Emne

medielicens

Gør ikke licensen til boksebold for kontrollystne politikere

Licenssystemet er under forståeligt pres, ikke mindst fordi licensen vender den tunge ende nedad; alle betaler det samme, uanset indkomst.
Klumme

Regeringens mediepolitik er rendyrket værdipolitik

Dagbladenes interesseorganisation har forført et spinkelt politisk flertal til bombastisk at erklære, at DR nærmest er roden til alt ondt. Det er svært at forstå, at man tilsyneladende tror, at en voldsom nedskæring af DR – der tales om en 25 procent over fire år – vil løse dagspressens problemer

Danske Medier ødelægger debatten om DR

De private mediers interesseorganisation Danske Medier manipulerer sig frem til konklusioner om, at DR er for dyr og rammer for bredt. Det er ikke et fair grundlag at tage debatten om public services fremtid på

TV 2 under radaren

Man fornemmer en udpræget politisk modvilje mod at slippe ejerskabet og dermed kontrollen. En privatisering af TV 2 ville tage brodden ud af argumentet om, at staten dominerer mediemarkedet. Statens andel af tv-sendingen ville falde fra godt 70 procent til lidt under det halve

Den berettigede utilfredshed med licenssystemet

Tag til Norge, min far, lød opfordringen i en 70 år gammel dansk revyvise. Den skal her gentages overfor danske mediefolk og mediepolitikere, der sidder fast i public service-debattens frugtesløse skyttegravskrig

Drop licensen

Licenssystemet med dets opkrævere, kontroller og girokort, som DR selv administrerer ved siden af den øvrige drift, er et dyrt og besværligt system. Frem for at give DR en frihed fra politisk indblanding, fører licensen i dag til en fremmedgørelse i befolkningen over for hele ideen om public service.

Den evige debat om DR

Danskerne vil foretrække en abonnementsmodel på DR frem for den nuværende licensordning, men ifølge eksperter kommer det næppe til at ske. Til gengæld kommer vi helt sikkert til at diskutere DR og licens de næste mange år

Bremseklodser på DR

Jeg tror ikke et øjeblik, at det frie marked ville kunne bære at finansiere en bred nyhedsformidling via radio og tv til hele befolkningen eller taleradio som den praktiseres på P1 eller Radio24syv. På det område har samfundet – ligesom aviserne har gjort det med netnyhederne – vænnet os til, at det er og bør være ’gratis’. Men det er det jo ikke – og det er blandt andet derfor, at samfundet (hvad enten det midlertidigt er rødt eller blåt) har »tvangsudskrevet« licensen

Statsstøttet fjernsyn styrker tv-markedet

Hvis man i mediebranchen følger religionen om, at markedskræfterne kan klare alt bedst og billigt, får man dårligt tv

Licens til at lade være

De unge er flittigere medieforbruger end nogen tidligere generation, og hvis de unge fravælger DR, er det næppe på grund af licensen, men fordi de ikke har interesse for de programmer, DR tilbyder dem

Sider

Mest læste

  1. Kulturredaktionens skolepraktikant Jacqueleen Fleron, der rammer DR3’s yngste målgruppe, har været ’tvangsindlagt’ til at se DR3 i to hele dage. Hun elsker stilen, dokumentarformen og portrætterne af atypiske danskere. Men hun savner portrætter af den almindelige unges forskruede liv
  2. Vi skrev en nekrolog over licensen, da den daværende regering lagde den død i 2018. Læs den her
  3. Hvorfor hedder det medieforlig? Aviser og andre blade er ikke med. Der tales ikke film. Der tales ikke computerspil. Det er faktisk et æter-forlig
  4. Efter påske kommer regeringens udspil til medieforliget. Rammen er klar: DR skal spare 20 procent, og licensen skal afskaffes. Det lyder voldsomt, men faktisk har flere af landene omkring os været udsat for lignende øvelser. Tag med på public service-rundtur
  5. Det er hverken raketvidenskab eller en konceptuel nyskabelse, når den lukningsvarslede radiokanal P8 Jazz sætter sine værter til at tale om ét yndlingsemne ad gangen. Til gengæld er det et glimrende musikformidlingsformat, der giver værterne frihed til at fortælle historier og svælge i patos, teknisk viden eller bare begejstring
  6. DR3 nærmer sig sin femårs fødselsdag. Kanalen, som er blevet kaldt DR-familiens unge, rebelske medlem, havde en hektisk fødsel og blev mødt med meget blandede reaktioner, da den kom til verden. Siden er seertallene vokset, og det samme gælder kanalens fanskare. Her fortæller DR3’s tidligere og nuværende kanalchefer deres version af forløbet
  7. Da Matador blev lavet, slog politikerne i det daværende Radioråd sig i tøjret: Serien var for dyr. Det var spild af licensmidler, lød det. I dag kigger mere end en million seere med på syvende genudsendelse
  8. Når DR’s skarpeste kritikere blandt politikere og ikke mindst de private mediers interesseorganisation Danske Medier taler om »statens dominerende rolle i mediebilledet«, nævnes TV 2 ikke, selv om virksomheden er et 100 procent statsejet aktieselskab