Emne

#metoo

Jeg krænker den gode stemning, indtil jeg får anerkendt de overgreb, mænd begår mod mig

Folk har svært ved at unde overgrebsramte kvinder offerrollen. De er trætte af #MeToo og orker ikke at få spoleret den gode stemning. Men jeg vil ikke tie om de overgreb, mænd har begået mod mig. Jeg vil krænke den gode stemning med detaljer om overgrebene, skriver forfatter Sille Kirketerp Berthelsen i dette debatindlæg

Litteraturhistorien er fuld af vidnesbyrd om seksuelle overgreb

Ebba Witt-Brattström har i ’Historiens metoo-vrål’ (2019) hentet vidnesbyrd i skønlitteraturen helt tilbage fra antikken for at påvise, at overgrebsberetningerne ikke er noget nyt. Men hun mener, at #MeToo er et vendepunkt i historien, hvor vi begynder at få øjnene op for de grundlæggende strukturer – og for at vi alle har et ansvar for at lære af det

Hustru til voldtægtsdømt kulturprofil afviser (næsten) alle anklager i Sveriges største #MeToo-sag

Det tidligere medlem af Det Svenske Akademi Katarina Frostenson har udgivet et forsvarsskrift på bogform. Hun går til angreb på den skandaleramte kulturinstitution og på medierne – men forveksler sin magtposition med urørlighed. Alligevel har bogen sin berettigelse, mener flere anmeldere

I siger voldtægtsmand, jeg siger »taktil«

I Katarina Frostensons hjerteformede øjne er hendes voldtægtsdømte mand, »kulturprofilen«, en slags kultiveret bad boy, en faun – og ikke mindst en forfulgt jøde
Bogkort

Bret Easton Ellis’ ører ryger i den sociale mediemaskine efter #MeToo-kommentarer

Læk af navnet på årets vinder af den internationale pris for arabisk fiktion, Woody Allens nedskrevne erindringer afvist af en række forlæggere og Bret Easton Ellis' tur i maskinen på de sociale medier. Det er blot nogle af de historier, som du kan læse om i denne uges bogkort

Fredrik Virtanen: ’Jeg var patriarkatet – og offer for voldtægtsanklager midt i #MeToo og en svensk kulturkrig’

Den svenske kendisjournalist Fredrik Virtanen blev hængt ud som voldtægtsmand under #MeToo-kampagnen, selv om han ikke var dømt. Nu har Virtanen skrevet et partsindlæg i bogform, hvor han kritiserer svenske mediers #MeToo-dækning og fortæller, hvordan han havnede på den forkerte side i den svenske kulturkrig

Ingen steder har #MeToo haft så stor gennemslagskraft som i Sverige

#MeToo har efterladt svenske medier handlingslammende og skyldbetyngede efter kampagnens presseetiske overgreb

En redaktør bør aldrig tøve med at udgive omstridte synspunkter. Jobbet går ud på at få folk til at tænke

Da redaktør og forfatter Ian Buruma udgav en artikel i New York Review of Books skrevet af en mand, der var blevet anklaget for seksuelle overgreb, kostede det ham jobbet. Her reflekterer han over, hvad der gik galt, og udfordringen ved at være redaktør i krænkelsernes tidsalder

Komikeren Aziz Ansaris pointe er aldrig, at det er latterligt at være moralsk – bare at det er latterligt svært

Den amerikansk-indiske komiker Aziz Ansari, der mandag og tirsdag var i København, skyder i sit nye show, ’Road to Nowhere’, på vor tids automattænkere og eftersnakkere. Først og fremmest dem, han deler ideologisk udgangspunkt med, men som i deres iver efter at være på det rigtige hold glemmer at interessere sig for modpartens perspektiv

Skandaleramte popstjerner puster nyt liv i koreansk #MeToo

Megastjernerne i sydkoreansk K-pop bliver iscenesat som ufejlbarlige rollemodeller. Men afsløringer om ulovlig deling af sexvideoer og et fornedrende syn på kvinder har slået gevaldige sprækker i det uskyldige ydre og sat fornyet fokus på kvinders lave status i det ellers topmoderne samfund

Sider

Mest læste

  1. Folk har svært ved at unde overgrebsramte kvinder offerrollen. De er trætte af #MeToo og orker ikke at få spoleret den gode stemning. Men jeg vil ikke tie om de overgreb, mænd har begået mod mig. Jeg vil krænke den gode stemning med detaljer om overgrebene, skriver forfatter Sille Kirketerp Berthelsen i dette debatindlæg
  2. Det er blevet lettere at være kvinde end dengang, Ritt Bjerregaard var ung. Men det betyder heldigvis ikke, at danske kvinder er stoppet med at vove noget, siger den 77-årige tidligere politiker
  3. Ebba Witt-Brattström har i ’Historiens metoo-vrål’ (2019) hentet vidnesbyrd i skønlitteraturen helt tilbage fra antikken for at påvise, at overgrebsberetningerne ikke er noget nyt. Men hun mener, at #MeToo er et vendepunkt i historien, hvor vi begynder at få øjnene op for de grundlæggende strukturer – og for at vi alle har et ansvar for at lære af det
  4. Hvis man er en forsigtig ung mand, kan det være svært at gøre sig gældende på scoremarkedet. Information har mødt tre aarhusdrenge til en snak om bløde mænd og ’bad boys’ – og hvorfor det ofte er de sidste, der løber med pigerne i byen
  5. Thomas Wittenburg kan godt forstå, at der er mange mænd, som tænker, at seksuelle grænseoverskridelser ikke har noget med dem at gøre. De opfatter jo sig selv som ’de gode drenge’. Problemet er, at jeg ikke kan pege på en eneste af mine venner, der er helt ren, siger han
  6. Det tidligere medlem af Det Svenske Akademi Katarina Frostenson har udgivet et forsvarsskrift på bogform. Hun går til angreb på den skandaleramte kulturinstitution og på medierne – men forveksler sin magtposition med urørlighed. Alligevel har bogen sin berettigelse, mener flere anmeldere
  7. Indien rummer et nærmest uendeligt rædselskabinet af voldtægter. I flere nordindiske delstater er antallet af voldtægtssager stigende, og her kæmper kvinder med lov, ord og våben for en hverdag fri for seksuelle overgreb
  8. Barndommens uartige vittighedsblad kommer – efter den seneste opmærksomhed om sexkrænkelser – til at fremstå i et tvetydigt skær. Men jo, det er beklageligvis morsomt