Emne

lyrik

Poesi i rindende floder

I den svenske digter Katarina Frostensons første digtsamling på dansk myldrer en verden frem af sprogets energirum

Lars Skinnebach, formoder jeg?

Daniel Dalgaard får slet ikke skåret navlestrengen over til sin læremesters digte. Et sted derinde aner man et eget talent, om det så kan bære må næste bog afsløre

Psyken blafrer hjemløs over himlen

Simon Grotrian nåede i 2012 op på 40 udgivelser. Er hans flid mon blevet hans problem?

Om at erindre det uforståelige

Det er 67 år siden, at russerne befriede Auschwitz-Birkenau. Og mens der i vore dage nærmest er tale om en erindringsindustri, var mindet om nazisternes udryddelseslejre noget, der undslog sig sproget for digteren og holocaustoverleveren Paul Celan, som brugte et helt liv på at skrive utilnærmelige digte om det ubeskrivelige

Som at stå i en vammel udgave af ’Alice i Eventyrland’

’Din fjendes fest’, Anders Abildgaards tredje bog, er sær, sitrende og værd at vende tilbage til – den er fuld af musikalske sætninger og et abstrakt ubehag

Detektiven som sjælesørger

’Slagteren fra Lille Burma’ er sidste kapitel om kommissær Barbarotti, og Håkan Nesser fuldender hermed et fænomenalt fembindsværk, der med sin lyriske fortælling om menneskets kamp mod ensomheden gør krimien til romankunst

Efterårets bitre frugter

Modning: Efterårets farver og voldsomme vejr spejler sig i poesien og beskriver sindsstemninger af hygge eller rædsel, når digtere skriver om forrygende blæstpoesi og stjerner uden øjenlåg

Læserne spørger: Ursula Andkjær Olsen

»Som jeg ser det, er poesi netop det rette sted at behandle konflikt ... Men, ok, konflikten mellem Astrid Kragh og Annette Vilhelmsen ville jeg sgu nok få svært ved at skrive et digt om ...«

I akrobaternes sovesal

Morti Vizki skrev ikke ret meget, de sidste år, han levede, som også var de år, jeg kendte ham. ’Ikke ret meget’ i betydningen ganske få ord

Klaustrofobiske øvelser

Der er ikke meget rum eller schwung over teksterne i årets afgangsantologi fra Forfatterskolen. De er snarere klaustrofobiske, skrevet fra et lille rum

Sider

Mest læste

  1. I 1994 blev poeten og poesi-formidleren Poul Borum stillet dette spørgsmål. Her er det berusende svar
  2. Brillant, overvældende, en fantastisk rigdom: Letkøbte superlativer overskygger læsningen af Inger Christensens bøger. Kan det være anderledes, når de er, som de er? Tue Andersen Nexø skriver om en levende klassiker Hvis nogen digter i Danmark er en levende klassiker, må det være Inger Christensen...
  3. Et knaldhårdt greb styrer de ubehagelige løjer i Christina Hagens nyeste bog ’White Girl’ – der står ’digte’ udenpå, men det skal man ikke lade sig snyde af
  4. Dansklærere og computere er nogle af årsagerne til, at de danske bogforlag modtager uanede mængder af digte fra håbefulde teenagepiger Unge teenagepiger er blandt de ivrigste storleverandører til det meste af det lyrik, der hver uge kommer ind af døren hos bogforlagene...
  5. 'Hvis man ikke laver noget, er man ikke noget værd. Sådan er det i vores samfund. Det er vi opdraget til', siger Henrik Nordbrandt
  6. Mette Moestrup bevæger sig fra antikke myter til moderne søvnløshed i et vildt og virtuost tempo i sin nye digtsamling ’Til den smukkeste’. Der er krig og kærlighed og knivskarpe piruetter i sproget, men også alt muligt andet som er svært at fange, fordi strømmen af sentenser bliver for tæt og igennemsigtig
  7. Duncan Wiese overfører med digtsamlingen ’Tityrus’ en af europæiske litteraturs ældste genrer til det 21. århundrede
  8. Det er biologiens pres, der råder i den nye litteratur. De unge forfattere er vrede på kroppen og dens besværligheder, men også kroppens muligheder udforskes. Det, der kendetegner den nye litteratur, er ifølge kritiker og lektor Elisabeth Friis et uironisk forhold til kroppen