Emne

litteraturkritik

Litteraturkritik

At litteraturen på nogle måder har tabt terræn på den offentlige arena er dog på ingen måde ensbetydende med, at kritikken så bliver ligegyldig

Er kulsort satire om Nazityskland værd at læse?

Tyskerne tror ikke, at de kan sælge romanen, og franskmændene synes den mangler litterær kvalitet. Andre elsker den. Hvem har ret? Vi vurderer den britiske forfatters nye Holocaust-roman, ’The Zone of Interest’

Grænser for autofiktion

I stedet for at kæmpe mod den autofiktive tendens, er det nødvendigt at skærpe professionalismen i modtagerledet

Læserne spørger: Lars Bukdahl

»Nej, det er ikke bedre at fremhæve det gode end det dårlige i en bog, der mestendels er dårlig. Eller det dårlige i en bog, der mestendels er god for dens sags skyld. Du skal give et retfærdigt billede af bogen, men det, du skal være retfærdig over for, er din oplevelse af bogen«

Den kompetente smagsdom

Hvad udgør en god anmeldelse? Skal anmelderen holde sig selv ude af anmeldelsen eller snarere fælde en smagsdom? Denne diskussion fylder igen kultursiderne i landets aviser. Det enkle svar er, at enhver anmeldelse nødvendigvis er en smagsdom – ellers er det slet ikke en anmeldelse, men en formidling af et værk

Kritik af kritikere

Selvfølgelig er det patetisk, når forfattere efter selv den mindste kritik tager til genmæle. Men det er endnu værre, når de i en vigtig sag ikke gør

Den detroniserede dagbladskritiker

Dagbladskritikken er ved at miste sit monopol på smagsdommen. På litteraturblogs og Facebook får anmelderne svar på tiltale, når forfatterne tager til genmæle på kritikernes anmeldelser af deres bøger. Vi har spurgt en række fremtrædende skikkelser i litteraturdebatten, hvordan internetkulturen udfordrer og påvirker dagbladskritikken

Bogdebat: Læserbreve

Læsningen af Erik Skyum Nielsens anmeldelse (fredag den 1. februar 2013) af Pablo Llambias’ seneste sonetværk, Hundstein, fik mig til at fundere over, hvad man egentlig kan forvente af en anmeldelse, som forfatter og som læser?

Når anmelderne lægger sig helt ned

Kritik. Hvis det er sandt, at Knausgård har skrevet et mesterværk, så skal kritikken også afspejle dette. Med andre ord så bør stor litteratur afkræve stor litteraturkritik. Det har ikke just været tilfældet indtil videre

Med respekt for skriften

En god anmeldelse kan munde ud i en negativ vurdering, men præmisserne må være i orden og ikke bygge på anmelderens egne fordomme

Sider

Mest læste

  1. Man skal være hårdhudet for at udgive bøger i Tyrkiet, siger forfatterinden Elif Safak efter Orhan Pamuks Nobelpris
  2. Klasseperspektivet er tilbage i dansk samtidslitteratur, der i stigende grad giver stemme til den underklasse, der ikke kan imødekomme konkurrencestatens krav om produktivitet og omstillingsparathed. Men litteraturkritikken overser klasseperspektivet og læser hellere efter køn, identitet, globale kriser og klimaforandringer, lyder en kritik
  3. Torben Brostrøm har været 50 år på Information i næste uge. Her fortæller han om, hvad litteratur, litteraturkritik og det at skrive har betydet for ham – og om kærligheden og erindringen, der paradoksalt nok skaber forventninger På torsdag Torben Brostrøm 50-års jubilæum på Information, noget ellers kun Ejvind Larsen hidtil har præsteret...
  4. Kvindelige filosoffer inspirerer en helt ny generation af tænkere. Information præsenterer fire af filosofiens nye superstjerner
  5. Harold Blooms hovedformål var at lære folk at læse (stor) litteratur
  6. Katrine Marie Guldagers kritik i sidste uges tillæg abonnerer på en i grunden temmelig gammeldags forestilling om litteraturen, hvor denne helst skal isoleres inde i et bogomslag, skriver de tre skribenter af Informations litteraturhistorie i deres svar på kritikken
  7. Solvej Balle har forladt udvalget med en kritik af dets arbejde. Kriterierne for at modtage støtte sigter ikke på, hvorvidt forfatterne skriver gode bøger eller ej, men i stedet på, hvor gode de er til at skitsere deres arbejdsgang, siger hun. Hun mener, at arbejdet i udvalget er mere kuriøst end seriøst
  8. Med sine smalle lyrikudgivelser og det legendariske Hvedekorn har Borgens Forlag været dansk litteraturs væksthus. Men efter et katastrofalt regnskabsår og en halvering af medarbejderstaben er både lyrikken og tidsskriftet i fare