Livet gør nas, og vi overlever ikke længe uden at dele det med hinanden. De dybe samtaler er ikke forbeholdt terapirummet, og vi skal være bedre til at lære vores børn og unge at åbne sig over for hinanden
Michael Rasmussen gik til så mange koncerter, han kunne holde til trods sine kroniske smerter, og så gik han hver dag tur på Nørrebro i København – helst på bare tæer
Den mentale mistrivselskrise blandt børn og unge afhjælpes ikke ved at sløjfe muligheden for at tage på efterskole i tiende klasse. Tværtimod. Efterskolerne lærer unge at se udad frem for indad med fællesskabet som et nødvendigt værn mod psykologisering
Psykiatriens grand old man gør status på et turbulent år for den klemte psykiatri, som både har budt på politiske aftaler, der skal tilføre flere midler, men også færre sengepladser og længere ventelister. »Jeg tror på, at udviklingen kan vendes på ti år,« siger han
Vi bør tale mere åbent om mental sundhed og behovet for at forebygge stress på arbejdspladserne. Viden om stress tilføjer et lag af mening, som er grundlæggende for vores motivation til at ændre adfærd, og det bør arbejdspladser sørge for at udbrede
Psykoterapeutstanden udsættes i en kronik for nedladende postulater, som jeg slet ikke kan genkende. Tværtimod var det en psykoterapeut, der reddede min røv efter et traumatiserende forløb i psykiatrien. Måske der bare er brug for begge faggrupper
Psykiske lidelser hos unge er et kæmpe problem for den enkelte og psykiatrien. Men samtidig selvdiagnosticerer ungdommen som aldrig før. Derfor må vi lære at tale om følelser som følelser og ikke som lidelser, der kun kan behandles med psykologhjælp
Inden for den kliniske psykologi er det desværre en alt for almindelig problemstilling, at ufaglærte psykoterapeuter, coaches og influencere tilbyder behandling og terapi for komplekse mentale problemstillinger og efterlader folk i forværret tilstand
Den nuværende byplanlægning nedbryder vores mentale sundhed. Derfor skal vi gentænke byudviklingen med hensyntagen til naturen samt menneskets biologiske, sociale og kulturelle tarv, ellers risikerer vi en forøget mental mistrivsel i fremtiden
Hvorfor er det, at så mange børn og unge har det så dårligt? Måske hænger det sammen med overdreven acceleration, præstation og psykologisering. Forfatter Kristina Nya Glaffey skriver fra konferencen Psykiatridage
Livet gør nas, og vi overlever ikke længe uden at dele det med hinanden. De dybe samtaler er ikke forbeholdt terapirummet, og vi skal være bedre til at lære vores børn og unge at åbne sig over for hinanden
Da jeg blev sygemeldt med stress, havde jeg ikke lyst til at fortælle nogen om det – for det passede ikke med mit selvbillede. På den måde er jeg som mange mænd, der ikke rækker ud efter hjælp i tide. Og det afspejler sig i de triste statistikker
I Danmark og resten af Europa er tilfældige masseskyderier af den slags, der ramte Field’s i søndags så sjældne, at de hver især sætter sig i os som kollektive traumer. I USA er de tal i en statistik. Så det, vi ved om masseskyderier, ved vi fra USA
Den mentale mistrivselskrise blandt børn og unge afhjælpes ikke ved at sløjfe muligheden for at tage på efterskole i tiende klasse. Tværtimod. Efterskolerne lærer unge at se udad frem for indad med fællesskabet som et nødvendigt værn mod psykologisering
Vi bør tale mere åbent om mental sundhed og behovet for at forebygge stress på arbejdspladserne. Viden om stress tilføjer et lag af mening, som er grundlæggende for vores motivation til at ændre adfærd, og det bør arbejdspladser sørge for at udbrede
På Psykiatrisk Center Amager har skrivegrupper med etablerede forfattere været en stor succes blandt patienter. For dem bliver skriften en mulighed for at tage ejerskab over deres egne sygdomme
Psykiske lidelser hos unge er et kæmpe problem for den enkelte og psykiatrien. Men samtidig selvdiagnosticerer ungdommen som aldrig før. Derfor må vi lære at tale om følelser som følelser og ikke som lidelser, der kun kan behandles med psykologhjælp
Hvorfor er det, at så mange børn og unge har det så dårligt? Måske hænger det sammen med overdreven acceleration, præstation og psykologisering. Forfatter Kristina Nya Glaffey skriver fra konferencen Psykiatridage