Emne

litteratur

Fransk ondskabsfilosof: ’Det var jo ikke kunsten, som udtænkte avantgarden, det var Lenin’

Mehdi Belhaj Kacem, fransk filosofis ’enfant terrible’, har vendt de store filosoffer, han ellers beundrede, ryggen for at undersøge det, han mener er civilisationens udspring og trussel: Det onde. For ondskaben er ifølge Kacem ikke et uheld eller et fænomen, som blot kan afskaffes. Det onde er et uafrysteligt grundprincip for menneskeheden

’Vejen går gennem luften’ er et frigørelsesprojekt

Friheden og forfatteren spirer i Inge Pedersens erindringsroman nummer tre. Den står stærkt der uden for Hollywood-skabeloner og vestlig melankoli med sine optimistiske og sympatiske personer

Gid det var mig: Niels Henning Falk Jensby

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor

Kurmageriet er stadig som for 200 år siden

Jane Austens sidste romansatire over 1800-tallets selskabsliv er stadig fremragende litteratur

Frank Wedekind var frisindet, før frisindet blev opfundet

Med kortromanen ’Mine-Haha eller om unge pigers kropslige uddannelse’ har Frank Wedekind udviklet en fabel over samfundets rigide formning af præpubertær uskyld, samtidig med at han slår erotisk mønt af sit stof

Har 2017 været et dårligt litteraturår? Ja, det har det!

Bevares, der er udkommet fine værker i 2017, og nogle få har også skilt sig tydeligt ud fra de øvrige, men samlet set har det været et skuffende år.

Læser du bøger: Husk Mit Navn

Billedkunstner og tegner Husk Mit Navn læser mest med ørerne, men sniger sig af og til væk for at læse et par sider mellem udskæring af gulerodsstave og aftørring af snotnæser

Min egen gamle Tommy

Året er 1926. Karen Blixen skriver brev hjem til broren Thomas Dinesen, der lige er blevet gift med sin elskede Jonna, med en slags nødråb om hjælp og forsøg på at forklare, hvorfor hun kom på skæv kurs, og hvorfor det er gået galt med kaffefarmen i Kenya

Gid det var mig: Henrik Nordbrandt

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor

’Gullivers Rejser’ er på én gang utroligt morsom og chokerende brutal

Jonathan Swifts ’Gullivers Rejser’, verdenslitteraturens store og sorte satiriske mesterværk, har fået en frisk dansk sprogdragt

Sider

Mest læste

  1. Den amerikanske kultleder og forbryder har siddet indespærret siden 1971. Men i den amerikanske psyke – og i en af sæsonens mest omtalte romaner i USA, som nu udkommer på dansk – rumsterer the Manson Family stadig meget voldsomt
  2. De kalder sig selv de usynlige helte, de litterære oversættere. Helte fordi uden dem ingen verdenslitteratur, usynlige fordi de færreste lægger mærke til dem, når de læser en udenlandsk bog. Men at oversætte litteratur kræver andet end at overføre ord fra et sprog til et andet. Det, der giver en mening for en iransk læser, giver ikke altid samme mening for en dansk læser
  3. Mehdi Belhaj Kacem, fransk filosofis ’enfant terrible’, har vendt de store filosoffer, han ellers beundrede, ryggen for at undersøge det, han mener er civilisationens udspring og trussel: Det onde. For ondskaben er ifølge Kacem ikke et uheld eller et fænomen, som blot kan afskaffes. Det onde er et uafrysteligt grundprincip for menneskeheden
  4. 70 år efter dens udgivelse kan ’Den Lille Prins’ fortsat få hjerter til at smelte, når vi læser om prinsen og hans elskede rose. Fortællingen har i al sin enkelhed en almenmenneskelig appel: Det er ikke karriere, dyre ting eller luksuriøse rejser, der tæller, men derimod nærhed og kærlighed
  5. Ny bog beskriver Peter Aalbæk som chef. Vi bringer et uddrag
  6. Op til 75-året for Krystalnatten den 9 november har historikeren Morten Thing været i avisarkiverne og dokumenterer i en lille pamflet Jyllands-Postens halvbrune og racistiske synspunkter i 1920’erne og 30’erne
  7. Der findes etablerede trends, tendenser, vaner og uvaner i det danske kunst- og kulturliv. Ved årets slutning udpeger avisens kritikere, hvad der ifølge dem bør hives op med rode og droppes, for at nye ting og visioner i stedet kan spire frem og berige fremtiden
  8. Leonora Christina Skovs nye erindringsroman, ’Den, der lever stille’, beskriver en familie, der vist elsker hinanden, men ikke kan udtrykke det. Interessant læsning for alle, der stadig tror, at en lesbisk datter, født i 1970’erne, ikke kan få forældre til at løfte et øjenbryn