Emne: litteratur

Seneste artikler

Kære Stephen King: Du gav mig et nyt blik på barndom

Informations kulturskribent har skrevet et brev til Stephen King i anledning af forfatterens 70-årsfødselsdag

Pamuk oversættes for første gang direkte fra tyrkisk

Når den tyrkiske forfatter Orhan Pamuks roman, ’Den rødhårede kvinde’, til næste år udkommer på dansk, er det første gang den prisvindende forfatter oversættes til dansk direkte fra originalsproget

Danskerne bliver snydt for mellemøstlig litteratur

Orhan Pamuk, Alaa al-Aswany og Khaled Hosseini. Og så er det vist næsten også det. Udvalget af ny litteratur fra lande som Tyrkiet, Syrien og Egypten i de danske boghandlere er begrænset. Sprogkompetencer og salgstal står i vejen, siger forlagene, mens oversætterne oplever at blive afvist i døren

Sylvia Plath ville vende sig i sin grav, hvis hun læste Connie Palmens nye roman

Connie Palmen har skrevet en forsvarstale af en roman om en af det 20. århundredes mest saftige sladderhistorier fra litteraturens verden. Resultatet er problematisk

Læser du bøger: Joakim Vilandt

Forfatter Joakim Vilandt læser faktisk ikke så meget, men kalder en sjælden tegneserie ’det bedste stykke litteratur, der er vokset ud af internettet’
Anmeldelse

Debutanten Joakim Vilandt har sit helt eget bud på, hvordan litteratur kunne se ud

Menneskenes undergang, bakterier og hverdagens ensomhed smelter sammen i Joakim Vilandts enestående, enerverende sprog

Ursula Andkjær Olsen møder Karl Ove Knausgård

De taler begge om menneskets følelse af utilstrækkelighed over for de menneskeskabte klimaforandringer, der ikke længere bare er noget, der kommer, men allerede er her.

Den Kolde Krigs spioner genbesøgt

John le Carré er i det nostalgiske hjørne i ny roman, hvor læseren en menneskealder senere møder et par af de aldrende agenter fra ’Spionen der kom ind fra kulden’

Tag et hæfte ad gangen og spring så frem til sidste del og læs nogle få sider. Så er man igen parat til en tur i syrebadet

Ursula Andkjær Olsens første roman er i lange stræk enerverende og rent ud sagt bundirriterende læsning, men der findes måder at læse den på, som kan forvandle den til en gyldig kunstoplevelse

Det er ynkeligt at tro, at det enkelte menneske kan stille noget op i forhold til markedskræfter og klimaforandringer – men vi skal vove at være ynkelige

Ursula Andkjær Olsen har skrevet en roman om myter, markedskræfter og klimakatastrofer. Selv føler hun sig tit utilstrækkelig som menneske, så går hun rundt i cirkler, spiser resterne af sin søns madpakke og holder stædigt fast på, at det er vigtigt, at vi allesammen gør noget. At vi vover pelsen, også selv om vi ved, at det, vi gør, måske ikke batter i store globale sammenhænge

Sider

Mest læste

  1. Da jeg mødte litteraturen, forstod jeg med et, at jeg levede i bur. At jeg sad fast i kulturelle dogmer fra det land, min familie var flygtet fra for mange år siden. Litteraturen gav mig kulturel dannelse, og pludselig forstod jeg, at alt – sex, gud, politik, køn – er til debat. Vil man integrationen, er litteraturen en helt central fødselshjælper
  2. Iben Nagel Rasmussen er eneste overlevende i en kærlighedshistorie, der rummer mere end fortællingen om to mennesker. Det er også en fortælling om en ganske særlig tid. Den tid som hippiebevægelsen udsprang af
  3. Når mænd ikke læser romaner af kvindelige forfattere, skyldes det, at de ikke vil underkaste sig en kvindelig autoritet. Det mener den amerikanske forfatter Siri Hustvedt. Ifølge hende er det bevis på, hvor dybt indlejret den oftest ubevidste sexisme er i vestlig kultur
  4. En ny omdiskuteret amerikansk bog stiller spørgsmålet: Hvad ville der ske, hvis du lod din lyst bestemme farten i et år? 44-årige Robin Rinaldi gjorde forsøget: 12 måneders fri sex fra mandag til fredag – tilbage til ægtemanden i weekenden. Hendes ægteskab holdt ikke, men hun fandt et bedre liv end det, hun havde før da
  5. Ursula Andkjær Olsen har skrevet en roman om myter, markedskræfter og klimakatastrofer. Selv føler hun sig tit utilstrækkelig som menneske, så går hun rundt i cirkler, spiser resterne af sin søns madpakke og holder stædigt fast på, at det er vigtigt, at vi allesammen gør noget. At vi vover pelsen, også selv om vi ved, at det, vi gør, måske ikke batter i store globale sammenhænge
  6. Den tyske forfatter Goethe har givet den tyske nation et sprog, han har forenet alle modsætninger i samfundet – og så har han skrevet de smukkeste, vildeste værker
  7. 70 år efter dens udgivelse kan ’Den Lille Prins’ fortsat få hjerter til at smelte, når vi læser om prinsen og hans elskede rose. Fortællingen har i al sin enkelhed en almenmenneskelig appel: Det er ikke karriere, dyre ting eller luksuriøse rejser, der tæller, men derimod nærhed og kærlighed
  8. Den verdensberømte litteraturprofessor Toril Moi vil med Ludwig Wittgensteins sprogfilosofi gentænke litteraturforskningens syn på sproget. For hun mener, at sproget griber ind i verden på en måde, som litteraturforskningen hidtil ikke har været i stand til at begribe teoretisk. Og det er en vigtig opgave netop nu, hvor vi blandt andet ser en amerikansk præsident, der bruger sproget løsrevet fra virkeligheden