Emne

markedsøkonomi

Baggrund
1. oktober 2018

Friedrich Hayek: Drop matematiske modeller og økonomisk politik. Markedet ordner alt

Den østrigske økonom Friedrich Hayek var ultraliberalisten der inspirerede Thatcher, Reagan og Friedman
Den østrigske økonom Friedrich Hayek var ultraliberalisten der inspirerede Thatcher, Reagan og Friedman
Essay
15. september 2018

London kan blive den første, der falder, når den næste finanskrise rammer

I dag er politik ligegyldig. Det er markedskræfterne, der former vores verden, og det gør de godt. Sådan lød den dominerende etos før 2008. Adam Tooze, forfatter til nyt storværk om finanskrisen, pointerer her, at den fortælling altid var en illusion
Børsmæglere foran New Yorks børs den 2. okobter 2008. I dagene forinden er kurserne styrtdykket, og det politiske system er gået i gang med at iværksætte historiens største finansielle redningsaktion.
Læserbrev
14. marts 2018

Kejserens nye klæder: Sprogcentrene i København nedlægges ved udlicitering

De udefrakommende aktører har budt så lav en pris, at der kun kan være tale om plattenslageri. Enhver, der har den mindste føling med undervisningsområdet, vil vide, at den pris, der har vundet, aldrig vil kunne levere bare en tilnærmelsesvis acceptabel undervisning
Nyhed
20. december 2016

Kinas markedsreformer står i stampe

For knap fire årtier siden iværksatte Kina de første markedsreformer og åbnede for internationale investeringer. Nu står reformerne i stampe, og Kina kritiseres for ikke at give markedskræfterne frit spil
Baggrund
20. december 2016

Vesten kræver reformer, før Kina kan få status som markedsøkonomi

Washington og Bruxelles udskyder beslutningen om at give Kina status som markedsøkonomi og stiller krav om reformer. Efter 15 års medlemskab af WTO havde Kina forventet automatisk at få markedsøkonomistatus i år og advarer imod vestlig protektionisme
USA og EU har ikke tillid til, at Kina ikke fortsat vil subsidiere eksempelvis stålindustrien, hvis Kina får status som markedsøkonomi i WTO-regi.
Baggrund
9. februar 2016

Er Kina en markedsøkonomi?

Kina har gradvist tilladt markedsreformer og åbnet for international handel. Men omfattende statssubsidier, lukrative låneaftaler og en uvilje til at tage livtag med de statsejede virksomheder vidner om Kinas Kommunistiske Partis manglende tillid til de frie markedskræfter
Mens højhusene skyder op i Shanghai, forsøger de kinesiske magthavere at finde balancen mellem markedsøkonomi og planøkonomi.
Baggrund
19. januar 2016

Et splittet EU diskuterer Kinas status som markedsøkonomi

EU står over for at give Kina status af markedsøkonomi på trods af tvivl om, hvorvidt landet følger de frie markedskræfter. Det handler om billigere kinesiske varer på de europæiske markeder, øget konkurrence til industrien og naturligvis storpolitik. EU er dybt splittet
Kina producerer og eksporterer et væld af varer til Europa, ofte til langt billigere priser, end hvad samme varer koster i andre, tilsvarende lande. Hidtil har EU kunnet pålægge en særlig told på disse varer, men den mulighed vil nu forsvinde, hvis landet bliver anerkendt som en markedsøkonomi
Anmeldelse
29. august 2015

Tør investeringsjeget kritisere sig selv og tænke sig om?

Fire historiefortællende idéhistorikere sætter fokus på økonomi som levet liv i en ramsaltet kritik af økonomividenskabens abstrakte modelmageri og dens grundantagelser om individets nyttemaksimering og markedssamfundets velsignelser
Kronik
19. august 2015

Hvordan tager vi magten fra den enøjede markedsøkonom?

Det er let at skyde virksomheder kyniske profitmotiver i skoene, når de gør reklame for sig selv ved at påtage sig et socialt og miljømæssigt ansvar. Men vi er nødt til at bekymre os lidt mindre om hjertets renhed – ellers kommer vi aldrig det ensidige fokus på bundlinje og rentabilitet til livs
Det er let at skyde virksomheder kyniske profitmotiver i skoene, når de gør reklame for sig selv ved at påtage sig et socialt og miljømæssigt ansvar. Men vi er nødt til at bekymre os lidt mindre om hjertets renhed – ellers kommer vi aldrig det ensidige fokus på bundlinje og rentabilitet til livs
Anmeldelse
15. maj 2015

Markedet tager bolig i os

Med spiritisme og spraglet flerstemmighed forsøger Det Røde Rum at finde hoved og hale på kapitallogikken. ’Markedet (er ikke noget sted)’ er et forrygende bud på økonomikritisk scenekunst
Markedet er blevet til en guddom, der bor i os alle: I gæstearbejderen fra Dubai og den gældsatte husejer fra Hvidovre. ’Markedet (er ikke noget sted)’ viser, hvordan den globale stoledans spiller os ud mod hinanden.

Sider

  • Kommentar
    18. januar 2022

    At kapitalisme altid fører til mere global lighed, er en forsimpling

    Når Cepos’ Mads Lundby Hansen udlægger kapitalisme som værende ubetinget godt og lighedsskabende på globalt plan, glemmer han nuancerne. Kapitalisme gør sjældent arbejdet alene, og der er ingen garantier for, at den fortsat vil mindske uligheden, skriver leder for et forskningsprojekt om den globale uligheds idéhistorie Christian Olaf Christiansen i dette debatindlæg
    Arbejdere på et byggeprojekt i Mumbai. Den, stærkt statsdrevne, overgang til markedsøkonomi i Kina og Indien har hævet gennemsnitsindkomsten enormt.
  • Kronik
    22. juni 2019

    Markedet har gjort mig psykisk syg. Det lever af, at vi mennesker har det dårligt med os selv

    Selv om jeg føler, jeg kan gennemskue den neoliberale markedslogik, der hersker overalt i samfundet, er jeg ude af stand til at komme ud af dens fangenskab. Den har installeret et mindreværd i mig, som har udløst en spiseforstyrrelse, skriver Naja Momberg Christiansen i dette debatindlæg
    Markedet lever af, at vi mennesker har det dårligt med os selv, så vi kan betale os til et quickfix, skriver dagens kronikør.
  • Kommentar
    18. november 2021

    Pelle Dragsted: Folk ved godt, at kapitalismen er fucked. Opgaven er at opstille troværdige alternativer

    Flere og flere forstår, at vækstkapitalismen er uholdbar. Det, som står i vejen for forandring, er tvivlen om, hvorvidt der findes et realiserbart, attraktivt alternativ. Derfor er kapitalismekritikernes hovedopgave nu at udfolde den socialistiske, demokratiske økonomi, skriver Pelle Dragsted i dette indlæg
    Vi er nødt til at forholde os konkret til de selverklærede socialistiske staters katastrofale erfaringer, så vi undgår at gentage samme fejl i fremtiden, skriver Pelle Dragsted.
  • Klumme
    27. december 2021

    Planøkonomi er ikke et koordinationsproblem, men et politisk problem

    Den teknologiske udvikling i regnekraft, computere og håndteringen af store datamængder har muliggjort en centraløkonomisk planlægning med en effektivitet og af et omfang, man kun kunne drømme om i Sovjetunionen, men algoritmernes åg er ikke et attraktivt alternativ til markedets åg, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme
    Selv om algoritmerne vil kunne koordinere, hvad markedet gør med priserne i dag, slipper vi ikke for at træffe fælles beslutninger om, hvad principperne for vores fælles reproduktion af samfundet skal være, skriver forfatter Eskil Halberg.
  • Baggrund
    1. oktober 2018

    Friedrich Hayek: Drop matematiske modeller og økonomisk politik. Markedet ordner alt

    Den østrigske økonom Friedrich Hayek var ultraliberalisten der inspirerede Thatcher, Reagan og Friedman
    Den østrigske økonom Friedrich Hayek var ultraliberalisten der inspirerede Thatcher, Reagan og Friedman
  • Interview
    5. august 2019

    I vest kaldte de det verdens største omstilling, i øst kaldte de det verdens største hæleri

    Med den tyske genforening begyndte den nådesløse omstilling af DDR’s 8.000 urentable, nedslidte og ofte dybt forgældede statsejede virksomheder til privat eje med vesttyskere i førersædet – hvis de da ikke skulle køres til skrot. Op til 30-årsjubilæet slår Alternative für Deutschland politisk plat på den vesttyske ’kolonisering’ af Østtyskland
    Da de såkaldte Treuhand-myndigheder var færdige med privatiseringen af de gamle statsejede DDR-virksomheder i 1994, var knap en tredjedel af virksomhederne nedlagt. Og ud af de fire millioner mennesker, der havde været ansat i DDR- firmaerne, var tre millioner arbejdsløse.
  • Baggrund
    9. februar 2016

    Er Kina en markedsøkonomi?

    Kina har gradvist tilladt markedsreformer og åbnet for international handel. Men omfattende statssubsidier, lukrative låneaftaler og en uvilje til at tage livtag med de statsejede virksomheder vidner om Kinas Kommunistiske Partis manglende tillid til de frie markedskræfter
    Mens højhusene skyder op i Shanghai, forsøger de kinesiske magthavere at finde balancen mellem markedsøkonomi og planøkonomi.
  • Kommentar
    27. oktober 2021

    Druedahls kritik af Søren Mau viser, at han ikke formår at sætte sig ud over markedslogikken

    Jeppe Druedahl rammer forbi skiven i sin kritik af Søren Maus bog, fordi han baserer den på markedets præmisser. Maus ærinde er at inspirere til, at vi forestiller os et samfund, hvor goderne fordeles demokratisk og uden tvang. Det vil sige uden et marked, skriver ph.d.-studerende Magnus Møller Ziegler
    I en vareøkonomi må producenten tage sine produkter med på markedet i form af varer og håbe på, at nogen vil købe dem. Først da, efter arbejdets udførsel og formidlet af værdiformen, bliver de valideret som socialt nødvendige