Emne

litteraturkritik

Den politiserende litteraturkritik er et dybt bekymrende angreb på den frie kunst

Berlingskes anmelder Mikkel Andersson er politiserende og tonedøv, fordi han er forhippet på at læse bogstaveligt. Det er skadeligt for den litterære kritik

Fik du din goodiebag med fra Bogforum?

Det er ærgerligt, at Bogforum, som skulle give plads til samtalen om litteratur, især handler om, hvem der læser hvad, hvordan forfatteren ser ud, og om vi fik en gratis goodiebag med hjem, så der er et fysisk bevis på, at vi faktisk har fået noget ud af at gå rundt i de overbelyste, madlugtende haller

Litterær kritik er omgang med mennesker, trods alt

Mens atmosfæren føles tyk af populistisk magisterhad, er der noget befriende i at se tilbage på snart 40 år i branchen og med sindsro slå fast, at der altid vil være spalteplads og læsere til en indtryksåben og belæst elsker af god litteratur, skriver Erik Skyum-Nielsen i dette essay om kritikerens møde med læseren
Torben Brostrøm

Den strømførende Brostrøm

Torben Brostrøm står hen som en af de store danske kritikere og erindringsforfattere i det 20. århundrede, med en fod ind i det 21. Søndag fylder han, der har været medarbejder ved Information siden 1956, 90 år. Hans yngre kollega Hans Hertel tegner her et personligt portræt af pædagogen, der fik historisk betydning som modernismens herold

Øjeblikkets uerstattelige værdi

Torben Brostrøm fylder 90 somre søndag og kvitterer med et rungende ja til livet, skriften og kærligheden

Underklassen lever igen i samtidslitteraturen – vi overser det bare

Klasseperspektivet er tilbage i dansk samtidslitteratur, der i stigende grad giver stemme til den underklasse, der ikke kan imødekomme konkurrencestatens krav om produktivitet og omstillingsparathed. Men litteraturkritikken overser klasseperspektivet og læser hellere efter køn, identitet, globale kriser og klimaforandringer, lyder en kritik

Kritikkens økosystem

God kritik bør levere noget andet end fagfælle-gennemsete fagartikler. Den vil ikke vil lade sig nøje med at opsummere litterære tendenser i oversigtsværker, men selv påvirke, hvad der skrives

Anmelderi

I denne uge har en konkret anmeldelse sat sindene i kog, nemlig Nazila Kivis anmeldelse i Politiken af Geeti Amiris erindringsbog Glansbilleder

Opbrud i litteraturkritikken

Siden kritikkens opkomst i det 18. århundrede har den været en vigtig ordstyrer i samtalen om litteratur. I dag kæmper den for ørenlyd i en digital offentlighed, der summer af stemmer

Sider

Mest læste

  1. Kulturredaktør Peter Nielsen er i sin Bogspids den 11. januar mistrøstig over, "at der er så lavt til loftet" i visse hjørner af dansk litteraturkritik og frem for alt mit. Men hvordan lige bidrager han selv til lofthævningen, når han uden eksempler eller argumentation kalder min kritiske praksis for "pubertær" og min anmeldelse af Carsten Jensens Vi, de druknede på litlive...
  2. Kvindelige filosoffer inspirerer en helt ny generation af tænkere. Information præsenterer fire af filosofiens nye superstjerner
  3. Det gælder om at være fuldt opmærksom her og nu, siger forfatteren Thomas Winding, som efter oplevelser af mystisk karakter i forbindelse med alvorlig sygdom har fået et andet syn på livet For et par år siden blev Thomas Winding meget syg af en såkaldt 'aortaaneurisme', hvilket på dansk betyder en udposning på hovedpulsåren...
  4. Klasseperspektivet er tilbage i dansk samtidslitteratur, der i stigende grad giver stemme til den underklasse, der ikke kan imødekomme konkurrencestatens krav om produktivitet og omstillingsparathed. Men litteraturkritikken overser klasseperspektivet og læser hellere efter køn, identitet, globale kriser og klimaforandringer, lyder en kritik
  5. Ricoeurs fortolkningsteori ender ikke i nihilistisk morads
  6. Hun er blevet kaldt den hvide, kvindelige udgave af Yahya Hassan, og i ugens løb er hun både blevet hyldet og beskyldt for at lyve. Karina Pedersen har med en ny bog skabt røre i den danske velfærdsdebat
  7. Da Berlin-muren faldt, mistede litteraturen sine fælles referencer – de utopier, som angav en retning. En ny utopi har endnu ikke manifesteret sig, og det gør litteraturen mere spændende end før, siger den tyske forfatter og kritiker Helmut Böttiger: Både æstetisk og indholdsmæssigt udforskes der langt flere veje end før, siger han i en samtale om sin nye bog ’Efter utopierne’
  8. På landets kulturredaktioner befinder vi os i en definitionsfase. Hvor meget plads skal vi give til det finlitterære og hvor meget til den populære litteratur? I virkeligheden er denne modsætning mellem det finlitterære og populære falsk og tilhører en verden af i går. Kampen står i dag et helt andet sted