Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

magtens tredeling

Justitsminister Nick Hækkerup afviser al kritik af sit ministeriums ageren. Han fastholder, at Justitsministeriet ikke pålagde Domstolsstyrelsen eller domstolene noget, men alene kom med opfordringer.

Coronaudredning sætter spørgsmålstegn ved, om nedlukningen af domstolene var lovlig

Det uafhængige ekspertudvalg, som Folketinget har nedsat til at granske håndteringen af COVID-19, sår fornyet tvivl om, hvorvidt grundloven blev overholdt under forårets nedlukning af domstolene. Justitsminister Nick Hækkerup afviser grundlovsbrud
Jan Ole Haagensens forældre blev gift i 1960. Hans far var 18 år og hans mor lige blevet 17. De måtte ansøge om et såkaldt kongebrev for at blive gift. Dengang skulle en kvinde være 18 og en mand 21. Tilladelsen blev dengang givet efter en individuel vurdering.

Barn af ’barnebrud’: En forfatningsdomstol kan beskytte os mod ulovlige instrukser

Støjbergs instrukssag understreger behovet for en forfatningsdomstol til at beskytte os, når en regering føler sig hævet over gældende lov og ikke længere respekterer institutioner sat i verden til at beskytte os borgere, skriver Jan Ole Haagensen i dette debatindlæg
Det kontroversielle forløb begyndte den 11. marts, få minutter inden statsminister Mette Frederiksen på direkte tv annoncerede den historiske nedlukning af Danmark.

Mails sår tvivl om, hvorvidt nedlukningen af domstolene var i overensstemmelse med Grundloven

Nye dokumenter kaster lys over nedlukningen af retsvæsenet under coronakrisen. Forløbet er på kant med Grundlovens princip om domstolenes uafhængighed, vurderer juridiske eksperter. Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet afviser kritikken
Den 11. marts 2020 kl 20.30 startede statsminister Mette Frederiksen det pressemøde, hvor hun annoncerede, at Danmark ville blive lukket ned. Så vidt Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, husker, fik han allerede om eftermiddagen den 11. marts 2020 et opkald fra Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, hvor han fortalte, at statsminister Mette Frederiksen samme aften ville lukke Danmark ned og sende medarbejderne i den offentlige sektor hjem.

Direktør afviser grundlovsbrud: Nedlukningen af domstolene var helt efter bogen

Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, er uforstående over for kritikken af nedlukningen af domstolene. »Hvis vi som det eneste sted i samfundet bare havde valgt at fortsætte, havde det været dybt uforsvarligt sundhedsmæssigt,« siger han

Politisk dom

Selvfølgelig må politikere have holdninger til såvel indretning som udmøntning af landets love. Det forventer vi faktisk. Ligesom vi forventer, at politikerne lader domstolene om at dømme, indtil dommene er endelige. Derefter er politisk diskussion velkommen
Grundloven af 1915, som den kan ses på Christiansborg.

Morgendagens anledning

Fejring af en længst utidssvarende forfatning
Magtforskydning. 'Det centrale i Folketingets arbejde i dag er kontrollen med regeringens arbejde. Det er hovedopgaven i dag, og det ligner også den udvikling, vi ser i resten af Europa, hvor parlamen-terne har tabt indflydelse,' siger demokratiekspert Mogens Herman Hansen.

Magten siver ud af Folketinget

EU’s stigende indflydelse på dansk lovgivning og en stadig mere kompleks verden har gjort Folketinget overflødigt som lovgivere. Medlemmerne har ikke længere indflydelse på lovens udformning, og i dag er deres hovedfunktion reduceret til at kontrollere regeringen. Et job, der heller ikke har været nemt med en faktuel flertalsregering de seneste 10 år
Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, kritiserede for nylig franske dommere for lemfældighed, da en tidligere straffet voldsforbryder umiddelbart efter sin løsladelse dræbte en ung pige. Den kritik blev ikke modtaget med tavshed af dommerstanden, som siden har protesteret mod præsidentens udtalelser ved flere lejligheder.

Retsvæsnet og politikere krydser klinger i Sydeuropa

I mange sydeuropæiske lande medfører retsvæsnets autonomi hyppige konflikter mellem den dømmende og den politiske magt. I Frankrig har domstolene netop gennemført en historisk strejke i protest mod Sarkozys retspolitik

Tillykke til Dansk Folkeparti

Til min dødsdag vil jeg forsvare, at folketingsmedlemmer kan bære religiøse symboler, men ikke dommere

Læserne skriver

Debat fra dagens avis

Sider

Mest læste

  1. Magtens tredeling
    Vores grundlov bryder princippet om magtens tredeling i flere paragraffer. Det kan sikre kritik – men det kan også muliggøre magtmisbrug. Væsentligst har det samlet magten hos regeringen
  2. Direktør afviser grundlovsbrud: Nedlukningen af domstolene var helt efter bogen
    Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, er uforstående over for kritikken af nedlukningen af domstolene. »Hvis vi som det eneste sted i samfundet bare havde valgt at fortsætte, havde det været dybt uforsvarligt sundhedsmæssigt,« siger han
  3. Mails sår tvivl om, hvorvidt nedlukningen af domstolene var i overensstemmelse med Grundloven
    Nye dokumenter kaster lys over nedlukningen af retsvæsenet under coronakrisen. Forløbet er på kant med Grundlovens princip om domstolenes uafhængighed, vurderer juridiske eksperter. Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet afviser kritikken
  4. Hvem har magten?
    Den danske grundlov er baseret på Montesquies tanker om magtens tredeling. Et princip, der skulle sikre mod magtmisbrug. Men allerede i sin tid frygtede den radikale statsminister C...
  5. Coronaudredning sætter spørgsmålstegn ved, om nedlukningen af domstolene var lovlig
    Det uafhængige ekspertudvalg, som Folketinget har nedsat til at granske håndteringen af COVID-19, sår fornyet tvivl om, hvorvidt grundloven blev overholdt under forårets nedlukning af domstolene. Justitsminister Nick Hækkerup afviser grundlovsbrud
  6. Lovenes ånd
    Montesquieus gamle værk fra 1748, 'Om lovenes ånd', er kommet i en ny oversættelse. Og hvilken fornyet aktualitet har bogen ikke fået netop nu efter Højesterets overraskende kendelse forleden om den såkaldte Tvindlov Ny bog Man skal helt hen til side 168 i Om Lovenes Ånd for at finde den anbefaling af magtens tredeling, som vi alle forbinder med Montesquieus navn: "En borgers politiske frihed er den sindsro der stammer fra den overbevisning enhver har om sin sikkerhed; og for at man kan have denne frihed, må regeringsformen være af en sådan art, at en borger ikke behøver at frygte en anden borger...
  7. SF’s tro på straf
    KAN STATSMAGTEN igennem skærpede straffebestemmelser reducere kriminalitetens omfang? Det spørgsmål er stadig aktuelt i den retspolitiske debat, selv om det i virkelighedens verden for længst er blevet besvaret...
  8. Del magten i fire
    I en internationaliseret verden bestående af delkulturer magter nationalstaten ikke de offentlige opgaver, der trænger sig mest på: Konfliktløsning og mægling. En ny instans må til RET BESET Magtens tredeling hyldes som en enestående bedrift i politisk teori, og har i lyset heraf fået lov til at stå urørt tilbage...