Menu
Log ind

Emne

litteraturhistorie

Hovedrolleindehaverne Max von Sydow og Pelle Hvenegaard instrueres af instruktør Bille August under optagelser til filmatiseringen af Martin Andersen Nexøs ’Pelle Erobreren’ i 1987. Den tredje del af Nexøs fortælling om Pelle, ’Den store kamp’, handler om storlockouten i 1899, der leder til Septemberforliget og etableringen af det system, vi i dag omtaler som den danske model.

Pelle Erobreren og andre litteraturhistoriske strejker viser os, at det altid har handlet om mere end løn og frokost

Overenskomstforhandlingerne 2018 rejser ligesom strejken op til Septemberforliget i 1899 spørgsmål om, hvem der anerkendes som vigtige medspillere i udformningen af det fælles, og hvad det vil sige at handle politisk eller solidarisk. Og den slags spørgsmål er fortsat pokkers vigtige. Det mener Nicklas Freisleben Lund, der forsker i strejkelitteratur i perioden 1850-1950
I de litterære klassikere finder vi et fast holdepunkt i en verden, der er ved at smuldre for øjnene af os. Men vi finder også nye perspektiver, der kan give os et anderledes blik på vores samtid

’De unge er sgu da romantikere’

I de litterære klassikere finder vi et fast holdepunkt i en verden, der er ved at smuldre for øjnene af os. Men vi finder også nye perspektiver, der kan give os et anderledes blik på vores samtid

Asger Schnacks ’Graffiti’ er en skatkiste for de få indviede

Flosklerne skygger for indsigt og udsyn i Asger Schnacks gavmildt entusiastiske tekster om moderne lyrik, kunst og musik
Podcast
I denne udgave af Radio Information skal vi se nærmere på swahilitolkes kompetencer – de skal kunne sige goddag, godmorgen og bestille to kolde øl – that's it. Og så har radioens Onkel Anekdote en række litteraturhistoriske anmelderskandaler med til os. Det og meget andet i ugens Radio Information

Swahilitolken Søren, anmelderskandaler, deleøkonomi og optur over nationalisering af bankerne

I denne udgave af Radio Information skal vi se nærmere på swahilitolkes kompetencer – de skal kunne sige goddag, godmorgen og bestille to kolde øl – that's it. Og så har radioens Onkel Anekdote en række litteraturhistoriske anmelderskandaler med til os. Det og meget andet i ugens Radio Information
De tre forskere interesserer sig ikke kun for bøgernes tekst. Også deres fysiske fremtoning granskes for at få et indblik i hvordan man i samtiden har henvendt sig til børnene.

I guldalderen boomede børnelitteraturen – også den på fransk og tysk

På Det Kongelige Bibliotek sidder et lille forskerhold og gransker slidte børnebøger, gulnede breve og dagbøger fra årene 1790-1850. Målet: At komme tæt på periodens børn og deres læsevaner
Siden kritikkens opkomst i det 18. århundrede har den været en vigtig ordstyrer i samtalen om litteratur. I dag kæmper den for ørenlyd i en digital offentlighed, der summer af stemmer

Opbrud i litteraturkritikken

Siden kritikkens opkomst i det 18. århundrede har den været en vigtig ordstyrer i samtalen om litteratur. I dag kæmper den for ørenlyd i en digital offentlighed, der summer af stemmer
De helt unge forfattere fokuserer på sociale og hverdagslige relationer, de deler de lidt ældres skeptiske fremstilling af velfærdsstaten, men ser samtidig helt nye muligheder i litteraturens autoritet. Deres skepsis får en ny form og insisterer på et liv hinsides de officielt sanktionerede forestillinger om det gode liv

De skriver fra det trætte, ømme, uperfekte liv i skyggen af en fjern velfærdsstat

De helt unge forfattere fokuserer på sociale og hverdagslige relationer, de deler de lidt ældres skeptiske fremstilling af velfærdsstaten, men ser samtidig helt nye muligheder i litteraturens autoritet. Deres skepsis får en ny form og insisterer på et liv hinsides de officielt sanktionerede forestillinger om det gode liv

Staten i litteraturen

I andet bind af 1500-1800-tallets europæiske litteraturhistorie bliver fokus lagt på staten – og den moderne politiske ordens tilblivelse. Resultatet er inspirerende, interessante læsninger, der bidrager til en ny form for politisk litteraturhistorie

Det andet moderne gennembrud

Litterater gentager sig selv, og det er den samme kanon, vi læser igen og igen, når det gælder det moderne gennembrud. J.P. Jacobsen, Herman Bang og Johannes V. Jensen er indiskutabelt store forfattere, men der findes også en lang række uretfærdigt oversete forfattere, som vi næsten aldrig hører om. Nu skal de ifølge Hans Otto Jørgensen frem i lyset
Hvor meget af Mark Twains romanhelt Tom Sawyer var inspireret af virkelighedens Tom Sawyer, en farverig lokalhelt, der huserede på San Franciscos værtshuse?

På sporet af Tom Sawyer

Mark Twain hævdede stædigt, at han selv fandt på Tom Sawyer. Det mente virkelighedens Tom Sawyer imidlertid ikke. Sandheden findes måske i San Francisco, byen der formede den store amerikanske forfatter

Sider

Mest læste

  1. Pelle Erobreren og andre litteraturhistoriske strejker viser os, at det altid har handlet om mere end løn og frokost
    Overenskomstforhandlingerne 2018 rejser ligesom strejken op til Septemberforliget i 1899 spørgsmål om, hvem der anerkendes som vigtige medspillere i udformningen af det fælles, og hvad det vil sige at handle politisk eller solidarisk. Og den slags spørgsmål er fortsat pokkers vigtige. Det mener Nicklas Freisleben Lund, der forsker i strejkelitteratur i perioden 1850-1950
  2. 500 års vandrende tanker
    Er essayet en uddøende genre? Det er tesen hos svenske Arne Melberg, der har samlet 33 karakteristiske eksempler på genren og selv vover pelsen med fire forsøg
  3. Da Muren faldt, måtte romanen genopfinde sig selv
    Romanen har altid været en trofast ledsager, når det gjaldt de store samfundsmæssige omvæltninger. Det gælder også, da Muren i Berlin faldt. Med det perspektiv tegnes et litteraturhistorisk rids af den europæiske roman efter Murens fald
  4. Det andet moderne gennembrud
    Litterater gentager sig selv, og det er den samme kanon, vi læser igen og igen, når det gælder det moderne gennembrud. J.P. Jacobsen, Herman Bang og Johannes V. Jensen er indiskutabelt store forfattere, men der findes også en lang række uretfærdigt oversete forfattere, som vi næsten aldrig hører om. Nu skal de ifølge Hans Otto Jørgensen frem i lyset
  5. ’De unge er sgu da romantikere’
    I de litterære klassikere finder vi et fast holdepunkt i en verden, der er ved at smuldre for øjnene af os. Men vi finder også nye perspektiver, der kan give os et anderledes blik på vores samtid
  6. Litteraturen definerer altid de europæiske krisetider
    Flugt, migration og eksil har altid præget den europæiske litteratur. Og nogle gange er det ligefrem litteraturen, der skaber historien. Med afsæt i den aktuelle flygtningestrøm til Europa og dens udfordring for det europæiske sammenhold er Information sammen med en historiker og en litterat gået på jagt efter migrationens rolle for den europæiske litteratur
  7. Asger Schnacks ’Graffiti’ er en skatkiste for de få indviede
    Flosklerne skygger for indsigt og udsyn i Asger Schnacks gavmildt entusiastiske tekster om moderne lyrik, kunst og musik
  8. I guldalderen boomede børnelitteraturen – også den på fransk og tysk
    På Det Kongelige Bibliotek sidder et lille forskerhold og gransker slidte børnebøger, gulnede breve og dagbøger fra årene 1790-1850. Målet: At komme tæt på periodens børn og deres læsevaner