Emne

litteraturhistorie

Det er nærmest umuligt at skrive dansk litteraturhistorie. Vi prøver alligevel

Introduktion til en begivenhedsorienteret fortælling om dansk litteratur i det 21. århundrede

Manifest: Sådan vil Information skrive litteraturhistorien fra 2000 til 2019

Manifest for en begivenhedsorienteret fortælling om dansk litteratur fra 2000 til i dag. Vi begynder med Claus Beck-Nielsen i år 2000

Det er i litteraturen, man ved mest om at være menneske og europæer

Romanen er Europas værk. Europa er romanen. Hvis man kan tale om et kontinent og en genre, så er det romanen og Europa. Fra Cervantes til Édouard Louis har forfatterne formet og præget det europæiske. Bedre end nogen historiebøger eller antropologiske og sociologiske studier har litteraturen bid for bid som en opdagelsesrejsende afdækket ukendt land og gjort den til del af vores fælles sprog og erkendelse

Karsten Sand Iversens glemte forfattere er et højaktuelt forsvar for litteraturen og for Europa

Karsten Sand Iversen har med sine medrivende nedslag i fem – for danske læsere – ukendte forfatterskaber skrevet et engageret forsvar for litteraturen og Europa lige nu

Nyd ny bog om Danmarks litterære landskaber!

Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis leverer med pragtværket ’Danmarksbilleder’ et overflødighedshorn af skønne billeder og oplysende, indsigtsfulde og intelligente betragtninger

I Lykke-Pers søgen efter sig selv, finder vi næsten hele det seneste århundredes samfundsudvikling

Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne

Pelle Erobreren og andre litteraturhistoriske strejker viser os, at det altid har handlet om mere end løn og frokost

Overenskomstforhandlingerne 2018 rejser ligesom strejken op til Septemberforliget i 1899 spørgsmål om, hvem der anerkendes som vigtige medspillere i udformningen af det fælles, og hvad det vil sige at handle politisk eller solidarisk. Og den slags spørgsmål er fortsat pokkers vigtige. Det mener Nicklas Freisleben Lund, der forsker i strejkelitteratur i perioden 1850-1950

’De unge er sgu da romantikere’

I de litterære klassikere finder vi et fast holdepunkt i en verden, der er ved at smuldre for øjnene af os. Men vi finder også nye perspektiver, der kan give os et anderledes blik på vores samtid

Asger Schnacks ’Graffiti’ er en skatkiste for de få indviede

Flosklerne skygger for indsigt og udsyn i Asger Schnacks gavmildt entusiastiske tekster om moderne lyrik, kunst og musik
Podcast

Swahilitolken Søren, anmelderskandaler, deleøkonomi og optur over nationalisering af bankerne

I denne udgave af Radio Information skal vi se nærmere på swahilitolkes kompetencer – de skal kunne sige goddag, godmorgen og bestille to kolde øl – that's it. Og så har radioens Onkel Anekdote en række litteraturhistoriske anmelderskandaler med til os. Det og meget andet i ugens Radio Information

Sider

Mest læste

  1. Da Henrik Nordbrandts digt »Vuggevise« blev trykt på forsiden af Politikens kultursektion, gik det engagerede digts klare tale sin sejrsgang gennem et Danmark, der var ramt af flygtningekrisens yderste skvulp
  2. Der banker et stærkt humanistisk hjerte i Peter Nielsens nye essaysamling ’Med fortællingen går jeg i døden’
  3. Da jeg dimitterede fra universitetet føltes det som at blive sat af i et fremmed land midt om natten. Hvordan kunne arbejdsmarkedet forblive så langt fra vores næser i hele studietiden? Universitetet misleder sine studerende, skriver Alen Causevic i dette debatindlæg
  4. Det var en litteraturhistorisk hovedbegivenhed i 2005, da Jørgen Leth skrev »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret«. Sådan skrev vores kritikere i sidste uges danske litteraturhistorie om det 21. århundrede. Meget kønspolitisk vand er siden løbet under broen, så nu har vi bedt redaktøren på ’Det uperfekte menneske’, to af debattens centrale stemmer samt en medie- og kønsforsker om at besøge 2005’s ophedede debat endnu en gang
  5. Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
  6. Claus Beck-Nielsen skrev dansk litteraturhistorie, da Information åbnede spalterne for, at han i reportager kunne folde sig ud som den hjemløse Claus Nielsen. Men Claus Nielsen var en fiktiv kilde i en ægte avis. Kritikere anklagede avisen for at forvirre og for at tage fokus og ressourcer fra reelt udsatte. Vi har genbesøgt Information omkring årtusindskiftet for at høre, hvilke etiske dilemmaer og diskussioner artikelserien gav anledning til
  7. Når der kun findes én kvindelig forfatter på den danske kanonliste, skydes det ikke kun urimelige patriarkalske strukturer i fortiden, men også forældede og automatiserede forestillinger om den danske litteraturhistorie. Lad os nu få listen gjort tidssvarende, skriver forfatter og litteraturanmelder Nanna Goul i denne klumme