Emne

markedsøkonomi

Her er fire ideer til, hvordan vi ændrer magtforholdet mellem marked og samfund

Meget få vælgere vil betale mere for deres fiskepinde, og endnu færre politikere drømmer om at springe ud som fuldblods-markedskritikere. Men hvis samfundet skal have bukserne på og ikke blot være skadeservice for markedet, skal vi tænke socialentreprenant, skriver selvstændig erhvervsdrivende Mikael K. Bjerre i dette debatindlæg
30 års tysk genforening

I vest kaldte de det verdens største omstilling, i øst kaldte de det verdens største hæleri

Med den tyske genforening begyndte den nådesløse omstilling af DDR’s 8.000 urentable, nedslidte og ofte dybt forgældede statsejede virksomheder til privat eje med vesttyskere i førersædet – hvis de da ikke skulle køres til skrot. Op til 30-årsjubilæet slår Alternative für Deutschland politisk plat på den vesttyske ’kolonisering’ af Østtyskland

30 år og 15.000 mia. kroner har ikke været nok til at rette op på 40 års planøkonomi i DDR

Som et symbol på den lange afsked med det 20. århundrede og DDR er brunkul stadig det, der leverer nogle af de bedst betalte arbejdspladser i Østtyskland. Imens fortsætter afvandringen til Vesttyskland og debatten om omstillingstabere. Vi savner ikke DDR, men vi savner sammenholdet, lyder det 30 år efter genforeningen

Markedet har gjort mig psykisk syg. Det lever af, at vi mennesker har det dårligt med os selv

Selv om jeg føler, jeg kan gennemskue den neoliberale markedslogik, der hersker overalt i samfundet, er jeg ude af stand til at komme ud af dens fangenskab. Den har installeret et mindreværd i mig, som har udløst en spiseforstyrrelse, skriver Naja Momberg Christiansen i dette debatindlæg

Nej, hænderne er ikke varmere i det private, Mia Amalie Holstein

Det stigende omfang af rigide regler i den offentlige sektor, som ifølge Cepos’ velfærdspolitiske chef skulle få hænderne til at isne, er netop et resultat af den markedsgørelse, hun forfægter, skriver Karen Mølbæk i dette debatindlæg

Friedrich Hayek: Drop matematiske modeller og økonomisk politik. Markedet ordner alt

Den østrigske økonom Friedrich Hayek var ultraliberalisten der inspirerede Thatcher, Reagan og Friedman
Essay

London kan blive den første, der falder, når den næste finanskrise rammer

I dag er politik ligegyldig. Det er markedskræfterne, der former vores verden, og det gør de godt. Sådan lød den dominerende etos før 2008. Adam Tooze, forfatter til nyt storværk om finanskrisen, pointerer her, at den fortælling altid var en illusion

Kejserens nye klæder: Sprogcentrene i København nedlægges ved udlicitering

De udefrakommende aktører har budt så lav en pris, at der kun kan være tale om plattenslageri. Enhver, der har den mindste føling med undervisningsområdet, vil vide, at den pris, der har vundet, aldrig vil kunne levere bare en tilnærmelsesvis acceptabel undervisning

Kinas markedsreformer står i stampe

For knap fire årtier siden iværksatte Kina de første markedsreformer og åbnede for internationale investeringer. Nu står reformerne i stampe, og Kina kritiseres for ikke at give markedskræfterne frit spil

Vesten kræver reformer, før Kina kan få status som markedsøkonomi

Washington og Bruxelles udskyder beslutningen om at give Kina status som markedsøkonomi og stiller krav om reformer. Efter 15 års medlemskab af WTO havde Kina forventet automatisk at få markedsøkonomistatus i år og advarer imod vestlig protektionisme

Sider

Mest læste

  1. Kina har gradvist tilladt markedsreformer og åbnet for international handel. Men omfattende statssubsidier, lukrative låneaftaler og en uvilje til at tage livtag med de statsejede virksomheder vidner om Kinas Kommunistiske Partis manglende tillid til de frie markedskræfter
  2. Den østrigske økonom Friedrich Hayek var ultraliberalisten der inspirerede Thatcher, Reagan og Friedman
  3. Den unge franske økonom Thomas Piketty er med sin nye bog udråbt til en økonomisk superstjerne – ’det 21. århundredes Tocqueville’ – der vender op og ned på alt det, økonomer har antaget om ulighedens væsen, ved at stille det oplagte spørgsmål: Er der egentlig fakta, der understøtter alt det, vi troede, vi vidste om økonomi?
  4. Som et symbol på den lange afsked med det 20. århundrede og DDR er brunkul stadig det, der leverer nogle af de bedst betalte arbejdspladser i Østtyskland. Imens fortsætter afvandringen til Vesttyskland og debatten om omstillingstabere. Vi savner ikke DDR, men vi savner sammenholdet, lyder det 30 år efter genforeningen
  5. Med den tyske genforening begyndte den nådesløse omstilling af DDR’s 8.000 urentable, nedslidte og ofte dybt forgældede statsejede virksomheder til privat eje med vesttyskere i førersædet – hvis de da ikke skulle køres til skrot. Op til 30-årsjubilæet slår Alternative für Deutschland politisk plat på den vesttyske ’kolonisering’ af Østtyskland
  6. Selv om jeg føler, jeg kan gennemskue den neoliberale markedslogik, der hersker overalt i samfundet, er jeg ude af stand til at komme ud af dens fangenskab. Den har installeret et mindreværd i mig, som har udløst en spiseforstyrrelse, skriver Naja Momberg Christiansen i dette debatindlæg
  7. Gennem de seneste 25 år har enigheden bredt sig i de politiske lag: Den frie markedsøkonomi er vores samfunds grundpræmis. Så da ledende SF’ere accepterede DONG-salget til en af finanskrisens værste spekulanter som et nødvendigt onde, overså de, at præmisserne ikke længere var acceptable for partiets bagland og brede kredse i befolkningen. Spørgsmålet er, om SF er klar til føre politik for en ny og anden nødvendighed
  8. Meget få vælgere vil betale mere for deres fiskepinde, og endnu færre politikere drømmer om at springe ud som fuldblods-markedskritikere. Men hvis samfundet skal have bukserne på og ikke blot være skadeservice for markedet, skal vi tænke socialentreprenant, skriver selvstændig erhvervsdrivende Mikael K. Bjerre i dette debatindlæg