Emne

litteratur

Knud Romer: »Kultur kan være et beroligende middel. Men det kan også rive dig i stykker«

Havde det ikke været for digteren Dylan Thomas, var forfatteren Knud Romer formentlig blevet færdig med sine litteraturstudier. Men han var aldrig blevet til den, han er. Her fortæller han om sit skæbnemøde med den walisiske digter og drukkenbolt

Knut Hamsuns ’Sult’ fortolkes i trædeorgelet og en norsk sangers lunger

To sæt lunger, orglets og sangerens, brugt til fortolkning af et litterært hovedværk: Den norske mestersanger Maja Ratkje har skabt musikken til en balletfortolkning af Knut Hamsuns ’Sult’. Den kan med fordel nydes helt på egen hånd

Litterær seismograf

Peter Stein Larsen er tilbage med sit adelsmærke: konsumering af enorme mængder af litteratur og opsamling af læsefrugterne i overskuelige kasser

Træthedens verdensbilleder

Det essayistiske forsøg hos den østrigske forfatter Peter Handke er en rummelig genre

Livets sidste tilstand

Hanne Marie Svendsens lille nye bog ’Mellem regndråber’ skildrer nænsomt oplevelsen af livets sidste tilstand før tid

Det er stadig nemmere at være forfatter, hvis man har en penis

’The Emilia Rapport’ dokumenterer, at kun meget lidt har forandret sig for kvindelige forfattere, siden Emilia Bassano første gang blev publiceret i 1611: Den hvide mand opfattes stadig som standardmennesket

Lone Frank: Jeg fik pludselig en virkelig stærk følelse af, at mit liv skulle betyde noget

Da videnskabsjournalist Lone Frank som 19-årig læste James Joyce, kunne hendes lille kollegieværelse ikke rumme de store følelser. Hun fandt ud af, at hun skulle gøre en livsgerning og ikke leve en damebladstilværelse

Til fælleslæsning på Holstebro Bibliotek: »I dag læser vi med hjertet«

Efter Første Verdenskrig vendte krigsveteraner hjem og dulmede de flossede krigsnerver med litteratur. Effekten var dog svær at finde evidens for, så praksissen gik i sig selv igen. I dag taler man om guidet fælleslæsning, som syv kvinder på Holstebro bibliotek lige nu er ved at mærke udbyttet af. Spørgsmålet er dog fortsat, hvordan man måler litteraturens helende kræfter

’Dårligste levende engelske digter’: Sådan lød dommen over T.S. Eliot i midten af 1920’erne

En lille bog med litterære bekendelser er dukket frem af papirbunkerne på Somerset College i Oxford. Den afslører, at samtidens litterære kredse ikke havde meget tilovers for T.S. Eliot, D.H. Lawrence og James Joyce. Homer, Catul og Shakespeare derimod – deres genialitet kunne man enes om

Identitetspolitiet går galt i byen. Bobergs jeg er ikke selvoptaget, men verdensoptaget

Der findes i den nye danske litteratur et ret selvoptaget jeg. Et jeg som helst gerne vil forblive i reservatet og finde genkendelse og anerkendelse hos alle dem, det ligner. Men der findes også et ikkekoloniserende jeg, et jeg der åbner sig mod verden i al dens konkrete, sanselige betydning

Sider

Mest læste

  1. Gotfredsen spiller på hele forkyndelsesinstrumentets register i sin nye bog, hvor hun forsøger at hive tørklædet af de danskere, der tror forkert
  2. Med sine 61 sonetter slår Pia Busk et behjertet slag for modne kvinders muntert udfarende sexliv
  3. Frankrigs bedst kendte og mest kontroversielle forfatter, der er på vej med en ny roman i begyndelsen af januar, hylder i et essay den amerikanske præsident
  4. I sin nye bog kaster journalisten Marte Michelet nyt lys på fortællingen om den norske modstandskamp og giver et dystert svar på, hvorfor så mange norske jøder blev sendt i koncentrationslejre under Anden Verdenskrig
  5. Når jeg i dag tænker tilbage på hereticakredsen ved Nordsjællands guldrandede øresundskyst, slår det mig, hvilken helt uforlignelig boble i dansk litteraturhistorie, Knud W. Jensen og Ole Wivel som de primus motorer i fremstødet, de var, fik rejst for øjnene af os – mens det varede
  6. Bid for bid piller Putin-styret Sovjets frygtelige forbrydelser ud af historien. Forfatteren Sergej Lebedev går den modsatte vej og giver forbryderne et ansigt. For ham er opgøret med fortidens bødler vejen til et retsopgør med nutidens forbrydere
  7. Dystopien påvirker vores tidsånd mere i dag end i nogen anden epoke – i hvert fald hvis man ser på tidens mange pessimistiske fremtidsromaner og film. Historieprofessor Gregory Claeys har forsket i utopier og dystopier i 40 år og har efterhånden fået dystopien så langt ind under huden, at han er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved historien og i stedet se mod fremtiden
  8. Louisiana præsenterer et udsøgt udvalg af Dea Trier Mørchs gode kunst i en udstilling, der viser hendes eminente evne til at vise det usynliggjorte, og som gennem skildringer af intimsfæren kombinerer en socialistisk og en feministisk pointe