Emne

litteratur

Det ulækre fylder stadig godt op i Péter Nádas’ monsterværk om Europa

I Péter Nádas’ vildt fascinerende kæmperoman om Europa flyder kropsvæskerne stadig i en tyk strøm, imens vi hastigt nærmer os dommedag. Romanen er et poetisk og muligvis også et psykoanalytisk monsterværk, som tvinger læseren til at læse sig selv og sit eget europæiske dyb – jeg mener kryb – nej, dyb!

Grafisk roman dirrer af uforløste spændinger

Anna Degnbol har skabt en poetisk vellykket tegneserie, hvor magisk realisme møder skoledrama

Det stille liv kan være mere sårende end mange ord

Leonora Christina Skovs nye erindringsroman, ’Den, der lever stille’, beskriver en familie, der vist elsker hinanden, men ikke kan udtrykke det. Interessant læsning for alle, der stadig tror, at en lesbisk datter, født i 1970’erne, ikke kan få forældre til at løfte et øjenbryn

Gid det var mig: Lars Husum

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver danske forfattere hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor

Gymnasielærer i krig

Den danske mand savner spænding i Jesper Bugge Kolds ’Krigsturisten’. Det gør romanen desværre også

Det er for let at affærdige genrehybride værker som mislykkede

Var litteraturåret 2017 egentlig så skidt, som det er blevet beskrevet? Og har Erik Skyum-Nielsen ret i, at hybrider er halvhjertede og collager kaotiske? I stedet for at affærdige dem bør vi spørge os selv, hvad årets mange genrehybrider siger om tiden

Dom over værk

To anmeldere har læst Leonora Christina Skovs nyeste roman Den, der lever stille. De er begge ret glade for bogen, men de har begge deres forbehold over for et bestemt træk ved den

Genudgivelse af jødehadspamfletter skaber forbitret strid i Frankrig

Louis-Ferdinand Céline var en Frankrigs største romanforfattere i det 20. århundrede, men han var også rabiat antisemit. Nu genoptrykkes hans berygtede jødehadspamfletter, der har været uopdrivelige siden 1945 – endda af kvalitetsforlaget Gallimard

Mine damer og herrer, velkommen til det nye litterære modeord ’exofiktion’

Blot fordi litteraturen nu nærmer sig de andres biografi, er det ikke nødvendigvis udtryk for, at litteraturen er blevet mindre fiktion og mere virkelighed. For også exofiktionen er fuld af løgn og tager afsæt og slutter i det digteriske jegs fantasi

Sider

Mest læste

  1. Den amerikanske kultleder og forbryder har siddet indespærret siden 1971. Men i den amerikanske psyke – og i en af sæsonens mest omtalte romaner i USA, som nu udkommer på dansk – rumsterer the Manson Family stadig meget voldsomt
  2. De kalder sig selv de usynlige helte, de litterære oversættere. Helte fordi uden dem ingen verdenslitteratur, usynlige fordi de færreste lægger mærke til dem, når de læser en udenlandsk bog. Men at oversætte litteratur kræver andet end at overføre ord fra et sprog til et andet. Det, der giver en mening for en iransk læser, giver ikke altid samme mening for en dansk læser
  3. Mehdi Belhaj Kacem, fransk filosofis ’enfant terrible’, har vendt de store filosoffer, han ellers beundrede, ryggen for at undersøge det, han mener er civilisationens udspring og trussel: Det onde. For ondskaben er ifølge Kacem ikke et uheld eller et fænomen, som blot kan afskaffes. Det onde er et uafrysteligt grundprincip for menneskeheden
  4. 70 år efter dens udgivelse kan ’Den Lille Prins’ fortsat få hjerter til at smelte, når vi læser om prinsen og hans elskede rose. Fortællingen har i al sin enkelhed en almenmenneskelig appel: Det er ikke karriere, dyre ting eller luksuriøse rejser, der tæller, men derimod nærhed og kærlighed
  5. Ny bog beskriver Peter Aalbæk som chef. Vi bringer et uddrag
  6. Op til 75-året for Krystalnatten den 9 november har historikeren Morten Thing været i avisarkiverne og dokumenterer i en lille pamflet Jyllands-Postens halvbrune og racistiske synspunkter i 1920’erne og 30’erne
  7. Der findes etablerede trends, tendenser, vaner og uvaner i det danske kunst- og kulturliv. Ved årets slutning udpeger avisens kritikere, hvad der ifølge dem bør hives op med rode og droppes, for at nye ting og visioner i stedet kan spire frem og berige fremtiden
  8. Leonora Christina Skovs nye erindringsroman, ’Den, der lever stille’, beskriver en familie, der vist elsker hinanden, men ikke kan udtrykke det. Interessant læsning for alle, der stadig tror, at en lesbisk datter, født i 1970’erne, ikke kan få forældre til at løfte et øjenbryn