Emne

massekommunikation

Kronik
26. juni 2001

Én på lampen

Skal PH nu være kulturradikalismens sidste lamme ikon? Manden, der med sin kamp for billige materialer og funkis banede vejen for den forfærdende ødelæggelse af dansk byggekultur til fordel for beton-kvantitet?
21. marts 2001

Masseproduktion med måde

Hvad stiller man op, når antallet af studerende stiger med raketfart, og erhvervslivet efterlyser målrettede kandidater? Information har set på to institutter med forskellige strategier
11. december 2000

Sansningens åbne porte

En fremragende ny udstilling på Tate Britain viser William Blakes mageløse, men dybt forstyrrende værker Kunst LONDON – Ved første øjekast er det som om vanvid vælder op af William Blakes (1757-1827) værker i form af dæmoner, monstre og andre sære nattedyr dansende mellem himmel og helvede som synes skabt af selvsamme stof som vores værste mareridt...
2. september 2000

Fanget mellem ånder og Oprah Winfrey

Unge i Afrikas storbyer er klemt mellem den afrikanske og vestlige kultur. Konsekvenserne er vold og identitetskriser »Vi er forvirrede. Tag f.eks. synet på kvinders påklædning...
Analyse
8. december 1999

Skulle det være en mening

PR-branchen, der har specialiseret sig i, hvordan man flytter vores opfattelse af virksomheder, politikere eller politiske emner, er støt voksende i Danmark Meget få uden for PR-industrien ved, at Danmark har en PR-branche, der efterhånden er ved at udvikle sig til en væsentlig faktor i offentligheden og i det politiske liv...
Kronik
28. august 1999

De nye medier og kulturpolitik

En væsentlig del af velfærdsstaten var den kulturpolitik, der ledsagede tanken om den sociale lighed. Det førte til en kritisk styring af radio og tv. Den ambition er i 1990'erne gået tabt, hvor de offentlige servicekanaler er over-ladt til benhårde konkurrencebetingelser og det er et problem, mener dagens kronikør, der her skriver om fremtidens mediepolitik Lørdagskronik For en kulturarkitekt som Julius Bomholt var medierne - og ikke mindst de elektroniske medier - vigtige redskaber i udformningen af den moderne velfærdsstat i efterkrigstiden...
2. juni 1999

Bos biler og flyvere

Kristian Pedersens doktordisputats er bygget op om en drengs tegninger gennem fjorten år DISPUTATS Bo har tegnet fra han var to år. Det er der ikke noget usædvanligt i. Det er mere interessant, at hans far har gemt alle tegningerne, og allermest påfaldende at Kristian Pedersen har fået et værk ud af det, som han forsvarer for den pædagogiske doktorgrad på Danmarks Lærerhøjskole i dag...
11. marts 1999

Information svigter kunstens fornyelse

Ekstra Bladet sætter dagsordenen i billedkunstdebatten, mens Information giver Kunstademiets Morten Stræde lov til at kalke pænhedens facade. Fornyelsen kommer ikke længere fra Akademiets professorvælde KUNST Har Ekstra Bladet opdaget en helt ny kunstretning, hvor de sammensvornes tætte kunst-klike udtrykker sig i et nyt Machiavelliansk kunstdogme: Gøgeungeeffekten? Eller kører tabloidsprøjten en ondsindet og kunstfjendsk kampagne, der har til formål at ødelægge et blomstrende og progressivt billedkunstmiljø, bare fordi Ekstra Bladets kernelæsere ikke har hjerne til at forstå meningen med den visuelle grundforskning, men forskanser sin hjemmehyggelige billedforståelse i lettilgængelige, guldindrammede solnedgange? Et er sikkert: Ekstra Bladet har vist sin kulturelle styrke ved at sætte dagsordenen i billedkunstdebatten...
5. august 1998

Konsekvenserne af privatlivets afskaffelse

Vi har ikke længere den indre ro, hvor fri tankevirksomhed kan foregå, for mængden af påvirkninger har hobet sig op Fælles-ego Visse forfattere, visse medier og store dele af reklamebranchen har et overordnet, kontrollerende forhold til det intime privatliv, der af samme grund ikke er så intimt eller privat, som det kunne være, hvis det ikke var for denne offentlige blodtryksregulering, som jeg ikke mener, man bør negligere, tværtimod: Man bør mobilisere en årvågen opmærksomhed på dette...
2. juli 1998

Nymånens datter

I morgen indledes sommerjazzfestivalen i København. En af hovedattraktionerne er Cassandra Wilson, 90'ernes jazzsangerinde? JAZZFESTIVAL Hun har i stigende grad gjort sig bemærket på plader siden midten af 80'erne, men det er i de sidste år, hun for alvor har placeret sig som jazzens betydeligste yngre vokalist her op mod år 2000...

Sider

  • Kronik
    8. februar 2002

    Journalistik har et problem

    Journalistik bliver relevant, når det betyder noget for almindelige mennesker, hvordan vores samfund indrettes – og hvordan dette bliver fremstillet
  • Analyse
    8. december 1999

    Skulle det være en mening

    PR-branchen, der har specialiseret sig i, hvordan man flytter vores opfattelse af virksomheder, politikere eller politiske emner, er støt voksende i Danmark Meget få uden for PR-industrien ved, at Danmark har en PR-branche, der efterhånden er ved at udvikle sig til en væsentlig faktor i offentligheden og i det politiske liv...
  • Analyse
    2. marts 2002

    Hvad der er godt for mig

    Silvio Berlusconis parlamentsflertal har lige besluttet at der ikke er interessekonflikt mellem at eje Italien og at lovgive for det
  • Kronik
    28. august 1999

    De nye medier og kulturpolitik

    En væsentlig del af velfærdsstaten var den kulturpolitik, der ledsagede tanken om den sociale lighed. Det førte til en kritisk styring af radio og tv. Den ambition er i 1990'erne gået tabt, hvor de offentlige servicekanaler er over-ladt til benhårde konkurrencebetingelser og det er et problem, mener dagens kronikør, der her skriver om fremtidens mediepolitik Lørdagskronik For en kulturarkitekt som Julius Bomholt var medierne - og ikke mindst de elektroniske medier - vigtige redskaber i udformningen af den moderne velfærdsstat i efterkrigstiden...
  • Kronik
    25. oktober 2014

    Derfor hader vi det industrielle landbrug

    Der er en indlysende årsag til, at vi elsker at hade det masseproducerende industrielle landbrug: Vi gyser ved de snorlige rækker af ensartede afgrøder og anonyme køer. For de minder os om den masse, vi er bange for at blive en del af
    Der er en indlysende årsag til, at vi elsker at hade det masseproducerende industrielle landbrug: Vi gyser ved de snorlige rækker af ensartede afgrøder og anonyme køer. For de minder os om den masse, vi er bange for at blive en del af