Emne

litteratur

Matias Faldbakken: ’Jeg tog det værste fra 00’ernes samtid og gjorde det til litteratur. Jeg anede ikke, at det var sådan, fremtiden rent faktisk så ud’

Matias Faldbakken tog røven på den litterære offentlighed i 00’erne med sin romantrilogi ’Skandinavisk misantropi’. Knap ti år efter er den norske billedkunstner igen aktuel med et kammerspil af en roman – om europæiske dyder og traditioner. Formen er mere afdæmpet, men målet er fortsat avantgardistisk og uregerligt
Den finske kanon

Halvandet hundrede år senere er Aleksis Kivis hovedværk stadig det ’finskeste’ af dem alle

Aleksis Kivis ’Syv brødre’ fra 1870 står med sin djærvhed og saftige humor som klassikeren i finsksproget litteratur
Vinterbøger
De kalder sig selv de usynlige helte, de litterære oversættere. Helte fordi uden dem ingen verdenslitteratur, usynlige fordi de færreste lægger mærke til dem, når de læser en udenlandsk bog. Men at oversætte litteratur kræver andet end at overføre ord fra et sprog til et andet. Det, der giver en mening for en iransk læser, giver ikke altid samme mening for en dansk læser
De kalder sig selv de usynlige helte, de litterære oversættere. Helte fordi uden dem ingen verdenslitteratur, usynlige fordi de færreste lægger mærke til dem, når de læser en udenlandsk bog. Men at oversætte litteratur kræver andet end at overføre ord fra et sprog til et andet. Det, der giver en mening for en iransk læser, giver ikke altid samme mening for en dansk læser

Fascistkommunisten i Latina: 'At skrive er en straf'

Antonio Pennacchi har sat sig for at skildre sin hjemstavns udvikling fra fascismen til vor tid. Andet bind i hans fortælling om Mussolini-kanalen er netop udkommet på dansk. Information har besøgt forfatteren i Latina

’De unge er sgu da romantikere’

I de litterære klassikere finder vi et fast holdepunkt i en verden, der er ved at smuldre for øjnene af os. Men vi finder også nye perspektiver, der kan give os et anderledes blik på vores samtid

Asger Schnacks ’Graffiti’ er en skatkiste for de få indviede

Flosklerne skygger for indsigt og udsyn i Asger Schnacks gavmildt entusiastiske tekster om moderne lyrik, kunst og musik

Putin og Homo Sovjeticus

Masha Gessen har skrevet en medrivende, men også tvivlsom fremstilling af sovjetæraens totalitære arv

Pædagogik: Sagen i centrum – men hvilken…?

Dannelse er andet og mere end erhvervelse af kompetencer, undervisning andet og mere end indløsning af læringsmål. De urene pædagoger slår endnu et slag for at sætte sagen, faget og indholdet i centrum. Men hvor er det, de vil hen?

Læser du bøger: Merete Riisager

Undervisningsminister Merete Riisager elsker skæbnefortællinger, men blev sur af at læse om Møllehaves mange damer

Sider

Mest læste

  1. Den amerikanske kultleder og forbryder har siddet indespærret siden 1971. Men i den amerikanske psyke – og i en af sæsonens mest omtalte romaner i USA, som nu udkommer på dansk – rumsterer the Manson Family stadig meget voldsomt
  2. De kalder sig selv de usynlige helte, de litterære oversættere. Helte fordi uden dem ingen verdenslitteratur, usynlige fordi de færreste lægger mærke til dem, når de læser en udenlandsk bog. Men at oversætte litteratur kræver andet end at overføre ord fra et sprog til et andet. Det, der giver en mening for en iransk læser, giver ikke altid samme mening for en dansk læser
  3. Mehdi Belhaj Kacem, fransk filosofis ’enfant terrible’, har vendt de store filosoffer, han ellers beundrede, ryggen for at undersøge det, han mener er civilisationens udspring og trussel: Det onde. For ondskaben er ifølge Kacem ikke et uheld eller et fænomen, som blot kan afskaffes. Det onde er et uafrysteligt grundprincip for menneskeheden
  4. 70 år efter dens udgivelse kan ’Den Lille Prins’ fortsat få hjerter til at smelte, når vi læser om prinsen og hans elskede rose. Fortællingen har i al sin enkelhed en almenmenneskelig appel: Det er ikke karriere, dyre ting eller luksuriøse rejser, der tæller, men derimod nærhed og kærlighed
  5. Ny bog beskriver Peter Aalbæk som chef. Vi bringer et uddrag
  6. Op til 75-året for Krystalnatten den 9 november har historikeren Morten Thing været i avisarkiverne og dokumenterer i en lille pamflet Jyllands-Postens halvbrune og racistiske synspunkter i 1920’erne og 30’erne
  7. Der findes etablerede trends, tendenser, vaner og uvaner i det danske kunst- og kulturliv. Ved årets slutning udpeger avisens kritikere, hvad der ifølge dem bør hives op med rode og droppes, for at nye ting og visioner i stedet kan spire frem og berige fremtiden
  8. Leonora Christina Skovs nye erindringsroman, ’Den, der lever stille’, beskriver en familie, der vist elsker hinanden, men ikke kan udtrykke det. Interessant læsning for alle, der stadig tror, at en lesbisk datter, født i 1970’erne, ikke kan få forældre til at løfte et øjenbryn