Emne

markedsøkonomi

Kinas markedsreformer står i stampe

For knap fire årtier siden iværksatte Kina de første markedsreformer og åbnede for internationale investeringer. Nu står reformerne i stampe, og Kina kritiseres for ikke at give markedskræfterne frit spil

Vesten kræver reformer, før Kina kan få status som markedsøkonomi

Washington og Bruxelles udskyder beslutningen om at give Kina status som markedsøkonomi og stiller krav om reformer. Efter 15 års medlemskab af WTO havde Kina forventet automatisk at få markedsøkonomistatus i år og advarer imod vestlig protektionisme

Er Kina en markedsøkonomi?

Kina har gradvist tilladt markedsreformer og åbnet for international handel. Men omfattende statssubsidier, lukrative låneaftaler og en uvilje til at tage livtag med de statsejede virksomheder vidner om Kinas Kommunistiske Partis manglende tillid til de frie markedskræfter

Et splittet EU diskuterer Kinas status som markedsøkonomi

EU står over for at give Kina status af markedsøkonomi på trods af tvivl om, hvorvidt landet følger de frie markedskræfter. Det handler om billigere kinesiske varer på de europæiske markeder, øget konkurrence til industrien og naturligvis storpolitik. EU er dybt splittet

Tør investeringsjeget kritisere sig selv og tænke sig om?

Fire historiefortællende idéhistorikere sætter fokus på økonomi som levet liv i en ramsaltet kritik af økonomividenskabens abstrakte modelmageri og dens grundantagelser om individets nyttemaksimering og markedssamfundets velsignelser

Hvordan tager vi magten fra den enøjede markedsøkonom?

Det er let at skyde virksomheder kyniske profitmotiver i skoene, når de gør reklame for sig selv ved at påtage sig et socialt og miljømæssigt ansvar. Men vi er nødt til at bekymre os lidt mindre om hjertets renhed – ellers kommer vi aldrig det ensidige fokus på bundlinje og rentabilitet til livs

Markedet tager bolig i os

Med spiritisme og spraglet flerstemmighed forsøger Det Røde Rum at finde hoved og hale på kapitallogikken. ’Markedet (er ikke noget sted)’ er et forrygende bud på økonomikritisk scenekunst

Bekendelser fra troldmandens lærling

Økonomistudiet er for mange omgærdet med mystik, mens andre ser det som synonymt med ensidig profitmaksimering eller liberal indoktrinering. I virkeligheden er økonomi et forsøg på at forstå fænomener, der i høj grad er præget af tilfældighed. Vi arbejder kun med antagelser og forbehold, aldrig sandhed

På scenen kan man godt sige, at i fremtiden er der intet økonomisk system

Krisen har sat sig som en angstpræget erfaring, som kunsten kan løsne op, mener dramaturgen Tanja Diers, der har sammensat det økonomikritiske program ’Follow the Money’ under den aktuelle teaterfestival CPH Stage. I fem forestillinger arbejdes der med at gøre abstrakte pengestrømme til konkrete fortællinger og åbne rum, hvor vi kan forestille os andre fremtider

En anden form for rigdom

Handler kunstnerisk produktion kun om bruttonationalprodukt, eller handler den også om mere uhåndgribelige, men uvurderlige værdier for vores samfund?

Sider

Mest læste

  1. Kina har gradvist tilladt markedsreformer og åbnet for international handel. Men omfattende statssubsidier, lukrative låneaftaler og en uvilje til at tage livtag med de statsejede virksomheder vidner om Kinas Kommunistiske Partis manglende tillid til de frie markedskræfter
  2. Den unge franske økonom Thomas Piketty er med sin nye bog udråbt til en økonomisk superstjerne – ’det 21. århundredes Tocqueville’ – der vender op og ned på alt det, økonomer har antaget om ulighedens væsen, ved at stille det oplagte spørgsmål: Er der egentlig fakta, der understøtter alt det, vi troede, vi vidste om økonomi?
  3. Gennem de seneste 25 år har enigheden bredt sig i de politiske lag: Den frie markedsøkonomi er vores samfunds grundpræmis. Så da ledende SF’ere accepterede DONG-salget til en af finanskrisens værste spekulanter som et nødvendigt onde, overså de, at præmisserne ikke længere var acceptable for partiets bagland og brede kredse i befolkningen. Spørgsmålet er, om SF er klar til føre politik for en ny og anden nødvendighed
  4. Washington og Bruxelles udskyder beslutningen om at give Kina status som markedsøkonomi og stiller krav om reformer. Efter 15 års medlemskab af WTO havde Kina forventet automatisk at få markedsøkonomistatus i år og advarer imod vestlig protektionisme
  5. Det er ’forventet kaos’, at kursen på bitcoin er eksploderet og siden faldet næsten lige så meget igen. Og selvom flere lande har afvist den digitale mønt, så er bitcoin stadig en revolution, mener to danske bitcoinidealister
  6. EU står over for at give Kina status af markedsøkonomi på trods af tvivl om, hvorvidt landet følger de frie markedskræfter. Det handler om billigere kinesiske varer på de europæiske markeder, øget konkurrence til industrien og naturligvis storpolitik. EU er dybt splittet
  7. Også i Latinamerika viser den frie markedsøkonomi sin overlegenhed i forhold til den socialistiske planøkonomi
  8. En skat på finansielle transaktioner vil ikke sikre os mod nye kriser, og besættelsen af den er et udtryk for, at vi har stirret os blinde på forestillingen om finanskrisen som en finansiel krise, mener sociolog Ole Bjerg. Problemerne er mere grundlæggende, men selv navngivningen af krisen indsnævrer de løsninger, der foreslås