Emne

Litteraturvidenskab

Modernistiske digte gør bare min tømmermændshovedpine værre

Informations videnskabsjournalist er gået i selvordineret kulturterapi for at se, om det kan gøre hende til et mere harmonisk menneske. Tredje uge rammer hun hovedet mod en mur af modernistisk poesi og må erkende, at hendes forløb har nået et foreløbigt lavpunkt

Forskere finder litteraturens skjulte mønstre

Et polsk forskerhold har fundet beviser for, at avancerede matematiske formler ligger til grund for over 100 klassiske litterære værker. De matematiske strukturer minder om de fraktaler, som findes overalt i naturen, og sætter spørgsmålstegn ved den menneskelige opfattelse af ’god litteratur’

Fraktaler

Vi har set neurologer scanne hjernen på skønlitterære læsere for at se, hvordan vi responderer på fiktive forløb og figurer. Og vi har hørt evolutionsteoretikere fortælle, at vores litterære læsning ikke kun er styret af lyst

Meget norsk og ret sjovt

En litteraturforsker med midtlivskrise får job på sin hjemstavns udkantsuniversitet. Her må hun se sin fortid (og et røget fårehoved) i øjnene til en træls julefrokost

Sult til alle tider

Peer E. Sørensen skriver suverænt om Knut Hamsuns ’Sult’ og gør det forståeligt, hvorfor værket har trukket så dybe spor i moderne litteratur

Læserne spørger: Mette Sandbye

»Jeg kunne godt have drømt om at blive popstjerne, men det lå ligesom ikke i talentkortene. Jeg drømte mere seriøst om at blive journalist, men dumpede til adgangsprøven, og det er jeg glad for i dag«

Kandidater med speciale i Paradise Hotel

Hvis ikke skønlitteraturen for alvor formår at sætte skub i vækstøkonomien, hvad skal vi så bruge den til?

Videnskaben

Litteraturen, den gode, kan tåle alt, og jeg er med på, at der skal analyseres, men det taler ikke til det akademiskes fordel, hvis interessen for litteratur går i stykker for dem, der tilmelder sig studiet. Og er det stadig sådan?

Mest læste

  1. »Jeg kunne godt have drømt om at blive popstjerne, men det lå ligesom ikke i talentkortene. Jeg drømte mere seriøst om at blive journalist, men dumpede til adgangsprøven, og det er jeg glad for i dag«
  2. Informations videnskabsjournalist er gået i selvordineret kulturterapi for at se, om det kan gøre hende til et mere harmonisk menneske. Tredje uge rammer hun hovedet mod en mur af modernistisk poesi og må erkende, at hendes forløb har nået et foreløbigt lavpunkt
  3. Et polsk forskerhold har fundet beviser for, at avancerede matematiske formler ligger til grund for over 100 klassiske litterære værker. De matematiske strukturer minder om de fraktaler, som findes overalt i naturen, og sætter spørgsmålstegn ved den menneskelige opfattelse af ’god litteratur’
  4. Peer E. Sørensen skriver suverænt om Knut Hamsuns ’Sult’ og gør det forståeligt, hvorfor værket har trukket så dybe spor i moderne litteratur
  5. Vi har set neurologer scanne hjernen på skønlitterære læsere for at se, hvordan vi responderer på fiktive forløb og figurer. Og vi har hørt evolutionsteoretikere fortælle, at vores litterære læsning ikke kun er styret af lyst