Emne

#metoo

#MeToo er blevet normaliseret. Det er støttegruppen for Jes Dorph et tegn på

Det er fristende at se støttegruppen for Jes Dorph-Petersen på Facebook som udtryk for, at befolkningen nu vender sig mod #MeToo, fordi deres yndlingsvært er blevet fyret. Men den kan også ses som en reaktion på, at folkestemningen er vendt til #MeToo’s fordel, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme

Der er brug for et #MeToo-oprør på fødegangen: Indgreb uden samtykke er overgreb

Gravide og fødende kvinder udsættes jævnligt for indgreb, de ikke har givet samtykke til eller er blevet ordentligt oplyst omkring. Den manglende respekt for kvindens krop og selvbestemmelse minder om en voldtægtskultur, skriver forkvinde for Forældre og Fødsel Birgitte Halkjær Storgaard i denne kronik

Mand bag udskældt samtykkeapp mener, at den kan være værn mod overgreb

Det kan hjælpe mod overgreb, hvis man giver samtykke til sex via en app, mener medstifter af samtykkeappen iConsent, Carsten Schellenbauer Nielsen

Journalistiske dyder om upartiskhed og flere vinkler gælder tilsyneladende ikke for #MeToo

Det er ikke ualmindeligt, at #MeToo-tilhængere inviteres i tv-studiet helt uden nogen modpart at argumentere imod. Således kan de med monopol fremføre deres påstande i nogle medier, der tilsyneladende har glemt de klassiske journalistiske dyder om upartiskhed, skriver forfatter Marianne Stidsen i dette debatindlæg

I denne uge lyttede vi til hvalfangermedleys og fik streamingadvarsler af forbrugerråd

Rekordkunstuge på kulturen: et maleri af Bertha Wegmann slår den danske hammerslagsrekord for et værk udført af en kvindelig kunstner. Eks-POTUS Trump vil opføre statuer – og mange af dem, mens TV 2-medarbejdere kræver, at der bliver arbejdet videre med den skrottede #MeToo-dokumentar

Nedlukningen af dokumentarfilm om #MeToo-problemer kan og bør forfølge TV 2 de kommende år

Nedlukningen af en dokumentarfilm om #MeToo-problemer på TV 2 er en sag, som både kan og bør komme til at forfølge TV 2 de kommende år – men som også kommer til at belaste de øvrige medier

#MeToo har vist os, at uanset hvordan man fremfører sine oplevelser, får man ørerne i maskinen

De seneste måneders opgør med sexisme har ikke bare vist, at kvinder bliver hængt ud og udskammet, når de står frem med deres historier, men har tilmed også givet kvinder ringere karrieremuligheder, skriver folketingsmedlem Samira Nawa (R) i dette debatindlæg

Droppet #MeToo-dokumentar: Mediefolk har ingen fidus til TV 2-chefs idé om, at kilderne kan stille op et andet sted

»TV 2 er grundlæggende ikke de rigtige til at undersøge sig selv,« skriver TV 2’s nyhedschef Jacob Kwon til sine medarbejdere efter at have droppet en dokumentar om sexisme og seksuelle krænkelser på kanalen. Det svækker tv-stationens troværdighed, lyder det både fra ansatte og eksperter

Advokatundersøgelse: Bogbranchen har ikke »strukturelle udfordringer« med seksuelle krænkelser

En advokatundersøgelse af 30 indberetninger om episoder med uønsket seksuel opmærksomhed i kontaktfladen mellem forlag og forfatterstand konkluderer, at indberetningerne er enkeltstående tilfælde. Formand for Danske Forfattere Morten Visby håber, undersøgelsen øger opmærksomheden på seksuelle krænkelser i bogbranchen

Kampen for Jes Dorph-Petersen viser, hvad folkelighed betyder for vores forståelse af påståede krænkere

Tv-vært Jes Dorph-Petersen er blevet fyret efter #MeToo-sager, men han »vil kraftedeme ikke bukke hovedet« og har derfor været offensiv og – delvist – åben om sit fald. Det har måske gjort den joviale studievært endnu mere populær, i hvert fald har han fået en støttegruppe på Facebook med over 40.000 medlemmer. Vi folder sagen ud og tegner gennem den et portræt af en af nyere dansk tv-histories mest folkelige personligheder

Sider

Mest læste

  1. Omfanget af »uønsket seksuel opmærksomhed« er langt større, end statsminister Mette Frederiksen (S) hidtil har villet erkende. Ny advokatundersøgelse udstiller tidligere overborgmester Frank Jensens krænkelsessager, mens De Radikales detroniserede leder Morten Østergaard har valgt helt at forlade dansk politik
  2. #MeToo-debatten er et vigtigt fremskridt for ligestillingen, men i mit arbejde med seksualundervisning er det tydeligt, at den også efterlader de unge drenge bundforvirrede omkring grænser. Det er en oplagt mulighed for at undervise mere i dette emne, skriver seksualist Julie Nielsen
  3. Med forskellige oplevelser af vold i bagagen er jeg efterladt med oplevelsen af en velfærdsstat, der beskytter krænkeren mere end mig. Mødet med systemet har været næsten lige så traumatiserende som selve krænkelserne. Der er brug for en kulturændring, skriver Rita Vanessa Nanyonga i denne kronik
  4. Som barn i 90’erne lærte jeg af vandrehistorierne om Marilyn Manson, at fortællingen om en kvindefjendsk og seksuelt voldelig mand er en spændende historie. Det er den slags fortællinger, der allerede er kendte, som #MeToo nu vender på vrangen, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme
  5. TV 2 valgte i 1990 bevidst at ansatte flere mandlige værter end kvindelige, og mændene var langt ældre end kvinderne. Stationen har fra starten af etableret en strukturel sexisme, og det er det, der har haft alvorlige konsekvenser som seksuelle overgreb og vold, skriver medieforsker Vibeke Pedersen i dette debatindlæg
  6. I 1983 gik dansk-græske Nastja Arcel på skuespillerskole i Athen med det unge talent Dimitris Lignadis. 38 år senere er han som tidligere kunstnerisk direktør på Nationalteatret sammen med mange andre i tv- og teaterbranchen anklaget for blandt andet seksuel chikane og voldtægt. #MeToo er kommet til Grækenland, og det, skriver Arcel, er en storm af mytologiske dimensioner
  7. Socialdemokratiet vil ikke undersøge, hvad der nærmere ligger i, at 53 medlemmer har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed det seneste år. Men det vigtigste er også, at medlemmerne nu ved, hvor de kan gå hen med deres oplevelser, og hvad der sker med deres henvendelser, siger kønsforsker Anette Borchorst
  8. Afsløringen af Marilyn Manson som en overgrebsmand og sagen om countrystjernen Morgan Wallens racistiske skældsord har accentueret spørgsmålet om, hvem og hvad man lytter til. For i vor tid er musiklytning en offentligt målbar handling, og det kan betyde, at den kan være en moralsk, politisk, ja, endda aktivistisk handling. Men den kan også være udtryk for en fuldt berettiget granskning af en ny lytteposition – og af menneskets mørke sider