Emne

medicin

Kommentar
17. oktober 2015

Når feminisme bliver et salgstrick

En lille lyserød libidopille til kvinder er ingen seksuel revolution, hvis den ikke virker. Så hjælper det ikke at iklæde sig feminismens farver for at få den trumfet igennem – det er vel snarere kvindeundertrykkende
En lille lyserød libidopille til kvinder er ingen seksuel revolution, hvis den ikke virker. Så hjælper det ikke at iklæde sig feminismens farver for at få den trumfet igennem – det er vel snarere kvindeundertrykkende
Interview
12. oktober 2015

’Jeg blev desperat nok til at vælge at selvmedicinere’

For to år siden traf transkønnede Linda Thor Pedersen i frustration og desperation en beslutning om selv at skaffe ulovlige hormoner, som hun havde brug for for at blive kvinde
’Jeg har ikke tillid til Sexologisk Klinik, og der er ikke nogen læger i Danmark, der må hjælpe mig længere,’ siger Linda Thor Pedersen.
Baggrund
5. oktober 2015

Fostre bliver screenet for interkønnethed

Nye private gentest giver forældre mulighed for at screene fostre for interkønnethed, ligesom abortsamrådene giver tilladelse til senaborter på fostre med variationer på kønskromosomerne. Men hvor går grænsen for, hvad vi sorterer fra, spørger læge og etiker
En række private fertilitetsklinikker tilbyder nu forældre, at de kan teste deres fostre for risici for variationer på kønskromosomerne. Gentesten, der udføres via en blodprøve fra moderen, kan kun screene for interkønsvariationerne, hvis den også suppleres med f.eks. en moderkageprøve eller en ultralydsscanning, som det ses her.
Kronik
7. september 2015

En alternativ løsning på sundhedsudgifternes himmelflugt

Vi har desperat brug for at sænke de stigende udgifter til sundhedsvæsnet. Alligevel fortsætter vi med at behandle patienter med dyr medicin, som vi ikke kender effekten af
Hvis blot vi stiller højere og mere rimelige krav til dokumentationen for medicin og behandlingsformer i sundhedsvæsnet, kan vi undgå at bruge milliarder af kroner på ineffektive eller ligefrem skadelige behandlinger, mener kronikørerne. Her Køge Sygehus.
Baggrund
1. september 2015

Dansker i USA på ny medicin, der beskytter mod hiv: Hvorfor har vi ikke pillen i Danmark?

Thomas Kofoed-Pihl bruger Facebook til at fortælle venner og bekendte om den pille, han tager dagligt for at undgå hiv-smitte. Med den nye forebyggelsesmetode, der gør ubeskyttet sex sikkert, føler han, at homoseksuelle er blevet ligestillede med heteroseksuelle
Baggrund
20. august 2015

Pillen, de kalder det nye kondom

For ca. 60.000 kr. om året tillader en pille for første gang raske at have sex med HIV-smittede uden risiko. Alligevel har få hørt om pillen. Hiv-tabuet spøger, og pillen kritiseres for at være et dyrt partydrug
Damon L. Jakobs, har taget PrEP i fire år. En pille, der tillader ham at have ubeskyttet sex med hiv-smittede bøsser. Nu er han ikke længere bange, når han har sex, fortæller han
Klumme
19. august 2015

Hospitalsansatte: Isoler udgifter til medicin fra sygehusenes økonomi

Hospitalsansatte opfordrer regeringen og danske regioner til at trække udgifterne til medicin ud af regionernes budgetter. Dekan fra Aarhus Universitet bakker ideen op
Leder
8. august 2015

Ingen kur mod dyr medicin

Ved at afvise prioritering af den dyreste medicin, overføres udgifterne til resten af sundhedsvæsnet og fører til mærkværdige paradokser
Ved at afvise prioritering af den dyreste medicin, overføres udgifterne til resten af sundhedsvæsnet og fører til mærkværdige paradokser
Leder
4. august 2015

Hvad er dit liv værd?

De færreste politikere har selvklart lyst til at beslutte, hvilke syge mennesker der skal undvære den bedste medicin. Det skal politikerne heller ikke. Men de må forholde sig til, at der overordnet set ikke kan være råd til det hele
Nyhed
4. august 2015

Flere partier er klar til at diskutere sygehusmedicin

Politikerne mangler at præsentere løsninger på de hastigt stigende medicinudgifter, som presser regionernes budgetter. Men nu efterspørger flere partier en mere nuanceret debat frem for rygmarvsreaktioner – og i den politiske underskov spirer de gode ideer faktisk
10-årige Elisabeth Cramon har cystisk fibrose. Nu er der kommet en ny medicin, som kan forbedre hendes lungekapacitet. Men medicinen koster omkring to millioner om året pr. patient, og man ved endnu ikke, hvor lang tid den vil have effekt. Spørgsmålet er, om samfundet har råd til at betale.

Sider

  • 22. oktober 1997

    Sigtelse opretholdes i sag om massedrab på plejehjem

    En 32-årig kvindelig plejehjemsassistent er sigtet for drab på 22 plejehjemsbeboere. Kvinden blev løsladt i går efter ni timer i grundlovsforhør En 32-årig kvindelig plejehjemsassistent blev i går fremstillet i Københavns byret sigtet for drab på 22 ældre plejehjemsbeboere og underslæb for over en halv million kroner...
  • Kronik
    12. februar 2022

    Alternativet til psykiatrisk medicin er opfundet og veldokumenteret, man bruger det bare ikke

    Når psykiatrien medicinerer mod psykiske lidelser, fjerner det symptomerne, men man kommer ikke ind til lidelsens rod. Psykoterapien hjælper derimod patienterne med at genvinde kontrol over deres følelser og tanker, skriver psykolog og ph.d.-studerende i psykiatri Anders Sørensen i denne kronik
    Langvarig medicinering dæmper tankemylderet og de svære følelser, men bekræfter og forstærker samtidig oplevelsen af, at man ikke selv kan styre det, skriver Anders Sørensen
  • 30. maj 2008

    Hurtigere, højere, stærkere ...og klogere med smart drugs

    Intellektuel EPO. Op mod en femtedel af de amerikanske forskere og studerende bruger receptpligtige lægemidler for at kunne forske og studere 'dobbelt så godt'
    Intellektuel EPO. Op mod en femtedel af de amerikanske forskere og studerende bruger receptpligtige lægemidler for at kunne forske og studere 'dobbelt så godt'
  • Ph.d.-cup 2022
    23. april 2022

    Årets vinder af Ph.d. Cup: »I Danmark har vi ikke diamanter i jorden, men data i skyen«

    Vindmøllestøj, computerspilsafhængighed og departementschefer var nogle af emnerne ved Ph.d. Cup 2022. Vinderen af årets dyst om at formidle tre års forskning på tre minutter blev læge Amani Meaidi, der har forsket i, hvordan danske sundhedsdata kan bruges til at give os mere viden om medicins bivirkninger
    Da dette års vinder af Ph.d. Cup, Amani Meiadi, meldte sig til cuppen, ville hun gerne formidle om den kæmpe ressource, vi har i de danske sundhedsregistre.
  • Nyhed
    3. maj 2010

    'Ingen i Danmark troede på mig'

    Sadet Daniels fik i 2006 diagnosen stress - i virkeligheden havde hun borrelia, men den danske test var negativ. I Tyskland fik hun konstateret borrelia, men selv om hun havde en positiv test i hånden, ville de danske læger ikke anerkende hendes sygdom, og hun måtte selv betale for behandlingen. I dag er hun rask
    Sadet Daniels betalte en høj pris både helbredsmæssigt og økonomisk for dårlig dansk borrelia-diagnose: 'Jeg fik selv stillet diagnosen ved at tage til Tyskland, og jeg betalte selv 35.000 kr. for min behandling der. Det har mange ikke mulighed for. De fleste ville nok stole på, hvad deres læge siger. Det var kun, fordi jeg kæmpede imod systemet - og i øvrigt også pengene til behandlingen - at jeg i dag er rask,' siger Sadet Daniels.
  • Ph.d.-cup 2022
    20. april 2022

    Amani Meaidi bruger danske data til at redde menneskeliv

    Amani Meaidi ville undersøge risikoen for alvorlige bivirkninger ved brug af et lægemiddel, som standser store blødninger. Ved hjælp af to millioner menneskers data fra nationale registre fandt hun svaret. Hun er en af de fem finalister i Ph.d.-Cup 2022
    Amani Meaidi forsker i kvindesygdomme. I hendes ph.d.-projekt har hun undersøgt, hvor ofte kvinder får blodpropper, når de behandles med Tranexamsyre.
  • Baggrund
    12. maj 2012

    Et misbrug, der begynder med et besøg hos lægen

    I løbet af et år tager 400.000 danskere benzodiazepiner i form af sovepiller eller angstdæmpere – mindst 66.000 menes at være langtidsbrugere. De lever i en søvnig og rastløs tilstand og er dybt afhængige af pillerne. Misbruget er sammenligneligt med alkoholisme og narkomani – alligevel hører vi sjældent om problemet
    For John Bayard Rasmussen var det en arbejdsulykke, der sendte ham på medicin. På kort tid udviklede han et misbrug, han først efter 12 år kom ud af.
  • Læserbrev
    13. februar 2020

    Det nye uddannelsesloft betyder, at jeg aldrig kommer ind på min drømmeuddannelse

    For os, der har en kandidatgrad, er afskaffelsen af uddannelsesloftet en dårlig nyhed. Før kunne vi søge ind på en ny uddannelse efter seks år, nu kan vi kun gøre det, hvis uddannelsen har frie pladser – og det ødelægger min drøm om at læse medicin, skriver Mia Nielsen i dette debatindlæg