Emne

litteraturhistorie

Forfatterens tid

Enhver forfatter, der har skrevet på vegne af den historiske nødvendighed, var en forræder ikke kun over for sine medborgere, men også over for sin kunst. Det at skrive har at gøre med at tælle sine døde, komme over sine tab og integrere forandringer, selv når de er ødelæggende, i fortællingen om hvem vi er, skriver Jens Christian Grøndahl

Tro på Sherlock

Det er ikke kun de spændende historier om Sherlock Holmes, der er grunden til, at den geniale detektiv er så berømt og populær i dag. Det skyldes også en lang række mennesker, som på forskellig vis har dyrket ham med stor iver i mere end 100 år

500 års vandrende tanker

Er essayet en uddøende genre? Det er tesen hos svenske Arne Melberg, der har samlet 33 karakteristiske eksempler på genren og selv vover pelsen med fire forsøg

Et udgivelseshistorisk mysterium

Knut Hamsun reviderede fra 1890 til 1934 løbende sit hovedværk ’Sult’. Men hvilken af de i alt fem udgaver der er den rigtige, strides filologer og forlag om. Og hvilken af de fem udgaver vi hidtil har haft mulighed for at læse i Danmark er også usikkert. Vi forsøger at opklare et mysterium

Sider

Mest læste

  1. Da Henrik Nordbrandts digt »Vuggevise« blev trykt på forsiden af Politikens kultursektion, gik det engagerede digts klare tale sin sejrsgang gennem et Danmark, der var ramt af flygtningekrisens yderste skvulp
  2. Der banker et stærkt humanistisk hjerte i Peter Nielsens nye essaysamling ’Med fortællingen går jeg i døden’
  3. Da jeg dimitterede fra universitetet føltes det som at blive sat af i et fremmed land midt om natten. Hvordan kunne arbejdsmarkedet forblive så langt fra vores næser i hele studietiden? Universitetet misleder sine studerende, skriver Alen Causevic i dette debatindlæg
  4. Det var en litteraturhistorisk hovedbegivenhed i 2005, da Jørgen Leth skrev »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret«. Sådan skrev vores kritikere i sidste uges danske litteraturhistorie om det 21. århundrede. Meget kønspolitisk vand er siden løbet under broen, så nu har vi bedt redaktøren på ’Det uperfekte menneske’, to af debattens centrale stemmer samt en medie- og kønsforsker om at besøge 2005’s ophedede debat endnu en gang
  5. Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
  6. Når der kun findes én kvindelig forfatter på den danske kanonliste, skydes det ikke kun urimelige patriarkalske strukturer i fortiden, men også forældede og automatiserede forestillinger om den danske litteraturhistorie. Lad os nu få listen gjort tidssvarende, skriver forfatter og litteraturanmelder Nanna Goul i denne klumme
  7. Claus Beck-Nielsen skrev dansk litteraturhistorie, da Information åbnede spalterne for, at han i reportager kunne folde sig ud som den hjemløse Claus Nielsen. Men Claus Nielsen var en fiktiv kilde i en ægte avis. Kritikere anklagede avisen for at forvirre og for at tage fokus og ressourcer fra reelt udsatte. Vi har genbesøgt Information omkring årtusindskiftet for at høre, hvilke etiske dilemmaer og diskussioner artikelserien gav anledning til