Menu
Log ind

Emne

mediestøtten

Selv om de har hævdet, at der ikke er samarbejde mellem Socialdemokratiet og netavisen Pio, erkender S nu, at Pios chefredaktør har deltaget til flere faste møder hos partiet. Men det ser Dan Jørgensen (S) – her ved Socialdemokraternes valgfest efter valget i 2015 – ’intet problem’ i: ’Vi er glade for, at der findes et medie, der åbent interesserer sig for fagbevægelsen og Socialdemokratiets politik.

Den omstridte netavis Pio har deltaget i interne S-møder – socialdemokraterne mørklægger omstændighederne

Både Socialdemokratiet og Netavisen Pio har hævdet, at de ikke samarbejder. Men nu viser det sig, at mediets chefredaktør har deltaget i flere afdelingsmøder i partiet. Det rejser den mistanke, at chefredaktøren understøtter partiets kommunikation, siger medieforsker. S erkender, at chefredaktøren har siddet med, men hemmeligholder de nærmere detaljer
’Jeg indrømmer gerne, at det oplæg, regeringen kom med torsdag, ser noget mere liberalistisk ud, end vi havde regnet med i forhold til de besparelser, de lægger op til,« siger DF’s Morten Marinus om regeringens udspil til et medieforlig.

»Generelt kæmper vi jo dag ud og dag ind for at bevare dansk kultur«

Information har spurgt Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, hvordan det hænger sammen, at et parti, der normalt står som forsvarer af dansk sprog og kultur, nu vil skære over en halv milliard i støtten til danske medier
I et helt frit mediemarked i et lille land som vores vil antallet og udbredelsen af publicistiske medier blive reduceret voldsomt over tid uden støtte. Det har vi ikke råd til som samfund

Mediestøtten udgør forskellen på liv og død for dagbladene

I et helt frit mediemarked i et lille land som vores vil antallet og udbredelsen af publicistiske medier blive reduceret voldsomt over tid uden støtte. Det har vi ikke råd til som samfund
DR skal for fremtiden være et »smalt fyrtårn,« har kulturminister Mette Bock formuleret det

Truslen mod de danske medier kommer ikke fra DR

Alle danske medier står over for kæmpe udfordringer. Hvis DR er første og vigtigste punkt på den politiske dagsorden, har regeringen og politikerne dermed lukket øjnene for de største trusler mod dansk indholdsproduktion og dansk journalistik
Mette Bock opgiver nu tanken om at flytte DR-orkestre – og sparker den lukkede dør til DR’s økonomi op. Dermed har kulturministeren trukket to tydelige streger i sandet

Kulturministeren har trukket en streg i sandet over for DF i mediepolitikken – og over for DR’s lukkethed

Mette Bock opgiver nu tanken om at flytte DR-orkestre – og sparker den lukkede dør til DR’s økonomi op. Dermed har kulturministeren trukket to tydelige streger i sandet

Uden et stærkt offentligt finansieret selskab som DR forsvinder public service

Erfaringer fra Irland og New Zealand viser, at man ikke får bedre eller billigere public service ved at flytte pengene fra statslige kanaler hen i en pulje, som alle kan søge. Tværtimod
Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, er en af de mediechefer, der ikke vil fortælle, hvad han får i årsløn. ’Ynkeligt’, lyder det fra statsministeren, og medieordførere fra S og V foreslår nu, at mediestøtten skal gøres afhængig af, hvorvidt chefernes lønninger offentliggøres.

S og V: Offentlig støtte til medier skal gøres afhængig af, at cheferne viser deres lønseddel

Cheferne for medier, der modtager millioner i statsstøtte, skal offentliggøre deres lønsedler, foreslår medieordførere fra S og V. Statsminister Lars Løkke Rasmussen kalder det ’ynkeligt’, at Ekstra Bladets chefredaktør ikke vil oplyse sin årsløn

Politikerne vil skære i DR. Men hvor?

Hvis DR skal reduceres med 25 procent, som Dansk Folkeparti har foreslået, skal der findes 950 mio. kr. på budgetterne. Hvor skal de tages fra? Vi har spurgt Folketingets medieordførere

Public-service-medierne tjener borgerne; ikke kunderne

Kulturministeren rejser rundt i landet for at undersøge mediebrugernes behov og vaner, så hun kan få input til sit kommende medieudspil. Det ligner en slags markedsundersøgelse. Lidt mystisk, for burde borgernes og samfundets overordnede interesser ikke stå over markedets, når vi taler om public service-medier?

Mens DR trues med sparekniven, opruster vores naboer på mediefronten

Det kunne være forfriskende, hvis danske mediepolitikere løftede blikket en anelse ud mod verden i stedet for tilsyneladende at klistre blikket på den snævre, nationale ideologiske dagsorden, som synes at præge mediedebatten i denne tid, hvor alle synes enige om, at DR skal skæres ned (enten til sokkeholderne eller i hvert fald, så det sender et signal, som kan mærkes)

Sider

Mest læste

  1. Mediestøtten udgør forskellen på liv og død for dagbladene
    I et helt frit mediemarked i et lille land som vores vil antallet og udbredelsen af publicistiske medier blive reduceret voldsomt over tid uden støtte. Det har vi ikke råd til som samfund
  2. Er Information stadig uafhængig?
    Ny rapport foreslår at omlægge mediernes støttekroner fra distribution af aviserne til den journalistiske produktion. Det får den evigt ulmende diskussion af mediernes uafhængighed til at blusse op igen. For kan journalistikken være kritisk og fri, når den er statsfinansieret?
  3. Den omstridte netavis Pio har deltaget i interne S-møder – socialdemokraterne mørklægger omstændighederne
    Både Socialdemokratiet og Netavisen Pio har hævdet, at de ikke samarbejder. Men nu viser det sig, at mediets chefredaktør har deltaget i flere afdelingsmøder i partiet. Det rejser den mistanke, at chefredaktøren understøtter partiets kommunikation, siger medieforsker. S erkender, at chefredaktøren har siddet med, men hemmeligholder de nærmere detaljer
  4. Realityprogrammer skaber også demokratiske borgere
    I debatten om mediestøtten er det hyppigt blevet fremhævet, at pressens bidrag til demokratiet primært ydes af aviserne. Derfor har bekymringen over unges avisforagt været stor. Men faktisk spiller Facebook-snak og reality-tv som f.eks. 'Den dag, hvor mændene byttede kvinder' en stor rolle i hverdagsdemokratiet
  5. Public-service-medierne tjener borgerne; ikke kunderne
    Kulturministeren rejser rundt i landet for at undersøge mediebrugernes behov og vaner, så hun kan få input til sit kommende medieudspil. Det ligner en slags markedsundersøgelse. Lidt mystisk, for burde borgernes og samfundets overordnede interesser ikke stå over markedets, når vi taler om public service-medier?