Emne

litteraturkanon

Åbenhed om ændring af kanon

Forslagene til ændringerne har været i offentlig høring, og alle interesserede har haft mulighed for at udtale sig

Ny kanon

Revisionen af litteraturkanonen er lusket igennem af en lille arbejdsgruppe under folkeskolen. Og ændringerne er sket uden begrundelse og diskussion

Overhørt i Beijing

En korruptionsmanual dukker op på internettet, de riges nye fetich er et glas brystmælk, og imens forsøger kommunistpartiet sig med en litteraturkanon

Sider

Mest læste

  1. Ifølge udvalget bag den danske litteraturkanon er hverken Tove Ditlevsen eller Inger Christensen værdige til kanonlisten, som kun rummer én kvinde. Det er udtryk for en patriarkalsk kultur, som ikke anerkender åbenlys litterær kvalitet, skriver forfatter og redaktør Elisabeth Møller Jensen i denne kronik
  2. 13 mænd og én kvinde. Det er den politisk bestemte kønsfordeling i den kanon af forfattere, som alle gymnasieelever skal igennem. Det vidner om, hvordan undervisningssystemet medvirker til at skrive kvinderne ud af vores fælles historie, skriver student Ditte Marie Stokholm Kær i dette debatindlæg
  3. Selv om kønsfordelingen er skæv i den kanon af forfattere, som gymnasieelever skal igennem, er det en dårlig idé at afskaffe den. Unge mennesker skal have det vigtigste fra fortiden, så vi får stærke fællesskaber i fremtiden. Løsningen er at tilføje flere kvinder, skriver gymnasielærer i dette debatindlæg
  4. Ungarn har ændret sin nationale litteraturkanon. Den jødiske forfatter Imre Kertész og andre af landets store forfattere er blevet erstattet med nationalistiske og antisemitiske forfattere, som idealiserer det gamle Ungarn
  5. Når der kun findes én kvindelig forfatter på den danske kanonliste, skydes det ikke kun urimelige patriarkalske strukturer i fortiden, men også forældede og automatiserede forestillinger om den danske litteraturhistorie. Lad os nu få listen gjort tidssvarende, skriver forfatter og litteraturanmelder Nanna Goul i denne klumme
  6. Sonja Hauberg har aldrig været dømt helt ude, men heller ikke for alvor inde. Nu har vi en god lejlighed til at opgradere hendes såkaldte pubertetsroman netop på grund af dens pubertet
  7. På en gang fremstår Knud Wentzel som fortæller og som grebet læser, og det er en fascinerende position. Resultatet er en bog, som det betaler sig at læse
  8. Måske er ændringerne ikke lusket igennem, men de er i hvert fald lempet igennem ved at optræde som ukommenteret bilag i et fagligt basalt og yderst bastant høringsmateriale