Emne

#metoo

Magtens overgrebsmænd bør ryste i bukserne

Historien er ikke bare en saftig sag fra jetsetland. Den viser et skifte i magten fra gerningsmænd til ofre.

Retssikkerheden er feminismens svageste punkt

Har man de forkerte holdninger, har man ikke ret til at skrive om sit liv. MeToo-revolutionens credo var, at alle har ret til at dele sin historie, sin sandhed – men åbenbart ikke, hvis man tilhører revolutionens ofre, skriver kulturchef på Aftonbladet

Jeg krænker den gode stemning, indtil jeg får anerkendt de overgreb, mænd begår mod mig

Folk har svært ved at unde overgrebsramte kvinder offerrollen. De er trætte af #MeToo og orker ikke at få spoleret den gode stemning. Men jeg vil ikke tie om de overgreb, mænd har begået mod mig. Jeg vil krænke den gode stemning med detaljer om overgrebene, skriver forfatter Sille Kirketerp Berthelsen i dette debatindlæg

Litteraturhistorien er fuld af vidnesbyrd om seksuelle overgreb

Ebba Witt-Brattström har i ’Historiens metoo-vrål’ (2019) hentet vidnesbyrd i skønlitteraturen helt tilbage fra antikken for at påvise, at overgrebsberetningerne ikke er noget nyt. Men hun mener, at #MeToo er et vendepunkt i historien, hvor vi begynder at få øjnene op for de grundlæggende strukturer – og for at vi alle har et ansvar for at lære af det

Hustru til voldtægtsdømt kulturprofil afviser (næsten) alle anklager i Sveriges største #MeToo-sag

Det tidligere medlem af Det Svenske Akademi Katarina Frostenson har udgivet et forsvarsskrift på bogform. Hun går til angreb på den skandaleramte kulturinstitution og på medierne – men forveksler sin magtposition med urørlighed. Alligevel har bogen sin berettigelse, mener flere anmeldere

I siger voldtægtsmand, jeg siger »taktil«

I Katarina Frostensons hjerteformede øjne er hendes voldtægtsdømte mand, »kulturprofilen«, en slags kultiveret bad boy, en faun – og ikke mindst en forfulgt jøde
Bogkort

Bret Easton Ellis’ ører ryger i den sociale mediemaskine efter #MeToo-kommentarer

Læk af navnet på årets vinder af den internationale pris for arabisk fiktion, Woody Allens nedskrevne erindringer afvist af en række forlæggere og Bret Easton Ellis' tur i maskinen på de sociale medier. Det er blot nogle af de historier, som du kan læse om i denne uges bogkort

Fredrik Virtanen: ’Jeg var patriarkatet – og offer for voldtægtsanklager midt i #MeToo og en svensk kulturkrig’

Den svenske kendisjournalist Fredrik Virtanen blev hængt ud som voldtægtsmand under #MeToo-kampagnen, selv om han ikke var dømt. Nu har Virtanen skrevet et partsindlæg i bogform, hvor han kritiserer svenske mediers #MeToo-dækning og fortæller, hvordan han havnede på den forkerte side i den svenske kulturkrig

Ingen steder har #MeToo haft så stor gennemslagskraft som i Sverige

#MeToo har efterladt svenske medier handlingslammende og skyldbetyngede efter kampagnens presseetiske overgreb

En redaktør bør aldrig tøve med at udgive omstridte synspunkter. Jobbet går ud på at få folk til at tænke

Da redaktør og forfatter Ian Buruma udgav en artikel i New York Review of Books skrevet af en mand, der var blevet anklaget for seksuelle overgreb, kostede det ham jobbet. Her reflekterer han over, hvad der gik galt, og udfordringen ved at være redaktør i krænkelsernes tidsalder

Sider

Mest læste

  1. I 2018 kom Forfatterskolen i stormvejr. Det begyndte med afskedigelsen af rektor Jeppe Brixvold
  2. Informations anmeldelse af Marianne Stidsens #MeToo-bog kaster ikke bare mørke over debatten, men risikerer også at stigmatisere bogens forfatter. Begge dele er et svigt af kritisk ordentlighed, skriver anmelder Thomas Thurah i dette debatindlæg
  3. Godt to år efter, at en stribe kvinder i 2017 stod frem i The New York Times og beskyldte Harvey Weinstein for sexchikane, overgreb og voldtægt, er retssagen mod den 67-årige detroniserede filmskaber nu i gang. Vi giver dig her et overblik over sagen
  4. Ditte Hansen og Louise Mieritz kommer i ’Gode kasser’ rundt om alt fra definitionen på feminisme over orgasmer til klitoris’ faktiske størrelse, og det er en herligt illustreret og pissesjov bog
  5. Den førende tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg giver i sin nye bog et pessimistisk billede af en kunstverden dødeligt omklamret af identitetspolitisk korrekthed. Selvom disse dødskramper skulle afspejle selve liberalismens krise, har det moderate ekko lydt, at myten om kunstens ubetingede frihed i sig selv er en illusion, der især gavner hvide, privilegerede mænd
  6. Med hashtagget ’MeToo’ har ofre for hverdagssexisme og seksuelle krænkelser fået en virtuel vidneskranke at tale fra. Ifølge en forsker i sociale bevægelser er der tale om en ny protestform, der skaber hidtil uset store muligheder for social mobilisering. Eneste problem er: Hvem skal opsamle bevægelsen politisk?
  7. Christian Tafdrups nye film ’En frygtelig kvinde’ handler om et parforhold med en svag mand og en undertrykkende kvinde. De to stereotype roller er repræsentative for de fleste mænd og kvinder i dag, mener han, og det har han mødt kritik for. Informations skribent så filmen med sin kæreste og talte efterfølgende med instruktøren
  8. Matilda Gustavsson, der stod bag afdækningen af ’Kulturprofilens’ seksuelle overgreb i Dagens Nyheter i 2017, præsenterer i ’Klubben’ en skarp analyse af det kunstneriske miljø i Stockholm, der på sin vis tillod, at krænkelserne kunne finde sted