Emne

markedsøkonomi

Kronik
1. februar 2014

Moralismens nederlag

SF’s udtræden af regeringen afslører venstrefløjens dybe krise: den tvetydige holdning til marked og demokrati
Siden murens fald har venstrefløjen været ude af stand til at vinde momentum, selv efter en kapitalistisk finanskrise. I stedet er venstrefløjen faldet tilbage i en moralisme, som i følge dagens kronikør er medårsag til SF’s nedsmeltning omkring salget af Dong. På billedet ses Ole Sohn (SF), der om nogen har været på en rejse siden østblokkens sammenbrud, og som for nyligt kaldte partiets splittelse for pinlig
Kommentar
23. januar 2014

Venstres blinde markedstro

Når Søren Pind vil gøre op med lejeloven, så de almene boliger kan gøres til genstand for spekulation, og huslejepriserne kan slippes løs, bekender han sig til partiets blinde tro på det frie marked. Dermed står han ikke – som Lars Løkke Rasmussen ellers giver udtryk for – alene, men tværtimod helt centralt i Venstres politiske univers
Nyhed
28. maj 2013

Kina vil reformere økonomisk, men stramme politisk

Kinas nye ledelse viser nu, hvad den står for: Den varsler økonomiske reformer, men indfører mere ideologisk kontrol
Nyhed
23. maj 2013

EU og USA vil standse multinationale firmaers skattefiduser

EU nåede i går på sit topmøde til enighed om et indgreb mod interne skattely inden årets udgang. Men en langt større udfordring for den vestlige markedsøkonomi er at forhindre multinationale virksomheder i at undgå at betale skat via smuthuller i lovgivningen, advarer OECD
Nyhed
13. februar 2013

Nordkoreas middelklasse får mobiler og udenlandsk tv

Markedsøkonomi og alternative medier siver ind over diktaturstatens grænser – ført an af Kina som økonomisk eksempel og andre landes radio- og tv-signaler. Men mest til gavn for dem, der har pengepungen i orden
Det nordkoreanske folk får i stigende grad adgang til blandt andet mobiltelefoner og diverse medier – også udenlandske. Sidste år fik nordkoreanerne også mulighed for – for første gang nogensinde – officielt at fejre Mors Dag.
Nyhed
2. februar 2013

Forargelsen over kapitalismen er ikke ideologisk

Fem år efter finanskrisen kan det globale plutokrati fortsætte deres selvberigelse på bekostning af alle andre, mens storspekulanter må reddes af skatteydermidler. Britiske borgerlige længes tilbage til dengang, da flid og sparsommelighed var vejen til rigdom
Selv for trofaste og ideologisk solidt forankrede borgerlige er den grænsesløse og åbenlyse grådighed, som krisen har afdækket. blevet for meget, skriver Nick Cohen. Her en ansat på vej på arbejde i London finansdistrikt, The City
Læserbrev
18. januar 2013

Der er altså forskel på bøger og letmælk

Hvorfor er det så svært at få en kulturpolitisk og ikke en markedsøkonomisk debat i Danmark om bogbranchens krise?
I de fleste af de øvrige europæiske lande har man en helt anderledes, kulturpolitisk, debat om bogens og skønlitteraturens fremtid, end vi har herhjemme, skriver Bjarke Larsen.
Interview
12. januar 2013

Vi lever i et samfund, der lemlæster sig selv

Den religiøse dyrkelse af markedsøkonomi er til fare for både naturen og samfundet, mener den italienske arkæolog Salvatore Settis. Italien er hårdt ramt, men kan i kraft af sin kulturarv også bidrage til løsninger på globale problemer
Arven. Når kulturarven forsømmes og forfalder – her er det udgravningerne i Pompei – er det ikke bare fortiden, men også redskaber til at forstå og håndtere nutidens problemer, vi spiller os af hænde, siger den italienske arkæolog Salvatore Settis.

Sider

  • Kommentar
    18. januar 2022

    At kapitalisme altid fører til mere global lighed, er en forsimpling

    Når Cepos’ Mads Lundby Hansen udlægger kapitalisme som værende ubetinget godt og lighedsskabende på globalt plan, glemmer han nuancerne. Kapitalisme gør sjældent arbejdet alene, og der er ingen garantier for, at den fortsat vil mindske uligheden, skriver leder for et forskningsprojekt om den globale uligheds idéhistorie Christian Olaf Christiansen i dette debatindlæg
    Arbejdere på et byggeprojekt i Mumbai. Den, stærkt statsdrevne, overgang til markedsøkonomi i Kina og Indien har hævet gennemsnitsindkomsten enormt.
  • Kronik
    22. juni 2019

    Markedet har gjort mig psykisk syg. Det lever af, at vi mennesker har det dårligt med os selv

    Selv om jeg føler, jeg kan gennemskue den neoliberale markedslogik, der hersker overalt i samfundet, er jeg ude af stand til at komme ud af dens fangenskab. Den har installeret et mindreværd i mig, som har udløst en spiseforstyrrelse, skriver Naja Momberg Christiansen i dette debatindlæg
    Markedet lever af, at vi mennesker har det dårligt med os selv, så vi kan betale os til et quickfix, skriver dagens kronikør.
  • Kommentar
    18. november 2021

    Pelle Dragsted: Folk ved godt, at kapitalismen er fucked. Opgaven er at opstille troværdige alternativer

    Flere og flere forstår, at vækstkapitalismen er uholdbar. Det, som står i vejen for forandring, er tvivlen om, hvorvidt der findes et realiserbart, attraktivt alternativ. Derfor er kapitalismekritikernes hovedopgave nu at udfolde den socialistiske, demokratiske økonomi, skriver Pelle Dragsted i dette indlæg
    Vi er nødt til at forholde os konkret til de selverklærede socialistiske staters katastrofale erfaringer, så vi undgår at gentage samme fejl i fremtiden, skriver Pelle Dragsted.
  • Klumme
    27. december 2021

    Planøkonomi er ikke et koordinationsproblem, men et politisk problem

    Den teknologiske udvikling i regnekraft, computere og håndteringen af store datamængder har muliggjort en centraløkonomisk planlægning med en effektivitet og af et omfang, man kun kunne drømme om i Sovjetunionen, men algoritmernes åg er ikke et attraktivt alternativ til markedets åg, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme
    Selv om algoritmerne vil kunne koordinere, hvad markedet gør med priserne i dag, slipper vi ikke for at træffe fælles beslutninger om, hvad principperne for vores fælles reproduktion af samfundet skal være, skriver forfatter Eskil Halberg.
  • Baggrund
    1. oktober 2018

    Friedrich Hayek: Drop matematiske modeller og økonomisk politik. Markedet ordner alt

    Den østrigske økonom Friedrich Hayek var ultraliberalisten der inspirerede Thatcher, Reagan og Friedman
    Den østrigske økonom Friedrich Hayek var ultraliberalisten der inspirerede Thatcher, Reagan og Friedman
  • Interview
    5. august 2019

    I vest kaldte de det verdens største omstilling, i øst kaldte de det verdens største hæleri

    Med den tyske genforening begyndte den nådesløse omstilling af DDR’s 8.000 urentable, nedslidte og ofte dybt forgældede statsejede virksomheder til privat eje med vesttyskere i førersædet – hvis de da ikke skulle køres til skrot. Op til 30-årsjubilæet slår Alternative für Deutschland politisk plat på den vesttyske ’kolonisering’ af Østtyskland
    Da de såkaldte Treuhand-myndigheder var færdige med privatiseringen af de gamle statsejede DDR-virksomheder i 1994, var knap en tredjedel af virksomhederne nedlagt. Og ud af de fire millioner mennesker, der havde været ansat i DDR- firmaerne, var tre millioner arbejdsløse.
  • Baggrund
    9. februar 2016

    Er Kina en markedsøkonomi?

    Kina har gradvist tilladt markedsreformer og åbnet for international handel. Men omfattende statssubsidier, lukrative låneaftaler og en uvilje til at tage livtag med de statsejede virksomheder vidner om Kinas Kommunistiske Partis manglende tillid til de frie markedskræfter
    Mens højhusene skyder op i Shanghai, forsøger de kinesiske magthavere at finde balancen mellem markedsøkonomi og planøkonomi.
  • Kommentar
    27. oktober 2021

    Druedahls kritik af Søren Mau viser, at han ikke formår at sætte sig ud over markedslogikken

    Jeppe Druedahl rammer forbi skiven i sin kritik af Søren Maus bog, fordi han baserer den på markedets præmisser. Maus ærinde er at inspirere til, at vi forestiller os et samfund, hvor goderne fordeles demokratisk og uden tvang. Det vil sige uden et marked, skriver ph.d.-studerende Magnus Møller Ziegler
    I en vareøkonomi må producenten tage sine produkter med på markedet i form af varer og håbe på, at nogen vil købe dem. Først da, efter arbejdets udførsel og formidlet af værdiformen, bliver de valideret som socialt nødvendige