Emne

litteraturhistorie

Nyd ny bog om Danmarks litterære landskaber!

Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis leverer med pragtværket ’Danmarksbilleder’ et overflødighedshorn af skønne billeder og oplysende, indsigtsfulde og intelligente betragtninger

I Lykke-Pers søgen efter sig selv, finder vi næsten hele det seneste århundredes samfundsudvikling

Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne

Pelle Erobreren og andre litteraturhistoriske strejker viser os, at det altid har handlet om mere end løn og frokost

Overenskomstforhandlingerne 2018 rejser ligesom strejken op til Septemberforliget i 1899 spørgsmål om, hvem der anerkendes som vigtige medspillere i udformningen af det fælles, og hvad det vil sige at handle politisk eller solidarisk. Og den slags spørgsmål er fortsat pokkers vigtige. Det mener Nicklas Freisleben Lund, der forsker i strejkelitteratur i perioden 1850-1950

’De unge er sgu da romantikere’

I de litterære klassikere finder vi et fast holdepunkt i en verden, der er ved at smuldre for øjnene af os. Men vi finder også nye perspektiver, der kan give os et anderledes blik på vores samtid

Asger Schnacks ’Graffiti’ er en skatkiste for de få indviede

Flosklerne skygger for indsigt og udsyn i Asger Schnacks gavmildt entusiastiske tekster om moderne lyrik, kunst og musik
Podcast

Swahilitolken Søren, anmelderskandaler, deleøkonomi og optur over nationalisering af bankerne

I denne udgave af Radio Information skal vi se nærmere på swahilitolkes kompetencer – de skal kunne sige goddag, godmorgen og bestille to kolde øl – that's it. Og så har radioens Onkel Anekdote en række litteraturhistoriske anmelderskandaler med til os. Det og meget andet i ugens Radio Information

I guldalderen boomede børnelitteraturen – også den på fransk og tysk

På Det Kongelige Bibliotek sidder et lille forskerhold og gransker slidte børnebøger, gulnede breve og dagbøger fra årene 1790-1850. Målet: At komme tæt på periodens børn og deres læsevaner

Opbrud i litteraturkritikken

Siden kritikkens opkomst i det 18. århundrede har den været en vigtig ordstyrer i samtalen om litteratur. I dag kæmper den for ørenlyd i en digital offentlighed, der summer af stemmer

De skriver fra det trætte, ømme, uperfekte liv i skyggen af en fjern velfærdsstat

De helt unge forfattere fokuserer på sociale og hverdagslige relationer, de deler de lidt ældres skeptiske fremstilling af velfærdsstaten, men ser samtidig helt nye muligheder i litteraturens autoritet. Deres skepsis får en ny form og insisterer på et liv hinsides de officielt sanktionerede forestillinger om det gode liv

Staten i litteraturen

I andet bind af 1500-1800-tallets europæiske litteraturhistorie bliver fokus lagt på staten – og den moderne politiske ordens tilblivelse. Resultatet er inspirerende, interessante læsninger, der bidrager til en ny form for politisk litteraturhistorie

Sider

Mest læste

  1. Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
  2. Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis leverer med pragtværket ’Danmarksbilleder’ et overflødighedshorn af skønne billeder og oplysende, indsigtsfulde og intelligente betragtninger
  3. Overenskomstforhandlingerne 2018 rejser ligesom strejken op til Septemberforliget i 1899 spørgsmål om, hvem der anerkendes som vigtige medspillere i udformningen af det fælles, og hvad det vil sige at handle politisk eller solidarisk. Og den slags spørgsmål er fortsat pokkers vigtige. Det mener Nicklas Freisleben Lund, der forsker i strejkelitteratur i perioden 1850-1950
  4. Flosklerne skygger for indsigt og udsyn i Asger Schnacks gavmildt entusiastiske tekster om moderne lyrik, kunst og musik
  5. Romanen har altid været en trofast ledsager, når det gjaldt de store samfundsmæssige omvæltninger. Det gælder også, da Muren i Berlin faldt. Med det perspektiv tegnes et litteraturhistorisk rids af den europæiske roman efter Murens fald
  6. Knut Hamsun reviderede fra 1890 til 1934 løbende sit hovedværk ’Sult’. Men hvilken af de i alt fem udgaver der er den rigtige, strides filologer og forlag om. Og hvilken af de fem udgaver vi hidtil har haft mulighed for at læse i Danmark er også usikkert. Vi forsøger at opklare et mysterium
  7. De helt unge forfattere fokuserer på sociale og hverdagslige relationer, de deler de lidt ældres skeptiske fremstilling af velfærdsstaten, men ser samtidig helt nye muligheder i litteraturens autoritet. Deres skepsis får en ny form og insisterer på et liv hinsides de officielt sanktionerede forestillinger om det gode liv
  8. Flugt, migration og eksil har altid præget den europæiske litteratur. Og nogle gange er det ligefrem litteraturen, der skaber historien. Med afsæt i den aktuelle flygtningestrøm til Europa og dens udfordring for det europæiske sammenhold er Information sammen med en historiker og en litterat gået på jagt efter migrationens rolle for den europæiske litteratur