Emne

litteraturhistorie

Det er i litteraturen, man ved mest om at være menneske og europæer

Romanen er Europas værk. Europa er romanen. Hvis man kan tale om et kontinent og en genre, så er det romanen og Europa. Fra Cervantes til Édouard Louis har forfatterne formet og præget det europæiske. Bedre end nogen historiebøger eller antropologiske og sociologiske studier har litteraturen bid for bid som en opdagelsesrejsende afdækket ukendt land og gjort den til del af vores fælles sprog og erkendelse

Karsten Sand Iversens glemte forfattere er et højaktuelt forsvar for litteraturen og for Europa

Karsten Sand Iversen har med sine medrivende nedslag i fem – for danske læsere – ukendte forfatterskaber skrevet et engageret forsvar for litteraturen og Europa lige nu

Nyd ny bog om Danmarks litterære landskaber!

Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis leverer med pragtværket ’Danmarksbilleder’ et overflødighedshorn af skønne billeder og oplysende, indsigtsfulde og intelligente betragtninger

I Lykke-Pers søgen efter sig selv, finder vi næsten hele det seneste århundredes samfundsudvikling

Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne

Pelle Erobreren og andre litteraturhistoriske strejker viser os, at det altid har handlet om mere end løn og frokost

Overenskomstforhandlingerne 2018 rejser ligesom strejken op til Septemberforliget i 1899 spørgsmål om, hvem der anerkendes som vigtige medspillere i udformningen af det fælles, og hvad det vil sige at handle politisk eller solidarisk. Og den slags spørgsmål er fortsat pokkers vigtige. Det mener Nicklas Freisleben Lund, der forsker i strejkelitteratur i perioden 1850-1950

’De unge er sgu da romantikere’

I de litterære klassikere finder vi et fast holdepunkt i en verden, der er ved at smuldre for øjnene af os. Men vi finder også nye perspektiver, der kan give os et anderledes blik på vores samtid

Asger Schnacks ’Graffiti’ er en skatkiste for de få indviede

Flosklerne skygger for indsigt og udsyn i Asger Schnacks gavmildt entusiastiske tekster om moderne lyrik, kunst og musik
Podcast

Swahilitolken Søren, anmelderskandaler, deleøkonomi og optur over nationalisering af bankerne

I denne udgave af Radio Information skal vi se nærmere på swahilitolkes kompetencer – de skal kunne sige goddag, godmorgen og bestille to kolde øl – that's it. Og så har radioens Onkel Anekdote en række litteraturhistoriske anmelderskandaler med til os. Det og meget andet i ugens Radio Information

I guldalderen boomede børnelitteraturen – også den på fransk og tysk

På Det Kongelige Bibliotek sidder et lille forskerhold og gransker slidte børnebøger, gulnede breve og dagbøger fra årene 1790-1850. Målet: At komme tæt på periodens børn og deres læsevaner

Opbrud i litteraturkritikken

Siden kritikkens opkomst i det 18. århundrede har den været en vigtig ordstyrer i samtalen om litteratur. I dag kæmper den for ørenlyd i en digital offentlighed, der summer af stemmer

Sider

Mest læste

  1. Romanen er Europas værk. Europa er romanen. Hvis man kan tale om et kontinent og en genre, så er det romanen og Europa. Fra Cervantes til Édouard Louis har forfatterne formet og præget det europæiske. Bedre end nogen historiebøger eller antropologiske og sociologiske studier har litteraturen bid for bid som en opdagelsesrejsende afdækket ukendt land og gjort den til del af vores fælles sprog og erkendelse
  2. Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis leverer med pragtværket ’Danmarksbilleder’ et overflødighedshorn af skønne billeder og oplysende, indsigtsfulde og intelligente betragtninger
  3. Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
  4. Karsten Sand Iversen har med sine medrivende nedslag i fem – for danske læsere – ukendte forfatterskaber skrevet et engageret forsvar for litteraturen og Europa lige nu
  5. Overenskomstforhandlingerne 2018 rejser ligesom strejken op til Septemberforliget i 1899 spørgsmål om, hvem der anerkendes som vigtige medspillere i udformningen af det fælles, og hvad det vil sige at handle politisk eller solidarisk. Og den slags spørgsmål er fortsat pokkers vigtige. Det mener Nicklas Freisleben Lund, der forsker i strejkelitteratur i perioden 1850-1950
  6. De helt unge forfattere fokuserer på sociale og hverdagslige relationer, de deler de lidt ældres skeptiske fremstilling af velfærdsstaten, men ser samtidig helt nye muligheder i litteraturens autoritet. Deres skepsis får en ny form og insisterer på et liv hinsides de officielt sanktionerede forestillinger om det gode liv
  7. Romanen har altid været en trofast ledsager, når det gjaldt de store samfundsmæssige omvæltninger. Det gælder også, da Muren i Berlin faldt. Med det perspektiv tegnes et litteraturhistorisk rids af den europæiske roman efter Murens fald
  8. Flugt, migration og eksil har altid præget den europæiske litteratur. Og nogle gange er det ligefrem litteraturen, der skaber historien. Med afsæt i den aktuelle flygtningestrøm til Europa og dens udfordring for det europæiske sammenhold er Information sammen med en historiker og en litterat gået på jagt efter migrationens rolle for den europæiske litteratur