Emne

litteraturhistorie

Nyuddannede humanister: Litteraturstudiet har rustet os til arbejdsmarkedet

De færreste ansætter humanister, fordi de er glade for at læse, det har fem år på litteraturhistorie gjort os bevidste om. Vi har derfor undervejs opbygget kompetencer i både budgetstyring og PR – og samtidig fordybet os i ’Ulysses’, skriver Emma Berggreen Andersen og Anna Simonia Gjørup Kleinsøe i dette debatindlæg

Arbejdsløs humanist: Universitetet uddanner os til professionelle fortidslevn

Da jeg dimitterede fra universitetet føltes det som at blive sat af i et fremmed land midt om natten. Hvordan kunne arbejdsmarkedet forblive så langt fra vores næser i hele studietiden? Universitetet misleder sine studerende, skriver Alen Causevic i dette debatindlæg

En litteraturhistorisk begivenhed

Begivenhedskulturen har ramt dansk litteraturhistorieskrivning. Tre litterater bruger begivenheden som greb, og det er der kommet en ny slags litteraturhistorie ud af, som fortæller om finlitteraturen fra 2000 til 2019

Disciplineret fandenivoldsk

Mindeord over Lars Peter Rømhild (1934-2020), en historiebevidst, generøs litterat, af en slags, som næppe fremstilles mere

I 2017 overså Knud Wentzel kvinderne i sin litteraturkanon. Nu råder han bod med en kvindekanon

På en gang fremstår Knud Wentzel som fortæller og som grebet læser, og det er en fascinerende position. Resultatet er en bog, som det betaler sig at læse

Vores bud på en litteraturhistorie var aldrig tænkt som det sidste ord, men snarere som det første

Katrine Marie Guldagers kritik i sidste uges tillæg abonnerer på en i grunden temmelig gammeldags forestilling om litteraturen, hvor denne helst skal isoleres inde i et bogomslag, skriver de tre skribenter af Informations litteraturhistorie i deres svar på kritikken

Information forbigår fællesskabet i sin nye litteraturhistorie

Informations nye litteraturhistorie burde måske have heddet avantgardens litteraturhistorie. I hvert fald synes forfatter Katrine Marie Guldager ikke, at de begivenheder, der skrives ud fra, er væsentlige nok begivenheder, eller at der tages nok ansvar for helheden

Podcast: Australien brænder, og de nye 20’ere brøler på forandring

De australske klimabrande peaker lørdag, anslår myndighederne. Men hvornår er de massive nok til for alvor at anspore til handling? Det spørger vi blandt andet om i denne årets første Radio Information

I 2015 vandrede syriske flygtninge på de danske motorveje, og med dem ankom en litterær aktivisme

Da Henrik Nordbrandts digt »Vuggevise« blev trykt på forsiden af Politikens kultursektion, gik det engagerede digts klare tale sin sejrsgang gennem et Danmark, der var ramt af flygtningekrisens yderste skvulp

Sider

Mest læste

  1. Det var en litteraturhistorisk hovedbegivenhed i 2005, da Jørgen Leth skrev »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret«. Sådan skrev vores kritikere i sidste uges danske litteraturhistorie om det 21. århundrede. Meget kønspolitisk vand er siden løbet under broen, så nu har vi bedt redaktøren på ’Det uperfekte menneske’, to af debattens centrale stemmer samt en medie- og kønsforsker om at besøge 2005’s ophedede debat endnu en gang
  2. Da jeg dimitterede fra universitetet føltes det som at blive sat af i et fremmed land midt om natten. Hvordan kunne arbejdsmarkedet forblive så langt fra vores næser i hele studietiden? Universitetet misleder sine studerende, skriver Alen Causevic i dette debatindlæg
  3. De færreste ansætter humanister, fordi de er glade for at læse, det har fem år på litteraturhistorie gjort os bevidste om. Vi har derfor undervejs opbygget kompetencer i både budgetstyring og PR – og samtidig fordybet os i ’Ulysses’, skriver Emma Berggreen Andersen og Anna Simonia Gjørup Kleinsøe i dette debatindlæg
  4. Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
  5. Da Henrik Nordbrandts digt »Vuggevise« blev trykt på forsiden af Politikens kultursektion, gik det engagerede digts klare tale sin sejrsgang gennem et Danmark, der var ramt af flygtningekrisens yderste skvulp
  6. Informations nye litteraturhistorie burde måske have heddet avantgardens litteraturhistorie. I hvert fald synes forfatter Katrine Marie Guldager ikke, at de begivenheder, der skrives ud fra, er væsentlige nok begivenheder, eller at der tages nok ansvar for helheden
  7. Katrine Marie Guldagers kritik i sidste uges tillæg abonnerer på en i grunden temmelig gammeldags forestilling om litteraturen, hvor denne helst skal isoleres inde i et bogomslag, skriver de tre skribenter af Informations litteraturhistorie i deres svar på kritikken
  8. Overenskomstforhandlingerne 2018 rejser ligesom strejken op til Septemberforliget i 1899 spørgsmål om, hvem der anerkendes som vigtige medspillere i udformningen af det fælles, og hvad det vil sige at handle politisk eller solidarisk. Og den slags spørgsmål er fortsat pokkers vigtige. Det mener Nicklas Freisleben Lund, der forsker i strejkelitteratur i perioden 1850-1950