Menu
Log ind

Emne

medicinalindustrien

Mens udviklingen af COVID19-vaccine foregår, vaccinerer sundhedsarbejdere på gaderne i Rio de Janeiro mod den almindelige sæsoninfluenza. Men hvis vi ønsker at: »øge beredskabet mod virus- og antibiotikakriser, bør vi [...] nationalisere vaccineforskningen og -produktionen,« skriver dagens kronikør.

Medicinalindustriens profitjagt spænder ben for effektiv bekæmpelse af viruspandemier

Når en coronavaccine lader vente på sig, skyldes det, at vi har overladt forskning og produktion af medicin til private virksomheder, der ser en bedre forretning i erektionspiller end i virusvacciner, skriver økonomisk rådgiver i Enhedslisten Poya Pakzad i dette debatindlæg

Folk

FOLK fra dagens avis
Med en passende blanding af private og offentlige midler burde det være muligt at samle mange ressourcer og få sat skub i den forsømte forskning i alternativ medicin og metoder, skriver dagens kronikør. Her arkivfoto fra en biopatisk klinik  

Det er dybt frustrerende for os patienter, at der ikke forskes i alternativ medicin

Medicinalfirmaerne har ingen interesse i at støtte forskning i alternative behandlingsmetoder, der typisk ikke kan patenteres. Heller ikke det offentlige vil løfte opgaven. Det er en alvorlig systemfejl ved den medicinske forskning, skriver en kræftramt sociologiprofessor i dette debatindlæg
Når medicinpriserne bliver ved med at stige, skyldes det især, at politikerne ikke har gjort det store for at tøjle prisstigningerne på medicin, skriver Lise Richter i denne klumme.

Hvor meget er dine leveår værd, hvis man justerer for kvalitet?

Hvad er et menneskeliv værd? Og kan man regne på det ud fra, hvor godt et helbred patienten har? Vi er nødt til tøjle de stigende udgifter til medicin i sundhedsvæsenet, hvis vi skal have råd til anden velfærd. Og vi kommer ikke udenom de sårbare etiske dilemmaer, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
Manglende konkurrence på medicin betyder, at priserne stiger og sundhedsvæsenet presses. Konsekvensen er blandt andet færre penge til at ansætte læger og sygeplejesker. 

Eksperter: Industrivenlig sundhedspolitik skyld i høje medicinudgifter

Vores sundhedsvæsen presses af stigende medicinpriser. Sådan har det været i årevis, men de høje medicinpriser skyldes især, at politikerne har givet medicinalindustrien privilegier, som gør, at der ikke er konkurrence om prisen på ny hospitalsmedicin, vurderer eksperter
Vores ældre bliver oversvømmet med tilbud om naturmedicin, men kontrollen af produkterne er så mangelfuld, at de risikerer både at blive snydt og fejlbehandlet, skriver speciallæge Hans Klausen i dette debatindlæg

I jagten på det evige liv køber ældre naturlægemidler og kosttilskud uden dokumenteret effekt

Vores ældre bliver oversvømmet med tilbud om naturmedicin, men kontrollen af produkterne er så mangelfuld, at de risikerer både at blive snydt og fejlbehandlet, skriver speciallæge Hans Klausen i dette debatindlæg
Læge og forsker Peter Gøtzsche er ikke længere en del af det internationale forskningsfællesskab Cochrane. Han er kendt for sine kontroversielle udmeldinger om psykofarmaka, screeninger og HPV-vaccinen. Men udsmidningen kritiseres af mange.

»Hvis du begynder at opføre dig politisk korrekt, er du pr. definition ikke videnskabsmand længere«

Professor Peter Gøtzsche, som er kendt for sine kontroversielle holdninger til psykofarmaka, er blevet udelukket fra det internationale forskningssamarbejde Cochrane. »Upassende opførsel,« lyder den officielle begrundelse. Men fejden handler især om videnskabelig frihed og medicinalindustriens stadigt større magt over sundhedsvidenskabelig forskning
Mary Jean Grubber, en frivillig fra amerikanske Peace Corps, tester en borger for tuberkulose i Malawi i midten af 1960'erne.

Efter 100 år har man fundet en vaccine mod tuberkulose. Det minder os om medicinalindustriens blinde vinkler

Markedet kan være utroligt effektivt, men det er ikke nødvendigvis retfærdigt. At det skulle tage 100 år at finde en ny vaccine mod tuberkulose, understreger nødvendigheden af, at stater og velgørende organisationer er rustet til at dække markedets blinde vinkler.

Politikere bør stå ved afvisning af dyr medicin

Når vi som samfund har besluttet os for at presse industrien, så er det også nødvendigt at acceptere, at det har omkostninger. Medicinrådet er nødt til at sige nej en gang imellem, og det betyder, at der vil være danskere, som ikke får den nyeste medicin
Otteårige Benjamin Meng Nørregaard er centrum i et af velfærdsstatens nye dilemmaer. Er medicinen for dyr til ham?

Hvem skal have den dyre medicin – og hvem skal ikke?

Det nyetablerede Medicinråd har vurderet, at prisen på muskelsvindmedicinen Spinraza ikke står mål med virkningen. Derfor kan kun ganske få patienter få den dyre medicin. Siden har debatten været heftig, og rådet er kommet under voldsomt pres. Forældrene til de syge børn føler, at de er gidsler i en økonomisk magtkamp mellem regionerne og medicinalindustrien. I Medicinrådet mener man, at man blot har gjort, hvad man er sat i verden for. Spinraza-sagen er det første store slag i et ændret sundhedssystem

Sider

Mest læste

  1. WHO-rådgiver skjuler millionbidrag fra medicinalindustrien
    Et finsk medlem af det WHO-organ, der rådgiver om vacciner, har modtaget 46 millioner kroner fra vaccineproducenten GlaxoSmithKline til sit forskningscenter
  2. Medicinen virker ikke, men bivirkningerne er gode nok
    Ond cirkel. Mange af de mennesker, der får lykkepiller, sovemidler, beroligende og angstdæmpende midler, har i virkeligheden slet ikke brug for det eller nogen effekt af det. En uheldig bivirkning ved ophør med pillerne er dog, at man kan få nøjagtig de lidelser, man i første omgang blev behandlet for
  3. Mystisk ændring af WHO's definition af en pandemi
    WHO har pludselig ændret definitionen på en pandemi på sin hjemmeside. Nu kan stort alle influenzaer kaldes for pandemier, mener kritikere. Dermed vil medicinalindustrien også fremover kunne tjene milliarder på vaccine til relativt ufarlige sygdomme
  4. Piller, patenter og profit
    Selv om firmaet Gilead Sciences har opfundet en revolutionerende ny kur mod hepatitis C, er den amerikanske medicinalvirksomhed kommet under skarp kritik for sin prissætning og sin skattetænkning. Samtidig er firmaet blevet symbol på en medicinalindustri, der i stigende grad bruger sit overskud på at opkøbe konkurrenter i stedet for på ny forskning
  5. ’Det burde ikke være nødvendigt, at man selv skal skaffe sin medicin’
    Den amerikanske medicingigant Gilead Sciences tjener milliarder på en ny revolutionerende kur mod leverbetændelsen hepatitis C. Kuren er billig at producere, men koster op mod en halv million kroner pr. behandling i Danmark. Den høje pris er med til, at behandlingen herhjemme kun tilbydes ganske få smittede. Derfor er danske patienter nu begyndt selv at købe billig kopimedicin i fjernøsten
  6. WHO's rolle i pandemi under lup
    Uafhængigt udvalg skal afklare FN-organisations kritiserede håndtering af svineinfluenza-epidemien
  7. Stærk lobbyisme bag WHO-beslutning om massevaccination
    Flere af WHO's influenzarådgivere er betalt af medicinalindustrien. Dermed var industrien med til at påvirke beslutningen om, at influenza A er en pandemi - og at vaccine er nødvendig. Siden har de samme virksomheder fået vaccineordrer for op mod 55 milliarder kroner
  8. Hvem skal have den dyre medicin – og hvem skal ikke?
    Det nyetablerede Medicinråd har vurderet, at prisen på muskelsvindmedicinen Spinraza ikke står mål med virkningen. Derfor kan kun ganske få patienter få den dyre medicin. Siden har debatten været heftig, og rådet er kommet under voldsomt pres. Forældrene til de syge børn føler, at de er gidsler i en økonomisk magtkamp mellem regionerne og medicinalindustrien. I Medicinrådet mener man, at man blot har gjort, hvad man er sat i verden for. Spinraza-sagen er det første store slag i et ændret sundhedssystem