Emne

magtens tredeling

Barn af ’barnebrud’: En forfatningsdomstol kan beskytte os mod ulovlige instrukser

Støjbergs instrukssag understreger behovet for en forfatningsdomstol til at beskytte os, når en regering føler sig hævet over gældende lov og ikke længere respekterer institutioner sat i verden til at beskytte os borgere, skriver Jan Ole Haagensen i dette debatindlæg

Mails sår tvivl om, hvorvidt nedlukningen af domstolene var i overensstemmelse med Grundloven

Nye dokumenter kaster lys over nedlukningen af retsvæsenet under coronakrisen. Forløbet er på kant med Grundlovens princip om domstolenes uafhængighed, vurderer juridiske eksperter. Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet afviser kritikken

Direktør afviser grundlovsbrud: Nedlukningen af domstolene var helt efter bogen

Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, er uforstående over for kritikken af nedlukningen af domstolene. »Hvis vi som det eneste sted i samfundet bare havde valgt at fortsætte, havde det været dybt uforsvarligt sundhedsmæssigt,« siger han

Politisk dom

Selvfølgelig må politikere have holdninger til såvel indretning som udmøntning af landets love. Det forventer vi faktisk. Ligesom vi forventer, at politikerne lader domstolene om at dømme, indtil dommene er endelige. Derefter er politisk diskussion velkommen

Morgendagens anledning

Fejring af en længst utidssvarende forfatning

Magten siver ud af Folketinget

EU’s stigende indflydelse på dansk lovgivning og en stadig mere kompleks verden har gjort Folketinget overflødigt som lovgivere. Medlemmerne har ikke længere indflydelse på lovens udformning, og i dag er deres hovedfunktion reduceret til at kontrollere regeringen. Et job, der heller ikke har været nemt med en faktuel flertalsregering de seneste 10 år

Retsvæsnet og politikere krydser klinger i Sydeuropa

I mange sydeuropæiske lande medfører retsvæsnets autonomi hyppige konflikter mellem den dømmende og den politiske magt. I Frankrig har domstolene netop gennemført en historisk strejke i protest mod Sarkozys retspolitik

Tillykke til Dansk Folkeparti

Til min dødsdag vil jeg forsvare, at folketingsmedlemmer kan bære religiøse symboler, men ikke dommere

Læserne skriver

Debat fra dagens avis

Kors i hytten

Man må formode, at politikerne ved at lovgive mod et hypotetisk problem længe før, det er opstået - hvis det nogen sinde gør - ønsker at signalere rettidig omhu og handlekraft. Men det eneste, man signalerer er en paranoid mangel på tillid

Sider

Mest læste

  1. Vores grundlov bryder princippet om magtens tredeling i flere paragraffer. Det kan sikre kritik – men det kan også muliggøre magtmisbrug. Væsentligst har det samlet magten hos regeringen
  2. Den danske grundlov er baseret på Montesquies tanker om magtens tredeling. Et princip, der skulle sikre mod magtmisbrug. Men allerede i sin tid frygtede den radikale statsminister C...
  3. Nye dokumenter kaster lys over nedlukningen af retsvæsenet under coronakrisen. Forløbet er på kant med Grundlovens princip om domstolenes uafhængighed, vurderer juridiske eksperter. Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet afviser kritikken
  4. Montesquieus gamle værk fra 1748, 'Om lovenes ånd', er kommet i en ny oversættelse. Og hvilken fornyet aktualitet har bogen ikke fået netop nu efter Højesterets overraskende kendelse forleden om den såkaldte Tvindlov Ny bog Man skal helt hen til side 168 i Om Lovenes Ånd for at finde den anbefaling af magtens tredeling, som vi alle forbinder med Montesquieus navn: "En borgers politiske frihed er den sindsro der stammer fra den overbevisning enhver har om sin sikkerhed; og for at man kan have denne frihed, må regeringsformen være af en sådan art, at en borger ikke behøver at frygte en anden borger...
  5. Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, er uforstående over for kritikken af nedlukningen af domstolene. »Hvis vi som det eneste sted i samfundet bare havde valgt at fortsætte, havde det været dybt uforsvarligt sundhedsmæssigt,« siger han
  6. Karl Poppers ’Det åbne samfund og dets fjender’ er en beundringsværdig manifestation af mistillid til magt
  7. KAN STATSMAGTEN igennem skærpede straffebestemmelser reducere kriminalitetens omfang? Det spørgsmål er stadig aktuelt i den retspolitiske debat, selv om det i virkelighedens verden for længst er blevet besvaret...
  8. I en internationaliseret verden bestående af delkulturer magter nationalstaten ikke de offentlige opgaver, der trænger sig mest på: Konfliktløsning og mægling. En ny instans må til RET BESET Magtens tredeling hyldes som en enestående bedrift i politisk teori, og har i lyset heraf fået lov til at stå urørt tilbage...