Emne

medicin

Interview
3. august 2015

’Vi er nødt til at tænke økonomi’

Selv om han har cystisk fibrose, ønsker Lau Sørensen ikke den nye, banebrydende medicin Orkambi, der snart kommer til Danmark. Prisen på to millioner kroner om året pr. patient er ifølge ham for dyr i forhold til effekten. Politikerne må prioritere den dyre medicin, der truer hele sundhedsvæsenet, mener han
Den gennemsnitlige levealder for danskere med cystisk fibrose er 42 år. Den når Lau Sørensen om 10 år, men han bliver sandsynligvis en af de patienter, der lever længere.
Nyhed
1. august 2015

Ny dyr pille er en bombe under sundhedssystemet

Et revolutionerende lægemiddel mod gensygdommen cystisk fibrose giver patienter håb om længere liv. Men behandlingen koster to millioner kroner om året pr. patient, samtidig med at regionerne skal spare flere milliarder i 2016. Vi har nået smertegrænsen, siger sundhedsøkonom
Baggrund
6. juni 2015

Blankocheck til medicinalindustrien

Alle danskere skal have adgang til dyr medicin på sygehuse, mener begge statsministerkandidater. Dermed ligger de fint i forlængelse af den danske tradition med, at industrien selv fastsætter prisen på medicin
Politikerne vil ikke prioritere og stå over for vælgerne og sige, at der ikke er råd til en bestemt type medicin. Det betyder eksempelvis, at hvis 30 procent får udslæt af en type medicin, og 50 procent ikke får det, vil man stadig vælge den dyreste. Også selv om den kun er marginalt bedre. Arkiv
Nyhed
4. juni 2015

’Politikerne skubber ansvaret fra sig i spørgsmålet om sygehusmedicin’

15 mia. kr. ekstra til sundhedsvæsnet vil ifølge regeringen sikre, at der både er råd til stigende medicinpriser og til at give andre områder et løft. Men eksperter fastholder, at medicinen alene vil sluge regeringens milliarder
Nyhed
30. maj 2015

’Sundhedsvæsnet er fanget i en ond spiral’

Regionerne bruger stadig større milliardbeløb på dyr sygehusmedicin, mens forskere i billig kræftbehandling har svære kår. På Herlev Hospital bekæmper de kræft med kalk og elektriske stød. Men selv om behandlingen er billig og effektiv, kender få kræftlæger til den
Et lille elektrisk stød tvinger kemoen ind i Susan Storms metastase og dræber kræftcellerne på få minutter. Behandlingen er et billigt alternativ til dyr sygehusmedicin, men det er svært at finde forskningsmidler til ikkemedicinsk behandling, siger overlæge Julie Gehl.
Nyhed
30. maj 2015

Dyr medicin sluger milliarderne i regeringens sundhedsudspil

Regeringen vil afsætte 15 mia. kr. frem mod 2020 til behandling af ældre, kræftpatienter og kronisk syge. Men beløbet vil blive udhulet af prisstigninger på medicin, som i samme periode må forventes at løbe op i lige så mange milliarder eller endnu flere, advarer sundhedsøkonomer
Kommentar
21. maj 2015

Symptomer på et sygt system

Ifølge Lægemiddel-industriforeningen tilskynder de høje medicinpriser til forskning. Men reelt bliver der længere og længere mellem banebrydende medicintyper, ligesom sygdomme, der hovedsageligt rammer fattige, ikke har medicinal-industriens interesse
Kommentar
19. maj 2015

Livreddende lægemidler for alle

I dag kan det ikke betale sig for lægemiddelindustrien at udvikle lægemidler, der kan helbrede sygdomme, som primært rammer de fattigste mennesker på kloden. En ny fondsmodel kan måske rette op på det problem
Baggrund
9. maj 2015

Kan man prissætte et menneskeliv?

Eksplosiv vækst i udgifterne til nye typer kræft- og gigtmedicin truer med at sprænge sundhedsbudgetterne i regionerne. Flere politikere foreslår derfor en bremse på indkøb af dyr medicin. Det vil koste menneskeliv og arbejdspladser, mener kritikerne. Men har vi råd til at lade være, hvis alternativet er yderligere nedskæringer og nedslidning af hospitalspersonalet?
’Vi tager skarp afstand fra, at man tænker et menneskeliv i kroner og ører. Hvis du som borger i Danmark ikke kan stole på, at du som patient får den bedst mulige behandling på sygehuset, er det et afgørende svigt i det sundhedssystem, vi kender og har tillid til,’ siger Lars Engberg, der er formand for Danske Patienter.
Kronik
20. april 2015

Mindre medicin, mere værdighed

Udgifterne til sygehusmedicin er fordoblet siden 2007 til 7,15 milliarder kroner årligt. Medicineringen og sygeliggørelsen af borgerne er løbet løbsk, og vi er nødt til at finde på nye løsninger. Alternativet foreslår en holistisk tilgang, der tager konkurrencestaten ud af sundhedsvæsnet
Udgifterne til sygehusmedicin er fordoblet siden 2007 til 7,15 milliarder kroner årligt. Medicineringen og sygeliggørelsen af borgerne er løbet løbsk, og vi er nødt til at finde på nye løsninger. Alternativet foreslår en holistisk tilgang, der tager konkurrencestaten ud af sundhedsvæsnet

Sider

  • Kronik
    12. februar 2022

    Alternativet til psykiatrisk medicin er opfundet og veldokumenteret, man bruger det bare ikke

    Når psykiatrien medicinerer mod psykiske lidelser, fjerner det symptomerne, men man kommer ikke ind til lidelsens rod. Psykoterapien hjælper derimod patienterne med at genvinde kontrol over deres følelser og tanker, skriver psykolog og ph.d.-studerende i psykiatri Anders Sørensen i denne kronik
    Langvarig medicinering dæmper tankemylderet og de svære følelser, men bekræfter og forstærker samtidig oplevelsen af, at man ikke selv kan styre det, skriver Anders Sørensen
  • 22. oktober 1997

    Sigtelse opretholdes i sag om massedrab på plejehjem

    En 32-årig kvindelig plejehjemsassistent er sigtet for drab på 22 plejehjemsbeboere. Kvinden blev løsladt i går efter ni timer i grundlovsforhør En 32-årig kvindelig plejehjemsassistent blev i går fremstillet i Københavns byret sigtet for drab på 22 ældre plejehjemsbeboere og underslæb for over en halv million kroner...
  • 30. maj 2008

    Hurtigere, højere, stærkere ...og klogere med smart drugs

    Intellektuel EPO. Op mod en femtedel af de amerikanske forskere og studerende bruger receptpligtige lægemidler for at kunne forske og studere 'dobbelt så godt'
    Intellektuel EPO. Op mod en femtedel af de amerikanske forskere og studerende bruger receptpligtige lægemidler for at kunne forske og studere 'dobbelt så godt'
  • Ph.d.-cup 2022
    23. april 2022

    Årets vinder af Ph.d. Cup: »I Danmark har vi ikke diamanter i jorden, men data i skyen«

    Vindmøllestøj, computerspilsafhængighed og departementschefer var nogle af emnerne ved Ph.d. Cup 2022. Vinderen af årets dyst om at formidle tre års forskning på tre minutter blev læge Amani Meaidi, der har forsket i, hvordan danske sundhedsdata kan bruges til at give os mere viden om medicins bivirkninger
    Da dette års vinder af Ph.d. Cup, Amani Meiadi, meldte sig til cuppen, ville hun gerne formidle om den kæmpe ressource, vi har i de danske sundhedsregistre.
  • Ph.d.-cup 2022
    20. april 2022

    Amani Meaidi bruger danske data til at redde menneskeliv

    Amani Meaidi ville undersøge risikoen for alvorlige bivirkninger ved brug af et lægemiddel, som standser store blødninger. Ved hjælp af to millioner menneskers data fra nationale registre fandt hun svaret. Hun er en af de fem finalister i Ph.d.-Cup 2022
    Amani Meaidi forsker i kvindesygdomme. I hendes ph.d.-projekt har hun undersøgt, hvor ofte kvinder får blodpropper, når de behandles med Tranexamsyre.
  • Nyhed
    3. maj 2010

    'Ingen i Danmark troede på mig'

    Sadet Daniels fik i 2006 diagnosen stress - i virkeligheden havde hun borrelia, men den danske test var negativ. I Tyskland fik hun konstateret borrelia, men selv om hun havde en positiv test i hånden, ville de danske læger ikke anerkende hendes sygdom, og hun måtte selv betale for behandlingen. I dag er hun rask
    Sadet Daniels betalte en høj pris både helbredsmæssigt og økonomisk for dårlig dansk borrelia-diagnose: 'Jeg fik selv stillet diagnosen ved at tage til Tyskland, og jeg betalte selv 35.000 kr. for min behandling der. Det har mange ikke mulighed for. De fleste ville nok stole på, hvad deres læge siger. Det var kun, fordi jeg kæmpede imod systemet - og i øvrigt også pengene til behandlingen - at jeg i dag er rask,' siger Sadet Daniels.
  • Baggrund
    12. maj 2012

    Et misbrug, der begynder med et besøg hos lægen

    I løbet af et år tager 400.000 danskere benzodiazepiner i form af sovepiller eller angstdæmpere – mindst 66.000 menes at være langtidsbrugere. De lever i en søvnig og rastløs tilstand og er dybt afhængige af pillerne. Misbruget er sammenligneligt med alkoholisme og narkomani – alligevel hører vi sjældent om problemet
    For John Bayard Rasmussen var det en arbejdsulykke, der sendte ham på medicin. På kort tid udviklede han et misbrug, han først efter 12 år kom ud af.
  • 6. november 2002

    Spis dig slank i epilepsi-piller

    Hundredevis af overvægtige lagde krop til bivirkninger i jagten på en mirakel-pille mod fedme, før medicinforsøg blev afbrudt