Emne

litteraturkritik

Vores bud på en litteraturhistorie var aldrig tænkt som det sidste ord, men snarere som det første

Katrine Marie Guldagers kritik i sidste uges tillæg abonnerer på en i grunden temmelig gammeldags forestilling om litteraturen, hvor denne helst skal isoleres inde i et bogomslag, skriver de tre skribenter af Informations litteraturhistorie i deres svar på kritikken
Nekrolog

For Harold Bloom var Bibelen det største litterære værk og Shakespeare den største forfatter

Harold Blooms hovedformål var at lære folk at læse (stor) litteratur

Den politiserende litteraturkritik er et dybt bekymrende angreb på den frie kunst

Berlingskes anmelder Mikkel Andersson er politiserende og tonedøv, fordi han er forhippet på at læse bogstaveligt. Det er skadeligt for den litterære kritik

Fik du din goodiebag med fra Bogforum?

Det er ærgerligt, at Bogforum, som skulle give plads til samtalen om litteratur, især handler om, hvem der læser hvad, hvordan forfatteren ser ud, og om vi fik en gratis goodiebag med hjem, så der er et fysisk bevis på, at vi faktisk har fået noget ud af at gå rundt i de overbelyste, madlugtende haller

Litterær kritik er omgang med mennesker, trods alt

Mens atmosfæren føles tyk af populistisk magisterhad, er der noget befriende i at se tilbage på snart 40 år i branchen og med sindsro slå fast, at der altid vil være spalteplads og læsere til en indtryksåben og belæst elsker af god litteratur, skriver Erik Skyum-Nielsen i dette essay om kritikerens møde med læseren
Torben Brostrøm

Den strømførende Brostrøm

Torben Brostrøm står hen som en af de store danske kritikere og erindringsforfattere i det 20. århundrede, med en fod ind i det 21. Søndag fylder han, der har været medarbejder ved Information siden 1956, 90 år. Hans yngre kollega Hans Hertel tegner her et personligt portræt af pædagogen, der fik historisk betydning som modernismens herold

Øjeblikkets uerstattelige værdi

Torben Brostrøm fylder 90 somre søndag og kvitterer med et rungende ja til livet, skriften og kærligheden

Underklassen lever igen i samtidslitteraturen – vi overser det bare

Klasseperspektivet er tilbage i dansk samtidslitteratur, der i stigende grad giver stemme til den underklasse, der ikke kan imødekomme konkurrencestatens krav om produktivitet og omstillingsparathed. Men litteraturkritikken overser klasseperspektivet og læser hellere efter køn, identitet, globale kriser og klimaforandringer, lyder en kritik

Kritikkens økosystem

God kritik bør levere noget andet end fagfælle-gennemsete fagartikler. Den vil ikke vil lade sig nøje med at opsummere litterære tendenser i oversigtsværker, men selv påvirke, hvad der skrives

Sider

Mest læste

  1. Katrine Marie Guldagers kritik i sidste uges tillæg abonnerer på en i grunden temmelig gammeldags forestilling om litteraturen, hvor denne helst skal isoleres inde i et bogomslag, skriver de tre skribenter af Informations litteraturhistorie i deres svar på kritikken
  2. Kvindelige filosoffer inspirerer en helt ny generation af tænkere. Information præsenterer fire af filosofiens nye superstjerner
  3. Ricoeurs fortolkningsteori ender ikke i nihilistisk morads
  4. Klasseperspektivet er tilbage i dansk samtidslitteratur, der i stigende grad giver stemme til den underklasse, der ikke kan imødekomme konkurrencestatens krav om produktivitet og omstillingsparathed. Men litteraturkritikken overser klasseperspektivet og læser hellere efter køn, identitet, globale kriser og klimaforandringer, lyder en kritik
  5. Torben Brostrøm fylder 90 somre søndag og kvitterer med et rungende ja til livet, skriften og kærligheden
  6. Det gælder om at være fuldt opmærksom her og nu, siger forfatteren Thomas Winding, som efter oplevelser af mystisk karakter i forbindelse med alvorlig sygdom har fået et andet syn på livet For et par år siden blev Thomas Winding meget syg af en såkaldt 'aortaaneurisme', hvilket på dansk betyder en udposning på hovedpulsåren...
  7. Harold Blooms hovedformål var at lære folk at læse (stor) litteratur
  8. Da Berlin-muren faldt, mistede litteraturen sine fælles referencer – de utopier, som angav en retning. En ny utopi har endnu ikke manifesteret sig, og det gør litteraturen mere spændende end før, siger den tyske forfatter og kritiker Helmut Böttiger: Både æstetisk og indholdsmæssigt udforskes der langt flere veje end før, siger han i en samtale om sin nye bog ’Efter utopierne’