Emne

medicin

Kronik
28. august 2020

Sundhedsvæsnet elsker datateknologi, fordi det har misforstået, hvad sundhed er

Det er sejlivede myter om sundhed og lægevidenskab, der har åbnet sluserne for en datateknologisk ’hype’ på sundhedsområdet. Men enhver lægevidenskabelig måling er politisk, og derfor skal vi have kritisk debat om, hvad vi måler, skriver læge og ph.d.-studerende Christoffer Bjerre Haase i dette debatindlæg
Uhæmmet forebyggelse har store potentielle omkostninger for både den enkelte og samfundet. Derfor er enhver forebyggelse ikke pr. automatik godt, skriver kronikøren. På billedet ses deltagere i et træningsforløb for folk med prædiabetes.
Interview
15. august 2020

Morten Sodemann: God litteratur er som god musik – den gør hjernen afhængig

Morten Sodemann, klinisk professor i infektionsmedicin, læser om morgenen, i toget og på ferie. Litteraturen skærper hans forståelse for patienterne og deres sproglige finesser
'Læseskarphed er kompetencer, der forsvinder i en hverdag, som sjældent tilhører en selv – derfor læser jeg om morgenen,' fortæller Morten Sodemann.
Kommentar
27. juni 2020

28 børn med muskelsvind svækkes, mens Medicinrådet tilbageholder effektiv behandling

Mens børn med muskelsvind i andre lande har adgang til medicin, der bremser deres sygdom, så de bibeholder evnen til selv at spise, skrive på computer og tale forståeligt, må danske børn undvære behandlingen, som Medicinrådet ikke vil anerkende, skriver Marlene Schmidt og Lise Danelund, der begge er mødre til børn med muskelsvindsdiagnosen SMA, i dette debatindlæg
I Danmark har 28 børn muskelsvindsygdommen SMA. Lægemidlet Spinraza har beviste gavnlige effekter for SMA patienter, men i Danmark gives det ikke til børnene, ifølge Medicinrådet, simpelthen fordi det er for dyrt.
Feature
13. juni 2020

En science fiction-forfatter og en pornomodel ændrede verdens coronaforskning

Et studie som viste, at hydroxyklorokin øger dødeligheden for coronapatienter, fik myndigheder verden over til at sætte forsøg med præparatet på pause. Men studiet, som blev publiceret i The Lancet, var formentlig ren svindel og er nu trukket tilbage. Hvordan kunne det ske? Var man for ivrige? Var det Trump-bashing? Og hvordan undgår vi, at det sker igen?
Netop malariamedicinen har været heftigt debatteret under coronakrisen, fordi flere læger har haft en teori om, at den kunne være virksom – en teori, præsident Trump har taget til sig og udbredt, ligesom han selv har taget medicinen.
Baggrund
14. april 2020

Vi må vente på videnskaben, før vi kan afgøre, om klorokin er en mirakelkur mod corona

Malariamidlet klorokin deler vandene i kampen mod corona. Trump har kaldt det »en gave fra gud«, men i Danmark må det slet ikke udskrives til coronapatienter. Det kan være fristende at prøve alle midler i en sundhedskrise som denne, men det er afgørende, at vi venter på mere og bedre viden på området, understreger eksperter
En patient evakueres i forbindelse med coronaudbruddet fra et hospital i Mulhouse i Frankrig, som er et af de lande, hvor det er tilladt at bruge Klorokin mod de værste tilfælde af COVID-19. Herhjemme har Lægemiddelstyrelsen indskærpet, at det kun kan udskrives af speciallæger, og der er god grund til at holde igen med bruges af midlet, indtil der foreligger ordentlig evidens for effekten, mener de eksperter, Information har talt med.
Læserbrev
13. februar 2020

Det nye uddannelsesloft betyder, at jeg aldrig kommer ind på min drømmeuddannelse

For os, der har en kandidatgrad, er afskaffelsen af uddannelsesloftet en dårlig nyhed. Før kunne vi søge ind på en ny uddannelse efter seks år, nu kan vi kun gøre det, hvis uddannelsen har frie pladser – og det ødelægger min drøm om at læse medicin, skriver Mia Nielsen i dette debatindlæg
Kronik
23. december 2019

Læge: Mine fagfæller er for kritiske over for de alternative behandlere

Lægeforeningens forslag om et vidensråd om alternativ behandling skyldes næppe oprigtig interesse i at dokumentere mulige effekter. Det skyldes nok nærmere foreningens ønske om at kontrollere det alternative, skriver læge og ejer af Center for Spirituel Vækst Kurt Lindekilde i dette debatindlæg
’Det officielle lægelige sundhedssystem kan ikke håndtere patientens oplevede virkelighed, men kun forholde sig til mål og vægt, CT-scanninger, statistikker og lignende talgymnastik. Det alternative holistiske menneskesyn kan derimod ikke blot håndtere menneskers faktisk oplevede virkelighed bedre, det åbner til indre dybder og ressourcer, man ellers kun møder i en religiøs og spirituel kontekst,’ skriver læge Knud Lindekilde i dette debatindlæg.
Feature
30. november 2019

I retten: »Jeg var bange for, at min mor var sur på mig«

Hver uge dækker Information en retssag fra tilskuerpladserne i retslokalet. I Københavns Byret, sal 38, er L tiltalt for at have truet med at slå receptionisten på sin mors arbejde ihjel
Tiltalte forklarer, at han havde det rigtigt dårligt den dag. Hans nye piller havde ikke virket.
Folk
8. oktober 2019

FOLK

FOLK fra dagens avis
Kronik
26. september 2019

I 15 år styrede opioiderne min tilværelse og gjorde livet meningsløst

En diskusprolaps i 2001 blev begyndelsen på et smerte- og medicinhelvede, der endte med at frarøve mig mange år af mit liv. Der er brug for klare retningslinjer for brugen af opioider og mere oplysning om bivirkningerne, skriver førtidspensionist Mona Vincent Rørstad i dette debatindlæg
Mona Vincent Rørstad blev kun meget inddirekte fortalt af lægerne, at opioderne skabte afhængighed. En afhængighed, som endte med at overtage styringen med hendes tilværelse og fratage hende al livskvalitet.

Sider

  • 30. maj 2008

    Hurtigere, højere, stærkere ...og klogere med smart drugs

    Intellektuel EPO. Op mod en femtedel af de amerikanske forskere og studerende bruger receptpligtige lægemidler for at kunne forske og studere 'dobbelt så godt'
    Intellektuel EPO. Op mod en femtedel af de amerikanske forskere og studerende bruger receptpligtige lægemidler for at kunne forske og studere 'dobbelt så godt'
  • Baggrund
    12. maj 2012

    Et misbrug, der begynder med et besøg hos lægen

    I løbet af et år tager 400.000 danskere benzodiazepiner i form af sovepiller eller angstdæmpere – mindst 66.000 menes at være langtidsbrugere. De lever i en søvnig og rastløs tilstand og er dybt afhængige af pillerne. Misbruget er sammenligneligt med alkoholisme og narkomani – alligevel hører vi sjældent om problemet
    For John Bayard Rasmussen var det en arbejdsulykke, der sendte ham på medicin. På kort tid udviklede han et misbrug, han først efter 12 år kom ud af.
  • 3. august 2002

    Et rigt og fattigt land

    Hvad skal verden med begrebet om bæredygtig udvikling, hvis ikke det gælder for Nigeria?
  • Læserbrev
    13. februar 2020

    Det nye uddannelsesloft betyder, at jeg aldrig kommer ind på min drømmeuddannelse

    For os, der har en kandidatgrad, er afskaffelsen af uddannelsesloftet en dårlig nyhed. Før kunne vi søge ind på en ny uddannelse efter seks år, nu kan vi kun gøre det, hvis uddannelsen har frie pladser – og det ødelægger min drøm om at læse medicin, skriver Mia Nielsen i dette debatindlæg
  • Kronik
    28. maj 2021

    Psykiatriens diagnoser ændrede mit selvbillede, og jeg fralagde mig ansvaret for mit liv

    Gennem årene har psykiatrien stillet et hav af diagnoser som svar på, hvad der var galt med mig. Men diagnoserne kan fratage en ansvaret for ens situation, og først da en psykolog spurgte mig, hvad jeg selv tænkte, begyndte jeg at tage ansvar for mit liv, skriver studerende og redaktør Kasper de Miranda i denne kronik
    Jeg lærte som 13-årig, at jeg ikke var rask i hovedet, og at min abnormitet skulle kureres med medicin. Det aflærer jeg nu, skriver Kasper de Miranda.
  • Kronik
    25. oktober 2016

    Asta Olivia Nordenhof: Måske syntes psykiatrien ikke, at mine tanker var værd at savne

    Forfatter Asta Olivia Nordenhof har læst sin journal, fra dengang hun fik diagnosen skizotypi
    Asta Olivia Nordenhof
  • 6. november 2002

    Spis dig slank i epilepsi-piller

    Hundredevis af overvægtige lagde krop til bivirkninger i jagten på en mirakel-pille mod fedme, før medicinforsøg blev afbrudt
  • Leder
    23. maj 2008

    Sult i Danmark

    EN GENNEMSNITLIG dansk familie bruger en fjerdedel af sit samlede budget på fritidsaktiviteter, ferierejser, fladskærme og forbrugsgoder, mens kun cirka 12 procent af budgettet sættes af til mad...