Emne

massedemonstration

Hongkongs anholdte demokrativeteraner

I ly af den verdensomspændende sundhedskrise har Beijings repræsentanter i Hongkong øget presset på bystyret og krævet handling mod demokratibevægelsen. I weekenden blev 15 af bevægelsens mest kendte og rutinerede kræfter arresteret

Verdens korrupte og undertrykkende ledere er blevet befriet fra gadeprotesterne af coronavirus

Store folkeforsamlinger viste sig sidste år som et effektivt våben mod politiske magthavere. I 2020 er de til smittefare for os alle sammen. Vreden og behovet for at protestere findes stadig, men de skal finde nye former, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg

Vi lever i demonstrationernes tidsalder

Fra Hongkong til Barcelona går borgerne på gaden. 2019 er allerede et demonstrationsår på linje med 1968 og 1989. Men hvad betyder det for demokratiet, når politik rykker ud af parlamenterne?

Protesterne fortsætter i Hongkong

Politiet har forbudt demonstration lørdag, men demonstranterne vil gå på gaden alligevel

USA’s unge har fået nok af tom snak om våbenlovgivning: »Vote them out!«, siger de om politikerne

’March for Our Lives’-aktioner i Washington, D.C., og andre byer i USA og verden samlede talstærk støtte til et opgør med de amerikanske politikere og våbenlobbyens modstand mod skærpet kontrol med skydevåben. Bevægelsen anføres af overlevende ofre for skoleskyderier

Utroligt, men sandt: De sociale bevægelser er kommet tilbage som politisk våben

Skoleskyderiet i Florida har mobiliseret så mange, at det bliver kaldt den største skolebevægelse i USA’s historie

’Jeg sympatiserer med demonstranterne, men det her er åndssvagt. Hvad løser de ved at smadre løs?’

G20-topmødet i Hamborg druknede delvist i utøjlet hærværk og vold. Lokale i St. Pauli gik på gaden for at stoppe volden, selv om de dybest set sympatiserer med demonstranterne. Men kan man få opmærksomhed uden vold?

Putins popularitetsproblem

Demonstrationerne den 26. marts har smidt grus i Kremls valgkampsmaskineri op til præsidentvalget i 2018

Franske forstæder på grænsen af eksplosion

Flere fredelige demonstrationer er kammet over i vold og hærværk, siden en 22-årig mand den 2. februar antageligt blev voldtaget af fransk politi i en parisisk forstad i forbindelse med en identitetskontrol.

Massedemonstration i Moldova

40.000 mennesker er gået på gaden i Moldovas hovedstad, Chisinau, for at protestere mod den nye regering og kræve nyvalg

Sider

Mest læste

  1. For fem år siden brød de franske forstadghettoer i brand. Vrede og frustrationer blandt forstædernes unge fik frit løb og satte landet i undtagelsestilstand. I dag er der ro, men intet er forandret. Tværtimod har de faktorer der udløste optøjerne bidt sig fast, siger Luc Bronner, journalist forfatter til bogen 'Ghettoens lov'
  2. G20-topmødet i Hamborg druknede delvist i utøjlet hærværk og vold. Lokale i St. Pauli gik på gaden for at stoppe volden, selv om de dybest set sympatiserer med demonstranterne. Men kan man få opmærksomhed uden vold?
  3. I ly af den verdensomspændende sundhedskrise har Beijings repræsentanter i Hongkong øget presset på bystyret og krævet handling mod demokratibevægelsen. I weekenden blev 15 af bevægelsens mest kendte og rutinerede kræfter arresteret
  4. Hvad har koen Karoline med studenteroprøret og protestdemonstrationer med Rudi Dutschke og Daniel Cohn-Bendit at gøre? Intet vil de fleste sikkert mene. Men det er nu ikke helt rigtigt. Lyt til følgende personlige beretning fra det virkelige liv
  5. Store folkeforsamlinger viste sig sidste år som et effektivt våben mod politiske magthavere. I 2020 er de til smittefare for os alle sammen. Vreden og behovet for at protestere findes stadig, men de skal finde nye former, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg