litteratur Seneste artikler   Følg emne
Kaspar Colling Nielsen mener ikke, at en forfatter behøver en særlig tilknytning til sine karakterer. ’Man kan ikke afvise, at den bedste bog om homoseksualitet, der nogensinde vil blive skrevet, kan være skrevet af en heteroseksuel mand,’ siger han.

Må man låne andres identitet i litteraturen?

Det er ikke altid i orden at skrive om en karakter, hvis bevidsthedsliv forfatteren ikke selv har haft adgang til. Sådan lød det i sidste weekends Information fra den australske aktivist Yassmin Abdel-Magied. Hvordan forholder de danske forfattere sig til debatten om kulturel appropriation og identitetspolitik i litteraturen?
Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord

Arbejdspladsen: Agnete Braad

Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord

Læser du bøger: Rasmus Heisterberg

Vi skal ikke være enige om, hvad der er god og dårlig litteratur, mener instruktør og manuskriptforfatter Rasmus Heisterberg, aktuel med filmen ’I blodet’

Et liv, der forsvinder i glemslen

Norske Cecilie Enger har skrevet en stille roman om at gøre status op efter et liv. Mens hendes mor forsvinder ind i Alzheimers glemsel, sidder hun tilbage med alle de genstande, som har samlet sig i hendes barndomshjem igennem årene

Tit er jeg sorrigfuld og må dog le

Jens Christian Grøndahl fører i ny, lille, intens roman en 70-årig kvinde frem til personlig accept af livet
Kan man virkelig undskylde Karina Pedersens bog ved, som forlaget Gyldendal gør, at kalde bogen for 'vidnesbyrd'? 

Fra Auschwitz til Korskærparken

Hvad skal der til for at kalde noget vidnesbyrdlitteratur? Skal man have haft en hård opvækst i underklassen for at kunne skrive autentiske bøger om det, og hvad er det autentiske, når det gælder traumatiserende oplevelser eller en hård opvækst? Vi er gået lidt historisk til værks og har også talt med en forsker om forholdet mellem den danske samtidslitteraturs underklasseskildringer og vidnesbyrdet
Ordet gør for tiden lynagtig karriere og nåede torsdag forsiden af denne avis. Vi er åbenbart trådt ind i en ny epoke, hvor sandheden er relativ og til stadig diskussion: Vi kalder det postfaktuelle samfund

Postfaktuelt

Ordet gør for tiden lynagtig karriere og nåede torsdag forsiden af denne avis. Vi er åbenbart trådt ind i en ny epoke, hvor sandheden er relativ og til stadig diskussion: Vi kalder det postfaktuelle samfund

Bogfolk

Bogfolk fra dagens avis
I samtiden vakte Hermann Ungars bøger ikke så lidt opsigt. Forlagsverdenen var både fristet og betænkelig. Ungar fascinerede, for ikke at sige skræmte fra første færd sine kolleger. Flere fandt, at Ungar havde en frygtelig forkærlighed for hørm og klamme situationer og kaldte ham ’eine Sexualhölle’.

Det deformerede menneske

Da Hermann Ungars 'De lemlæstede' udkom i 1921, skræmte Ungars forkærlighed for hørm og klamme situationer hans kolleger. Men ifølge Informations anmelder har romanen det hele: det excentriske og det monomane
’Jeg vil gerne takke Selma Lagerlöf for friheden, for den store frihedsarv, der kommer med hende. Jeg vil gerne takke Selma Lagerlöf for forsøgene på at forstå det hele menneske, for lektionerne i empati og for den store kamp for kvinders fremtid,’ skriver Sara Stridsberg.

Jeg vil gerne takke Selma Lagerlöf

Når jeg tænker på Selma Lagerlöf, tænker jeg på hendes frihedskrav og frihedsarv, der løber som gyldne tråde gennem litteraturhistorien, skriver Sara Stridsberg i dette essay om den store svenske forfatterinde

Sider