion lader vi os villigt vildlede

Den schweiziske litteraturprofessor Thomas Strässle er dykket ned i gråzonerne mellem fiktion, falskneri og sandhed i et forsøg på at afklare begreber, der i en fake news-tidsalder også har åbenlys politisk relevans

Læser du bøger: Camilla Stampe

Camilla Stampe er vært på DR’s Detektor og prøver for øjeblikket at drikke lidt mindre, så hun kan komme tidligt op og få læst flere bøger i weekenden

Salman Rushdies ’Midnatsbørn’ er en dannelsesroman, der aldrig går op

Romanen er måske den vigtigste roman i vores multikulturelle tid. I forbindelse med valget i Indien anmelder Informations kritikere indiske romaner fra 1947 og frem. Her anmelder litteraturredaktør Peter Nielsen Salman Rushdies ’Midnatsbørn’

Hvor handling finder sted

Lokalt forankret fortællekunst, stedse højfrekvent i islandsk litteratur, rendyrkes af Jón Kalman Stefánsson

Sider

Mest læste

  1. 70 år efter dens udgivelse kan ’Den Lille Prins’ fortsat få hjerter til at smelte, når vi læser om prinsen og hans elskede rose. Fortællingen har i al sin enkelhed en almenmenneskelig appel: Det er ikke karriere, dyre ting eller luksuriøse rejser, der tæller, men derimod nærhed og kærlighed
  2. En stor begivenhed har fundet sted i ugens løb. Helteeposset ’Gilgamesh’ er udkommet i en ny, anmelderhyldet dansk udgave. Niels Ivar Larsen, der har talt med far og søn-duoen bag værket, kommer og fortæller. Ulrik Dahlin fortæller om en mere moderne politisk saga, nemlig den om Inger Støjberg og adskillelsen af asylpar
  3. Sært nok nævnes Martin Andersen Nexø sjældent sideordnet med de store Spaniens-skildringer i dansk litteratur FORMAT - SOMMERTILLÆG Sommerbibliotek Der var engang, før Martin Andersen Nexø blev suget helt ind i det ideologiske, at han kunne tillade sig at skrive med hamsunsk élan...
  4. Det er ikke bare Jørgen Leths krop, der svigter, det er også, i enkelte tilfælde sproget i hans nye digtsamling. Men for det meste er ’Det bliver ikke væk’ en stærk forlængelse af Leths forfatterskab
  5. I år fejres det, at Brødrene Grimms eventyr lever i bedste velgående, 200 år efter at førsteudgaven udkom. Men i ønsket om at glæde børnene med prinser og prinsesser er noget gået tabt: de psykologiske splittelser, de fascinerende grusomme detaljer og de seksuelle undertoner
  6. Ny bog fortæller historien om 1950’erne og 1960’ernes illegale adoptioner fra udlandet og ikke mindst enmandshærenTytte Botfeldt, der på egen hånd skaffede afrotyske børn til danske par og var med til at etablere de adoptionsorganisationer, vi kender i dag
  7. Albert Camus så Sisyfos som ideal for det humanistiske menneske DET FILOSOFISKE RUM Sisyfos er en mærkelig og fascinerende skikkelse i de græske gudesagn. Han havde fornærmet guderne, og som straf måtte han skubbe en vældig sten op ad bjerget...
  8. Man behøver ikke tro det, men kvindehad – eller foragt – forekommer at være en ret god hypotese for, hvordan fordeling og vurdering af kvinder i toppen af verden fortsat tager sig ud