Emne

Livsstilssygdomme

Sundhedsvæsnet elsker datateknologi, fordi det har misforstået, hvad sundhed er

Det er sejlivede myter om sundhed og lægevidenskab, der har åbnet sluserne for en datateknologisk ’hype’ på sundhedsområdet. Men enhver lægevidenskabelig måling er politisk, og derfor skal vi have kritisk debat om, hvad vi måler, skriver læge og ph.d.-studerende Christoffer Bjerre Haase i dette debatindlæg

Overvægt og livsstilssygdomme giver sårbarhed over for corona. Fokuser på det fremfor alder

Overvægtige og folk med livsstilssygdomme såsom forhøjet blodtryk og diabetes er især i risiko for at blive ramt hårdt af coronavirus. Derfor burde fokus ændres fra alder til helbred, skriver kostvejleder Marie Raes i dette debatindlæg

Kronik: De officielle kostråd burde anbefale en plantebaseret kost

Vi bliver kostvejledt i forhold til vores kultur og ikke i forhold til, hvad der er sundest for os. Hvis vi for alvor skal bekæmpe livsstilssygdommene, viser forskningen, at kostrådene har brug for en grøn opdatering

Jeppe på fedtbjerget

I New Zealand har overvægt kostet en immigrant opholdstilladelsen. Han opfattes som en potentiel belastning for samfundet, fordi hans vægt kan komme til at koste sundhedsvæsnet dyrt. I Danmark er fedme endnu ikke forbudt ved lov, men kan vi sige os helt fri for at opfatte overvægtige mennesker som underlegne og dyre for fællesskabet?

Er rygere dyrere for samfundet eller ej?

To sundhedsprofessorer tager til genmæle mod Frederik Stjernfelt, der de seneste uger har argumenteret for, at ’livsstilssyndere’ som rygere og overvægtige formentlig er billigere for samfundsøkonomien end ikkerygere.

Offentlige sundhedsudgifter er eksploderet

De sidste otte år er udgifterne til operationer, læger og sygehuse eksploderet - og stigningen vil fortsætte. Oppositionen, regeringen og vismændene er dog ikke enige om, hvordan regningen skal betales

Enkle sager?

Det er klart, at der er nogle åbenlyse fordele ved at isolere sit synspunkt fra en større sammenhæng: Man er klar i mælet. Man har en mening, som man kan overskue

Et bundløst kar

GENNEM ÅRTIER HAR det danske velfærdssamfund udviklet sig til et serviceorgan, som på nogle af de helt centrale områder i tilværelsen tilbyder befolkningen gratis og lige adgang til ydelser af høj kvalitet. Når det drejer sig om områder som børnepasning, uddannelse, omsorg, pleje og sundhed, er danskerne vænnet til, at der er lige og universel adgang for hele befolkningen. Men hvor man på de fleste områder har vænnet folk til, at der trods alt var et parallelt privat system ved siden af bestående af private børnehaver, skoler og så videre, har sundhedsvæsenet indtil for få år siden udelukkende været offentligt

VU: Fede bagerst i køen

VU støtter op om en række regionråds-medlemmers udtalelse om, at rygere og overvægtige skal sendes bagerst i hospitalskøen. KU er uenige

Sider

Mest læste

  1. Overvægtige og folk med livsstilssygdomme såsom forhøjet blodtryk og diabetes er især i risiko for at blive ramt hårdt af coronavirus. Derfor burde fokus ændres fra alder til helbred, skriver kostvejleder Marie Raes i dette debatindlæg
  2. Vi bliver kostvejledt i forhold til vores kultur og ikke i forhold til, hvad der er sundest for os. Hvis vi for alvor skal bekæmpe livsstilssygdommene, viser forskningen, at kostrådene har brug for en grøn opdatering
  3. Det er sejlivede myter om sundhed og lægevidenskab, der har åbnet sluserne for en datateknologisk ’hype’ på sundhedsområdet. Men enhver lægevidenskabelig måling er politisk, og derfor skal vi have kritisk debat om, hvad vi måler, skriver læge og ph.d.-studerende Christoffer Bjerre Haase i dette debatindlæg
  4. Læserbrev
  5. De sidste otte år er udgifterne til operationer, læger og sygehuse eksploderet - og stigningen vil fortsætte. Oppositionen, regeringen og vismændene er dog ikke enige om, hvordan regningen skal betales