Emne

litteraturhistorie

Podcast: Australien brænder, og de nye 20’ere brøler på forandring

De australske klimabrande peaker lørdag, anslår myndighederne. Men hvornår er de massive nok til for alvor at anspore til handling? Det spørger vi blandt andet om i denne årets første Radio Information

I 2015 vandrede syriske flygtninge på de danske motorveje, og med dem ankom en litterær aktivisme

Da Henrik Nordbrandts digt »Vuggevise« blev trykt på forsiden af Politikens kultursektion, gik det engagerede digts klare tale sin sejrsgang gennem et Danmark, der var ramt af flygtningekrisens yderste skvulp

Vi har nedtur over Obama

I denne uges podcast taler vi om kriseramte konservative i Tyskland, fertilitetskrise i Vesten, Brian Mikkelsens kulturkanon (husker I?) og hvorfor Obama opfører sig vildt træls, efter at han er blevet god for 40 millioner dollar

2012 blev året, hvor Uffe Elbæk nedlagde Brian Mikkelsens Kulturkanon

Nedlæggelsen af Kulturkanonen affødte en vild litterær aktivisme, der muligvis er et af de mest markante træk ved de seneste års danske litteratur

Information skriver det 21. århundredes litteraturhistorie. Her er de første 11 år

Fra 2000-2010. Dansk litteraturhistorie kort fortalt

Jens Christian Grøndahl 14 år efter kokkens datter: »Efter MeToo og hele krænkelsesdebatten kunne man jo godt frygte, at det nu var blevet endnu værre«

Det var en litteraturhistorisk hovedbegivenhed i 2005, da Jørgen Leth skrev »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret«. Sådan skrev vores kritikere i sidste uges danske litteraturhistorie om det 21. århundrede. Meget kønspolitisk vand er siden løbet under broen, så nu har vi bedt redaktøren på ’Det uperfekte menneske’, to af debattens centrale stemmer samt en medie- og kønsforsker om at besøge 2005’s ophedede debat endnu en gang
Ugen på kulturgangen

Bandemedlemskab til salg for autenticitetssøgende rappere

I denne uge sladrer kulturgangen om en amerikansk rapper, der har betalt sig til et foregivet bandemedlemskab, Volbeats fejde med danske anmeldere og om at poesipublikationen Øverste Kirurgiske er genopstået

Podcast: Klimaugen er over os, og det samme er Rambo

Ugens Radio Information er klar. Og spørgsmålene hober sig op. Hvorfor læser digtere op, som de gør? Hvor kan jeg sætte mit præg på klimaugen? Og hvorfor er ’Rambo – Last Blood’ ikke noget bæ?

I 2001 skubbede litteraturfestivalen In the Making dansk lyrik ind i et nyt årtusind

Ekkoerne fra festivalen In the Making kunne mærkes overraskende steder i dansk lyrik i mange år efter, den fandt sted. Dette er anden del af Informations litteraturhistorie i det 21. århundrede. Året er 2001

Det var ikke ubetinget fedt, da Claus Beck-Nielsen i år 2000 skrev dansk litteraturhistorie

Claus Beck-Nielsen skrev dansk litteraturhistorie, da Information åbnede spalterne for, at han i reportager kunne folde sig ud som den hjemløse Claus Nielsen. Men Claus Nielsen var en fiktiv kilde i en ægte avis. Kritikere anklagede avisen for at forvirre og for at tage fokus og ressourcer fra reelt udsatte. Vi har genbesøgt Information omkring årtusindskiftet for at høre, hvilke etiske dilemmaer og diskussioner artikelserien gav anledning til

Sider

Mest læste

  1. Der banker et stærkt humanistisk hjerte i Peter Nielsens nye essaysamling ’Med fortællingen går jeg i døden’
  2. Da jeg dimitterede fra universitetet føltes det som at blive sat af i et fremmed land midt om natten. Hvordan kunne arbejdsmarkedet forblive så langt fra vores næser i hele studietiden? Universitetet misleder sine studerende, skriver Alen Causevic i dette debatindlæg
  3. Da Henrik Nordbrandts digt »Vuggevise« blev trykt på forsiden af Politikens kultursektion, gik det engagerede digts klare tale sin sejrsgang gennem et Danmark, der var ramt af flygtningekrisens yderste skvulp
  4. Det var en litteraturhistorisk hovedbegivenhed i 2005, da Jørgen Leth skrev »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret«. Sådan skrev vores kritikere i sidste uges danske litteraturhistorie om det 21. århundrede. Meget kønspolitisk vand er siden løbet under broen, så nu har vi bedt redaktøren på ’Det uperfekte menneske’, to af debattens centrale stemmer samt en medie- og kønsforsker om at besøge 2005’s ophedede debat endnu en gang
  5. Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
  6. Overenskomstforhandlingerne 2018 rejser ligesom strejken op til Septemberforliget i 1899 spørgsmål om, hvem der anerkendes som vigtige medspillere i udformningen af det fælles, og hvad det vil sige at handle politisk eller solidarisk. Og den slags spørgsmål er fortsat pokkers vigtige. Det mener Nicklas Freisleben Lund, der forsker i strejkelitteratur i perioden 1850-1950
  7. De færreste ansætter humanister, fordi de er glade for at læse, det har fem år på litteraturhistorie gjort os bevidste om. Vi har derfor undervejs opbygget kompetencer i både budgetstyring og PR – og samtidig fordybet os i ’Ulysses’, skriver Emma Berggreen Andersen og Anna Simonia Gjørup Kleinsøe i dette debatindlæg